Nævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og […]muslimer af trosretning fra [by A], Syrien, hvis forældre oprindeligt var flygtninge fra [region i andet land]. Ansøgerne har inden deres udrejse af Syrien hovedsageligt boet i byen [by B], Rif Damaskus, hvilket også er deres seneste opholdssted. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, idet ansøgernes sønner har unddraget sig militærtjeneste og [antal] af deres sønner har haft tilknytning til Den Frie Syriske Hær. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de har [3-7] sønner sammen. Ingen af ansøgernes sønner ønskede at aftjene militærtjeneste efter, at borgerkrigen brød ud i Syrien, og de unddrog sig derfor alle at aftjene. Den ene af ansøgernes sønner tilsluttede sig Den Frie Syriske Hær, men blev herefter dræbt af en snigskytte. En anden af ansøgernes sønner tilsluttede sig herefter Den Frie Syriske Hær og tog til [anden region i Syrien]. Ansøgerne har ikke haft kontakt til denne søn i en længere periode og ved ikke, om han er i live eller hvor han i så fald befinder sig. Ansøgernes [antal] sønner har alle forladt Syrien; [tidspunkt for sønnernes udrejse], og ansøgerne har hjulpet den ene af sønnerne med at udrejse. Ansøgerne er forud for deres udrejse begge blevet opsøgt af de syriske myndigheder, som har spurgt efter sønnerne, og den mandlige ansøger har været tilbageholdt af de syriske myndigheder flere gange. Sønnerne er alle efterlyst af de syriske myndigheder grundet militærunddragelse, tilknytning til Den Frie Syriske Hær, og fordi de hovedsageligt har boet i oprørskontrollerede områder inden flugten fra Syrien, og ansøgerne frygter, at de ved en tilbagevenden til blive forfulgt af de syriske myndigheder grundet sønnernes forhold. Ansøgernes ene [barn] er efter ansøgernes udrejse af Syrien blevet opsøgt af de syriske myndigheder, og den kvindelige ansøger har ligeledes oplyst, at [barnet] blev tilbageholdt i en periode. Ansøgernes [barns] [familiemedlemmer] er herefter udrejst af Syrien. Ansøgerne har videre henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, idet den kvindelige ansøgers familieklan er kendt som værende modstandere af de syriske myndigheder, fordi hendes familiemedlemmer har udtalt sig kritisk om de syriske myndigheder på internationale kanaler, og fordi ansøgerne har deltaget i en myndighedskritisk demonstration i Danmark. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den kvindelige ansøgers [familiemedlem A, B og C] har deltaget i et interview på [udenlandsk medie A] og [udenlandsk medie B], hvor de udtaler sig kritisk om de syriske myndigheder. Ansøgerens familieklan bliver videre betragtet som modstandere af de syriske myndigheder, og ansøgeren har flere familiemedlemmer, herunder to [familiemedlemmer], som er blevet dræbt af de syriske myndigheder. Flere af ansøgerens familiemedlemmer har deltaget i fredelige demonstrationer i Syrien. Ansøgerne har i Danmark deltaget i en eller flere demonstrationer i enten [by C] eller [by D], hvor de råbte myndighedskritiske kampråbe. Der blev taget fotos ved demonstrationen, men ansøgerne ved ikke, om fotografierne er blevet delt nogen steder. Ansøgerne har ligeledes henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, fordi den mandlige ansøger tidligere har arbejdet [i det offentlige]. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger begyndte at arbejde [i det offentlige] i 1980’erne, men at han ikke ønskede at modtage bestikkelse eller give sine overordnede gaver. Ansøgeren blev derfor afskediget fra sit arbejde [i det offentlige], og efterretningstjenesten har efterfølgende spurgt ham, hvorfor han ikke længere arbejdede [i det offentlige], når de har tilbageholdt ham i forbindelse med sønnernes militærunddragelse. Ansøgerne har endeligt henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i landet, som følge af borgerkrigen i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne på væsentlige punkter har afgivet divergerende forklaringer. Ansøgerne har bl.a. forklaret divergerende om, hvordan deres [barn, barn A] blev dræbt. Den kvindelige ansøger forklarede under sin oprindelige oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2021, at [barn A] blev skudt af en snigskytte, mens [barn A] var ved at fylde en vandtank. Den mandlige ansøger forklarede under sin oprindelige asylsamtale [i sommeren] 2021, at [barn A] døde i forbindelse med et luftangreb, hvor en raket ramte den bygning, hvori [barn A] befandt sig. De forskellige forklaringer kan ikke forklares med, at tolken har forvekslet to næsten ens ord på arabisk, henset til ansøgernes forholdsvis detaljerede forklaringer. Den kvindelige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om, hvordan den mandlige ansøger blev anholdt i Syrien. Hun forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale, at manden blev anholdt, mens han var på arbejde på [arbejdssted], mens hun under asylsamtalen forklarede, at han blev anholdt tilfældigt i forbindelse med en kontrolpost. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om, hvorfor den mandlige ansøger stoppede med at arbejde [i det offentlige]. Den mandlige ansøger forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2021, at han stoppede [i stillingen i det offentlige] i [2000’erne], fordi han blev fyret som følge af, at han ikke ville købe ting til sin overordnede. Under sin asylsamtale forklarede han, at han blev afskediget, fordi han var uønsket [på arbejdspladsen] og blev anset som farlig, fordi han var modstander af regimet. Den kvindelige ansøger forklarede under sin asylsamtale, at den mandlige ansøger søgte sin afsked fra [sin stilling i det offentlige] af helbredsmæssige årsager. Disse divergenser svækker ansøgernes generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerne inden deres udrejse fra Syrien i 2017 havde konflikter med de syriske myndigheder. Ansøgerne har som asylmotiv for det første påberåbt sig, at de er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af, at [antal] af deres sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det kan lægges til grund, at klagerenes søn [søn A] har opholdstilladelse i Danmark, og at sønnerne [søn B] og [søn C] har opholdstilladelse i [land], og at de alle tre er i den militærpligtige alder. Ingen af sønnerne er efter det oplyste profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Nævnet lægger vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria Military service” fra januar 2024, hvoraf det blandt andet fremgår, at det afhænger af en række omstændigheder, om militærunddragelse kan få konsekvenser for familiemedlemmer, herunder om militærunddrageren er politisk eller militært højprofileret eller unddragelse anses for at et tegn på, at vedkommende er i opposition til den syriske regering. Tilsvarende fremgår det af EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at det forhold, at deres sønner har unddraget sig militærtjeneste, udgør et asylbegrundende forhold for ansøgerne. Ansøgerne har heller ikke sandsynliggjort, at de vil blive tillagt en politisk opfattelse imod regimet i Syrien som følge af, at ansøgernes [familiemedlemmer] angiveligt er blevet dræbt i Syrien. Ansøgerne har også påberåbt sig, at den mandlige ansøger frygter de syriske myndigheder, fordi han tidligere har arbejdet [i det offentlige] i Syrien. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke kan lægge til grund, at den mandlige ansøger forlod stillingen uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger vægt på ansøgernes forklaringer om, hvordan han forlod stillingen, og at ansøgeren derefter blev boende i Syrien i omkring [8-11] år. Ansøgerne har derfor heller ikke sandsynliggjort, at dette forhold indebærer, at de risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Det forhold, at ansøgerne efter deres forklaring har været til stede i forbindelse med en eller flere demonstrationer i Danmark, udgør heller ikke et asylbegrundende forhold for ansøgerne. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerne ikke har spillet en fremtrædende rolle, og at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgernes deltagelse er kommet til de syriske myndigheders kendskab. Der er således intet der tyder på, at ansøgernes tilstedeværelse ved demonstrationer fremgår af fotos eller filmoptagelser i medierne. Det forhold, at den kvindelige ansøgers [familiemedlems] ægtefælle og flere af dennes familiemedlemmer har optrådt i et interview med [udenlandsk medie], er ikke asylbegrundende for ansøgerne, idet Flygtningenævnet ikke vurderer, at disse personers konflikt har en afsmittende virkning på ansøgerne. Flygtningenævnet bemærker endelig, at de generelle forhold i Rif-Damaskus ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2024/47/leuds
