Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2000.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somalier og sunni-muslim. Ansøgerens forældre er fra Mogadishu, og ansøgeren er somalisk statsborger, født i Nairobi, Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab eller slået ihjel. Han har endvidere henvist til, at han risikerer forfølgelse, idet hans far er [en kendt kunstner]. Ansøgeren har herudover henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive betragtet som vestliggjort m.v. Han har endelig henvist til, at han frygter den generelle situation i Somalia. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren telefonisk kontaktede sin fars [familiemedlem], [A], i Somalia, fordi ansøgeren planlagde at rejse til Somalia. Ansøgeren kendte ikke [A], men ansøgeren fik telefonnummeret af sin far. [A] truede ansøgeren med, at ansøgeren vil blive en del af al-Shabaab ligesom [A]. [A] oplyste, at der er mange, som er en del af al-Shaabab, og han var truende i tonen og sagde blandt andet, at han ville vente på ansøgeren i lufthavnen, og at ansøgeren bare kunne vente og se, hvad der ville ske, når han kom til Somalia. [A] ringede tilbage til ansøgeren et par gange, hvor ansøgeren ikke svarede. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at ansøgerens far er en [meget berømt kunstner, og at udøvelsen heraf er problematisk]. [Beskrivelse af ansøgerens fars kunstudøvelse], og han er kendt inden for somalisk kultur. Ansøgeren har endelig til støtte for frygten for at vende tilbage oplyst, at han har været i Danmark næsten hele sit liv, og at han er opvokset i Danmark med den danske kultur. Ansøgeren taler ikke godt somali, han har en anden mentalitet, han har store synlige tatoveringer, og de vil se ham som vantro i Somalia. Hjemsendte somaliere, som har et vestligt udseende, en vestlig adfærd og tankegang opfattes som frafaldne muslimer og for at have forbrudt sig imod islamiske regler og somaliske skikke. Den danske medieomtale af ansøgeren og hans familiemedlemmer bidrager til en øget profilering af ansøgeren, idet myndighedspersoner og andre i Somalia vil blive gjort bekendt med ansøgerens domme for kriminalitet, som han har fået i Danmark. Dette medfører en yderligere risiko for, at han vil blive betragtet som vestliggjort. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter at blive rekrutteret af al- Shabaab, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund, idet hans asylmotiv fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret væsentlig udbyggende om sine asylmotiver og konflikter i Somalia. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024], hvor ansøgeren frafaldt sin ansøgning om asyl, forklarede ansøgeren, at han alene frygtede de generelle forhold i Somalia. Først til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 oplyste ansøgeren, at han havde fået en konflikt i Somalia, idet han ca. 1,5 måned forud for samtalen havde været i kontakt med et hidtil ukendt familiemedlem i Somalia, farens [familiemedlem], [A], som ansøgeren oplyste var medlem af al-Shabaab, og som havde udsat ansøgeren for trusler. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at det fremstår påfaldende og usandsynligt, at ansøgerens far skulle sætte ansøgeren personligt i kontakt med et familiemedlem, som faren vidste, var medlem af al-Shabaab, og som faren i øvrigt selv havde en personlig konflikt med. Derudover har nævnet lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at ansøgeren, der på det tidspunkt var frihedsberøvet i et dansk fængsel, hvor indsatte ikke har adgang til en telefon, skulle være kommet i besiddelse af en iPhone med et Lebara sim-kort, som han har kunnet benytte til at afgive og modtage opkald i fængslet, herunder flere opkald til Somalia, uden at dette er blevet opdaget af Kriminalforsorgen. Endelig kommer, at ansøgeren ikke under samtalen med Udlændingestyrelsen ønskede at fremvise sin telefon for at dokumentere sin kontakt med Somalia, men blot henviste til, at hans ord måtte være tilstrækkeligt bevis. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab afledt af farens forhold som følge af [ansøgerens fars kunstneriske virke], kan Flygtningenævnet heller ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund. Hverken under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] eller til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 oplyste ansøgeren om dette asylmotiv. Først under asylsamtalen [i foråret] 2024 oplyste ansøgeren udbyggende, at han nu også frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab på grund af hans fars forhold. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke er bekendt med konkrete trusler rettet imod sin far, og at ansøgerens far udrejste fra Somalia for over 25 år siden. Derudover lægger nævnet vægt på, at ansøgeren blandt andet har forklaret, [beskrivelse af ansøgerens fars kunstneriske aktiviteter, og konstatering af at ansøgeren har et begrænset kendskab hertil]. Dertil kommer, at det af ansøgerens fars asylakter fremgår, at faren ikke i forbindelse med sin ansøgning om asyl har påberåbt sig dette som asylmotiv. Da ansøgeren hverken har sandsynliggjort, at faren skulle være [kendt kunstner] eller i øvrigt på nogen måde er profileret i Somalia, hvorfra han udrejste for over 25 år siden, er der ikke nogen konkrete holdepunkter for at antage, at farens [kunstneriske virke] vil være et problem for ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en individuel asylbegrundende konflikt med [A] og al-Shabaab, eller andre, heller ikke afledt af ansøgerens fars tidligere [kunstneriske virke] i Somalia. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han i Somalia frygter at blive udsat for overgreb eller forfølgelse som følge af sin europæiske adfærd, tatoveringer og europæiske påklædning, finder nævnet ikke, at dette kan begrunde asyl. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ved en udsendelse til Somalia vil være en uprofileret ung mand. Nævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han er opvokset i en somalisk familie i Danmark, at han taler og forstår en smule somali, at han er muslim, og at han forud for sin fængsling jævnligt tog i moskeen om fredagen. Det må derfor lægges til grund, at ansøgeren har et grundlæggende kendskab til kulturen og til islam. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at personer, der opfattes som prægede af vestlig kultur mv., måske kan blive udsat for socialt pres og stigma, men at der ikke er grundlag for at antage, at de vil blive udsat for egentlige overgreb eller forfølgelse. Derfor vurderer nævnet, at ansøgeren ikke er uden forudsætninger for at kunne bosætte sig i Somalia uden at påkalde sig særlig opmærksomhed. Det forhold, at ansøgeren har flere tatoveringer, og at han i flere artikler har været omtalt i [dansk avis] i forbindelse med begået kriminalitet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter de generelle forhold Somalia, herunder som følge af tilstedeværelsen af al-Shabaab, kan disse ikke sig selv begrunde asyl. Nævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder ''PGN (Political Geography Now), Somalia Control Mop, 17 January 2023", at Mogadishu er under myndighedernes kontrol. Af rapporten fra Landinfo "Reaksjoner mot personer som mistenkes for tilknytning til al-Shabaab" udgivet 2. december 2022, fremgår det videre, at al-Shabaab er i stand til at udføre angreb i Mogadishu til trods for, at myndighederne kontrollerer byen, men at angrebene hovedsageligt er rettet mod militære eller civile embedsmænd. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke kan få asyl Danmark efter udlændingelovens§ 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Soma/2025/8/sael
