Nævnet stadfæstede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 1990’erne og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i 2 år for personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Libanon. Klageren er etnisk palæstinenser og sunnimuslim fra Libanon. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at opleve problemer i Libanon, fordi hans far er blevet [slået ihjel]. Han har til støtte herfor oplyst, at han ikke selv kan huske noget, fra da han boede i Libanon, men hans bror har fortalt ham, at hans far blev [slået ihjel] i 1990’erne af shiamilitser, da han var på vej ud for at handle. [Beskrivelse af omstændighederne omkring klagerens fars død]. Klageren er ikke bekendt med, at hans familie skulle have oplevet problemer som følge af drabet på hans far, men han tænker, at hans mor ikke ville have flygtet, hvis de ikke havde problemer. De udrejste af Libanon et år efter hans fars død. Yderligere har klageren asylmotiv henvist til, at han som sunnimuslim frygter at blive slået ihjel af shia-militser. Han har til støtte herfor oplyst, at han ikke ved noget om det, men det er shiamuslimer, der styrer det hele. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han har lavet kritiske [opslag på et socialt medie]. Han har til støtte herfor oplyst, at han har brugt sin [profil på et socialt medie] og [profil på et andet socialt medie] under navnet [brugernavn], som skulle være et gammelt familienavn. Han kan ikke huske præcist, hvad han har skrevet og hvornår, fordi han har været fængslet i to år. Han ved dog, at han skrev for [et antal år siden], da han blev betinget udvist, at han ikke ville tage tilbage til Libanon, og at det ikke er hans land. Han har også skrevet nogle opslag om, at myndighederne i Libanon holder hånden over Israel. Klageren har ikke på nuværende tidspunkt modtaget trusler på grund af sine aktiviteter. Derudover har klageren som asylmotiv henvist til, at han frygter at opleve problemer, fordi han har en åbensindet tilgang og er opvokset i Danmark. Han har til støtte herfor oplyst, at han kun praktiserer sin religion en gang i mellem, men at han dog blev religiøst viet med sin ægtefælle. Han taler gebrokkent arabisk, men kan hverken læse eller skrive arabisk. Klageren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold som følge af krigen, og at UNRWA ikke kan yde ham tilstrækkelig beskyttelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er omfattet flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Flygtningenævnets beslutning af den [dato i 1990’erne], at klagerens mor i forbindelse med sin asylansøgning har oplyst, at de fik madvarer fra UNRWA, da de boede [i en lejr] i Libanon. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at UNRWA den [dato i] 2025 har bekræftet, at klageren er registreret som statsløs palæstinenser fra Libanon hos UNRWA. Det betyder, at klageren som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1D, 1. pkt. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt., og derfor ved en tilbagevenden til Libanon vil kunne opnå hjælp fra UNRWA. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at klagerens far er blev [slået ihjel] af en gruppering [i 1900’erne] i Libanon. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren har en asylbegrundende konflikt som følge heraf. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at konflikten ligger langt tilbage i tid. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at klageren og klagerens familie opholdt sig i Libanon, efter klagerens far blev [slået ihjel], og at klageren ikke kan huske, at klageren og klagerens familie oplevede problemer, efter klagerens far blev [slået ihjel]. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at klageren og klagerens familie udrejste på et libanesisk rejsedokument for statsløse palæstinensiske flygtninge, der var udstedt den [dato i 1990’erne]. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at klageren frygter at blive slået ihjel af shiamilitser, fordi klageren er sunnimuslim, finder Flygtningenævnet, at klageren heller ikke har sandsynliggjort, at klageren har en asylbegrundende konflikt som følge heraf. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren har oplyst, at klageren ikke har problemer med nogen i Libanon på nuværende tidspunkt, herunder militser. Flygtningenævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren skulle opleve problemer med shiamilitser. For så vidt angår klagerens asylmotiv om, at klageren frygter at opleve problemer på grund klagerens kommentarer og opslag på sociale medier, finder Flygtningenævnet, at klageren videre ikke her har sandsynliggjort, har en asylbegrundende konflikt som følge heraf. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke kan redegøre for, hvad klageren præcist har skrevet, eller hvornår det fandt sted, og at klageren ikke vurderes at være profileret i sådan et omfang der gør, at klageren vil påkalde sig myndighedernes eller andres opmærksomhed. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren ikke har oplevet problemer på grund af klagerens aktiviteter på klagerens sociale medier, og at klageren ikke har modtaget trusler. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at Udlændingestyrelsen har forsøgt at fremsøge klagerens [profil på et socialt medie] og [profil på et andet socialt medie], hvor klageren skulle have lavet kritiske kommentarer og opslag, men det har ikke været muligt at finde klagerens profiler. Det forhold, at klageren frygter at opleve problemer, fordi klageren er palæstinenser, sunnimuslim og har en meget åbensindet tilgang, fordi klageren er opvokset i Danmark, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har således vurderet, at der ikke er nogen grunde til, at klageren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen opnå hjælp fra UNRWA. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport, Lebanon Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon af marts 2020, at de libanesiske myndigheder siden maj 2018 generelt har været tilbageholdende med at tillade palæstinensiske flygtninge fra Libanon at genindrejse i Libanon. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det også fremgår af samme rapport, at det faktisk har været muligt for flere europæiske lande at returnere palæstinensiske flygtninge til Libanon. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det fremgår af samme rapport, at det er muligt for palæstinensiske flygtninge at få udstedt rejsedokumenter og indrejsetilladelse i Libanon. Det forhold, at klagerens datter opholder sig i Danmark, og at klageren ikke vil forlade hende, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet forholdet falder uden for anvendelsesområdet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold i Libanon, herunder de socioøkonomiske forhold i Libanon, ikke kan føre til, at klageren meddeles asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for udsendelse af klageren til Libanon. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: stat/2025/8/DH
