Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunnimuslim og statsløs palæstinenser fra [stednavn], [navn på flygtningelejr], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af grupperingen Jund al-Sham, da de har truet ham på livet, idet han har nægtet at kæmpe for dem. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev kontaktet af Jund al-Sham i forbindelse med sine forældres begravelse i [2017]. De ønskede at hverve ansøgeren og forsøgte at overtale ham ved at tilbyde ham økonomisk støtte og støtte til at finde en ægtefælle. Ansøgerens [familiemedlem A] var medlem af Jund al-Sham, og han ringede til ansøgeren utallige gange for at overtale ansøgeren, som hver gang afslog. Ansøgeren blev på et tidspunkt inviteret til et møde, hvor han fik at vide af et andet medlem, som tidligere havde ringet til ham, at det var en religiøs pligt at kæmpe mod landsfjender. Ansøgeren svarede, at han ikke havde lyst til at være en del af en sådan religion, hvilket der blev reageret vredt på. Ansøgeren sagde, at han ville tænke over det, men besluttede sig umiddelbart efter mødet for at udrejse af Libanon. I den efterfølgende periode ringede Jund al-Sham flere gange til ham, men han tog ikke telefonen. Den libanesiske efterretningstjeneste kontaktede på et tidspunkt ansøgeren for hjælp til at få ansøgerens [familiemedlem A], som var idømt [straf], ud af lejren, men ansøgeren afslog at hjælpe, fordi han var bange for at blive slået ihjel, hvis Jund al-Sham hørte om det. I [2018] tog ansøgeren til [land 1], men han rejste tilbage til Libanon i 2019 efter syv til otte måneders ophold i [land 1]. Da ansøgeren kom tilbage til Libanon, gav hans [familiemedlem B] ham et dokument, som han havde fået i [2018] og fået besked på at give til ansøgeren, når han så ham igen. Ansøgerens [familiemedlem B] rådede ansøgeren til at forlade Libanon, hvor han mente, at ansøgeren var i fare. Ansøgeren rejste derfor til [land 2], men var midlertidig tilbage i Libanon i 2020 i omkring to til tre måneder for at få udstedt nyt pas og visum. Senere i 2020 vendte han på ny tilbage til Libanon fra [land 2], efter at hans [familiemedlem B] havde talt med Jund al-Sham, og konflikten var faldet til ro. Han blev dog fortsat kontaktet af Jund al-Sham og blev overfaldet af maskerede mænd, der tog hans rejsedokumenter. I 2021 udrejste han igen til [land 2], da han var overbevist om, at Jund al-Sham ikke ville lade ham være. Han forsøgte senere i 2021 at rejse tilbage til Libanon, da indflydelsesrige palæstinensere prøvede at få problemerne til at falde til ro. Han opholdt sig i [bynavn] frem til den endelige udrejse den [dato i efteråret] 2021. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter den generelle situation for statsløse palæstinensere i Libanon. Han har til støtte herfor oplyst, at den økonomiske situation ikke er god, og at der ikke er trygt og sikkert, ligesom statsløse palæstinensere ingen rettigheder har. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt er udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved henset til ansøgerens egne oplysninger og fremlæggelse af et familieregistreringskort fra UNRWA, hvoraf fremgår, at ansøgeren og dennes familie er registreret hos UNRWA. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i vinteren 2024/2025]. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har en konflikt med grupperingen Jund al-Sham, idet ansøgeren ved sine forklaringer til Udlændingestyrelsen og på nævnsmødet blandt andet har forklaret divergerende om Jund-al-Shams forsøg på at rekruttere ansøgeren, om hvorfra han kendte [person A], om stedet og tidspunktet for møderne med [personnavn] og [familiemedlem A], samt om tidspunktet for mødet med den libanesiske efterretningstjeneste. Ansøgeren har endvidere på nævnsmødet forklaret, at han 3-4 gange efter modtagelsen af trusselsbrevet fra Jund al-Sham har været tilbagerejst til Libanon, uden at dette har givet anledning til problemer, bortset fra et enkelt tilfælde, hvor ansøgeren var udsat for et røveri i sin bil. Flygtningenævnet finder, at det beror alene på ansøgerens egen formodning, at røveriet skulle være udført af Jund al-Sham i anledning af ansøgeren vægring mod at lade sig rekruttere. Endelig har ansøgeren på nævnsmødet forklaret divergerende omkring omstændighederne ved modtagelsen af trusselsbrevet. Ansøgeren har således forklaret, at han modtog trusselsbrevet fra sin [familiemedlem C] i 2018 i landsbyen [navn på landsby], men har til sin samtale med Udlændingestyrelsen den [dato i sommeren] 2023 forklaret, at han modtog dokumentet fra sin [familiemedlem B], da han kom tilbage til Libanon i 2019. Henset til dokumentets betydning må ansøgeren formodes at kunne forklare enslydende om disse forhold. Han har desuden forklaret divergerende om omstændighederne for mødet med den libanesiske efterretningstjeneste. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet i øvrigt kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Uanset det efter baggrundsoplysningerne fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon, fremgår det af Udlændingestyrelsens landerapport, ”Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon”, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere palæstinensiske asylansøgere til Libanon. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til beskyttelse og bistand fra UNRWA. Spørgsmålet om, hvorvidt det vil være muligt for ansøgeren at indrejse i Libanon må anses som et udsendelsesspørgsmål. Ansøgeren har på ovennævnte baggrund således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har haft permanent opholdstilladelse i [land 2] medfører ikke, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til [land 2], hvorfor advokatens mest subsidiære påstand om opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 afvises. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: stat/2025/14/DH
