Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra [region], Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [klan] og subklanen [subklan]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han modsatte sig rekruttering til organisationen og nægtede at betale dem, da de forsøgte at presse penge ud af ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Somalia arbejdede på sin families landbrug. Familien dyrkede grøntsager, som de efterfølgende solgte på markedet. I [2015-2020] forsøgte medlemmer af al-Shabaab at rekruttere ansøgeren, idet de gerne ville have ham til at transportere nogle genstande for dem sammen med de grøntsager, som han transporterede til markedet i [by A]. Da ansøgeren nægtede, forsøgte medlemmerne telefonisk at true ham til at samarbejde. Efter en pause i de truende telefonopkald begyndte medlemmerne at true ham på ny. De ville have ansøgeren til at betale skat af det, som han dyrkede på markerne. Ansøgeren havde ikke råd til at betale, hvorfor medlemmerne af al-Shabaab truede med at slå ham ihjel, herunder ved at sende ham seks en halv dollar over mobilen til køb af ligtøj. Ansøgeren fortsatte sit arbejde på familiens landbrug. En aften arbejdede klageren sammen med to andre personer på marken, da der blev skudt imod dem. En af de personer, som ansøgeren arbejdede sammen med, blev ramt af skud. Ansøgeren flygtede selv fra marken. Under flugten fik ansøgeren skader, da han krydsede et hegn. Ansøgeren har stadig ar på [kropsdel] efter dette. Ansøgeren flygtede til [by A]. I [by A] fik ansøgeren et opkald fra al-Shabaab, hvori det blev oplyst, at al-Shabaab var bekendt med hans opholdssted. Ansøgeren flygtede derfor videre til [by B], hvor han gemte sig i forskellige bydele i omkring et år. [Et år senere], mens ansøgeren opholdt sig i [by B], bortførte al-Shabaab hans [familiemedlem]. Under bortførslen udsatte al-Shabaab [familiemedlemmet] for vold. Efter al-Shabaab havde ladet ansøgerens [familiemedlem] gå, måtte familien sende [familiemedlemmet] til [by B], fordi [diagnose A]. Ansøgerens [familiemedlem] blev indlagt på hospitalet i [by B], men behandlingen var dyr, hvorfor en video på sociale medier, hvor ansøgeren og hans [familiemedlem] skulle deltage og bede om økonomisk støtte til [familiemedlemmets] behandling. Det lykkedes ansøgeren og hans [familiemedlem] at samle penge ind, som de brugte til at rejse legalt fra Somalia til [land A], hvor ansøgerens [familiemedlem] kunne modtage den nødvendige behandling. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi al-Shabaab ikke kan lide [subklan] klanen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab ikke bryder sig om hans klan, [subklan], fordi klanen ikke har råd til at betale bestikkelse. Al-Shabaab har tidligere taget klanens dyr og brændt klanens biler, mens medlemmer af klanen sad i dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har en konflikt med al-Shabaab. I lighed med Udlændingestyrelsen finder nævnet, at ansøgeren har forklaret forskelligt og usammenhængende om centrale dele af asylmotivet. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige og usammenhængende forklaringer om skudepisoden på plantagen, herunder om hvem der blev ramt af skud og konsekvenserne heraf. Nævnet anser det således for en central divergens, der ikke kan skyldes tolke- eller oversættelsesfejl, at ansøgeren under henholdsvis oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt traktorføreren blev dræbt. Efter oplysningerne om, at ansøgeren var kommet til skade [på kropsdel] i et behandlingskrævende omfang, fremstår det heller ikke plausibelt, at ansøgeren har været i stand til at [transportere sig] i så mange timer, som han har forklaret. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har afgivet en overbevisende forklaring om omstændighederne i forbindelse med bortførelsen af ansøgerens [familiemedlem], herunder om baggrunden for al-Shabaabs løsladelse af [familiemedlemmet] i en situation, hvor [familiemedlemmet] angiveligt var blevet kidnappet af al-Shabaab i den hensigt at skade ansøgeren. Den omstændighed, at det ikke har været muligt for myndighederne at oversætte ansøgerens asylskema i forbindelse med sagens behandling på grund af den sproglige kvalitet heraf, kan ikke føre til en anden vurdering. Oplysningerne om ansøgerens helbredsmæssige forhold, herunder hans behov for medicin til brug for behandling af [diagnose B], er ikke et forhold, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. De generelle forhold i Somalia, herunder al-Shabaabs tilstedeværelse i ansøgerens hjemområde, og de af ansøgeren påberåbte klanforhold kan ikke sig selv anses for asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Soma/2024/25/leuds
