Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Tyrkiet. Ansøgeren har oplyst, at han har været medlem af HDP i perioden [midt 2010’erne]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter overgreb fra tilhængere af det nationalistiske parti Milliyetçi Hareket Partisi (MHP), fordi ansøgeren er kurder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er etnisk kurder, og at han under sin opvækst har været udsat for diskrimination, blandt andet i skolen, fordi han var kurder. Da ansøgeren var seks år, blev hans far fængslet i seks måneder på grund af sin etnicitet. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2020 blev slået af sin chef, som var tilhænger af MHP, fordi ansøgeren talte kurdisk. Ansøgeren blev ligeledes i 2021 overfaldet af blandt andre [navngiven person], som var tilhænger af MHP. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de tyrkiske myndigheder, idet ansøgeren har udført politiske aktiviteter til støtte for kurdere. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2016 og 2017 sammen med 30-40 andre personer blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb af politiet, fordi han havde deltaget i fejringen af den kurdiske mærkedag Newroz. Ansøgeren har i alt deltaget i to eller tre fejringer af Newroz i Tyrkiet, og senest i 2023, hvor ansøgeren ikke oplevede nogen konflikter, idet han ikke stod forrest i menneskemængden som sidst. Ansøgeren har oplyst, at hans far i 2017 modtog en konvolut, hvor ansøgeren blev tilsagt at møde ved politiet. Politiet rådede i forbindelse hermed ansøgerens far til, at ansøgeren skulle udrejse. Ansøgeren har videre oplyst, at han i 2018 og 2019 har delt omkring 20-30 opslag på [socialt media A], indtil hans konto blev lukket i 2019. Den blev lukket, fordi ansøgeren havde lavet tre-fire opslag, hvor ansøgeren [kritiserede Erdogan-regeringen]. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv på [socialt medie A] siden 2019. Ansøgeren har i 2020 og 2021 tillige videredelt politiske videooptagelser på [socialt medie B]. Ansøgeren nåede på sin ene brugerprofil at dele omkring 50-60 videoer og på sin anden omkring 20 videoer, før hans konti blev lukket. Ansøgeren har modtaget trusler på sociale medier i forbindelse med hans deling af regimekritiske opslag. Ansøgeren har endvidere i 2023 modtaget to trusler via [kommunikationsapp]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren – som også anført af Udlændingestyrelsen – ved ankomsten til Danmark udfyldte et asylansøgningsskema, hvoraf det fremgår, at han tydeligt og detaljeret skal beskrive alle grunde til, at han er udrejst af sit hjemland. Det fremgår imidlertid af skemaet, at ansøgeren ikke har oplyst nærmere om de konkrete hændelser, han senere har angivet at have været udsat for. Han har således ikke oplyst at have været medlem af HDP, at have deltaget i demonstrationer, hvor han blev fængslet og udsat for grov vold, at have modtaget telefoniske trusler, at have udført aktiviteter på de sociale medier, der blev lukket ned mv. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter har været divergerende og udbyggende og ikke kan lægges til grund for sagens afgørelse. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2024 og de deri angivne divergenser. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring også har været udbyggende i nævnet. Ansøgeren har herunder oplyst, at hans bror, der har opholdstilladelse i Norge, under en rejse til Tyrkiet i [foråret] 2024 blev tilbageholdt og afhørt, og at der nu verserer en retssag mod ham for fornærmelig tiltale om Atatürk. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke tidligere er fremkommet med disse oplysninger, heller ikke under sin samtale med udlændingemyndighederne [i foråret og efter ansøgerens brors rejse til Tyrkiet samme år]. Ansøgerens efterfølgende oplysninger, som han til dels har understøttet via udskrifter, lægges derfor heller ikke til grund for sagens afgørelse. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det tiltrædes endvidere, at de generelle forhold for kurdere i Tyrkiet heller ikke kan føre til, at han meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2025/2/lnk
