Nævnet stadfæstede i april 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren er mindreårig. Sagen er sambehandlet med stat/2025/6/flfr. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk palæstinenser, muslim og statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren har gennem sin opvækst boet henholdsvis hos sine forældre i [flygtningelejr A], hos sin far og faderens nye ægtefælle i [flygtningelejr A], og hos [sit familiemedlem A og familiemedlem B] i først [flygtningelejr B] og derefter i [flygtningelejr A]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af sin far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far efter skilsmissen fra ansøgerens mor har været fysisk og psykisk voldelig over for ansøgeren og hans søster. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han og hans søster har krænket deres fars ære dels ved at udrejse af Libanon uden hans viden og accept, og dels ved, at ansøgerens søster ikke har indgået i et ægteskab med den mand, som ansøgerens far har udvalgt til hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at hans far efter ansøgeren og hans søsters indrejse i Danmark telefonisk har fremsat trusler mod dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endelig oplyst, at ansøgeren er udrejst illegalt af Libanon. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er omfattet flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt., idet ansøgeren har oplyst at ansøgeren har boet henholdsvis [flygtningelejr A] og [flygtningelejr B] UNWRA lejre i Libanon. Ansøgeren har ligeledes fremlagt ansøgerens palæstinensiske id-kort, som er udstedt i Libanon. Det betyder, at ansøgeren som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1D, 1. pkt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt., og derfor ved en tilbagevenden til Libanon vil kunne opnå hjælp fra UNWRA. Flygtningenævnet bemærker, at Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring har inddraget det forhold, at ansøgeren var [13-15 år] ved indrejsen i Danmark, og at ansøgeren fortsat er mindreårig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har en konflikt med sin far i Libanon, og at hans far har truet ham på livet, da ansøgeren har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer om centrale forhold i ansøgerens asylmotiv, og da forklaringen ikke forekommer troværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende, om at hans far havde truet ansøgeren og hans søster med våben. Til asylsamtalen [i efteråret] 2022 forklarede ansøgeren, at faren havde truet ham med [et våben A] for lang tid siden, da han boede med faren, den nye ægtefælle og ansøgerens søster [C]. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at faren en gang har truet ham med [et våben B], samtidig med, at han truede med [en nærmere specificeret trussel], og at ansøgerens far kun denne ene gang har truet ansøgeren med et våben. For Flygtningenævnet har ansøgeren endvidere forklaret, at han ikke husker, at han tidligere for Udlændingestyrelsen har forklaret, at den eneste gang han er blevet truet med et våben af sin far, var da han blev truet af sin far med [et våben A]. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om den kontakt, han havde til sin mor, da han boede i [flygtningelejr B] hos [sit familiemedlem A]. Til asylsamtalen [i efteråret] 2022 oplyste ansøgeren, at han fik en mobiltelefon, da han flyttede hjem til [sit familiemedlem A], og at han i de efterfølgende 3 år havde kontakt til sin mor hver anden dag, også selvom hans far havde forbudt det. Til asylsamtalen [i efteråret] 2023 oplyste ansøgeren, at han ikke selv havde en telefon, da han boede hos [sit familiemedlem A], og at han gik til sin søster, [D], når han skulle tale med sin mor. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende om den kontakt, ansøgeren har haft til ansøgerens far, efter ansøgeren kom til Danmark, og at ansøgeren har forklaret forskelligt herom i forhold til sin søster [C]. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2022] oplyste ansøgeren, at han havde haft kontakt med sin far via [kommunikationsplatform] ca. 20 dage efter, at han kom til Danmark. Ansøgeren og hans søster, [C], skrev hver især til faren. Ansøger skrev og spurgte sin far, hvordan han havde det, og han svarede, at han havde det godt. Til asylsamtalen [i efteråret 2022] forklarede ansøgeren flere gange, at han ikke havde haft kontakt med sin far efter, at ansøgeren forlod Libanon. Ansøgeren forklarede endvidere, at han ikke havde modtaget nogle trusler fra sin far, efter at han var udrejst. Foreholdt sin forklaring [i foråret 2022], forklarede ansøgeren, at han skrev til sin far, men at faren ikke svarede tilbage, og at han derfor ikke havde haft kontakt med sin far. Ansøgeren forklarede endvidere til samme samtale, forespurgt hvorfor [bror E] havde fortalt faren, at de opholdte sig i Danmark, henset til, at de har problemer med faren, at han og [søster C] blev nødt til at udrejse, fordi de ikke kunne bo hos faren og at de ofte skændtes med [familiemedlem B]. [Søster C] og ansøgeren havde også svært ved at betale for de vigtigste ting til tilværelsen. Til samtalen [i efteråret 2023] forklarede ansøgeren, at hans bror, [E], tog kontakt til faren ved brug af ansøgeren og hans søster, [C’s], telefoner, og at han her ikke kan huske, hvordan faren reagerede på beskederne. For Flygtningenævnt har ansøgeren derimod forklaret, at han først skrev til sin far ved Eid i 2022 ([i foråret]) og sendte et lykønskningskort, det vil sige cirka fire måneder efter ankomst til Danmark. For Flygtningenævnet forklarede ansøgeren endvidere, at [bror E] herefter ringede til faren, hvor ansøgeren og hans søster, [C], var tilstede, og at faren var meget vred og sagde, at han ville straffe dem, hvis de kom tilbage. Modsat ansøgeren har ansøgerens søster først forklaret for Udlændingestyrelsen, at der ikke havde været kontakt med faren efter deres indrejse i Danmark, men ændret forklaring efter at være foreholdt brorens forklaring om kontakte med faren. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om, at faren efter deres indrejse i Danmark, har truet med at slå ansøgeren og ansøgerens bror ihjel til grund. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt af Libanon kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker desuden, at de generelle forhold i Libanon ikke i sig selv kan begrunde asyl.” stat/2025/5/flfr
