Nævnet stadfæstede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk russer og ortodoks kristen fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at de russiske myndigheder vil udsætte hende for langvarige afhøringer, strafforfølgelse, eller betragte hende som en udenlandsk agent. Ansøgeren frygter endvidere, at hun ikke har et sted at bo i Rusland, samt at ingen kan tage sig af hende, idet hun har brug forpleje og omsorg. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i Rusland arbejdede [på uddannelsesinstitution] som[stilling], men at hun i [midten af 2010’erne] blev uberettiget afskediget, fordi hun udtalte sig kritisk om Ruslands besættelse af Krim. Ansøgeren blev i forbindelse med episoden indkaldt på [sin overordnes] kontor to gange, hvor han konfronterede hende med hendes politiske udtalelser vedrørende Krim. Under deres andet møde, tvang [han] ansøgeren til at sige sin stilling op grundet hendes alder, selvom ansøgerens ansættelseskontakt på daværende tidspunkt forsat var gyldig i [flere]år. Ansøgeren har videre oplyst, at hun frygter, at de russiske myndigheder vil anse hende for værende en udenlandsk agent, fordi hun har været i Danmark i [mange] år og været frivillig i foreningen [A], hvor hun har hjulpet ukrainske [flygtninge], og fordi der på foreningens hjemmeside, har været billeder af ansøgeren samt [en ukrainsk ledende embedspersons barn]. Ansøgeren har endeligt oplyst, at hun ikke har noget sted at bo eller nogen familie i Rusland, og at hun på grund af sit helbred har brug for hjælp, hvilket hun ikke kan få i Rusland. Risiko for forfølgelse i Rusland. Ansøgeren har henvist til, at hun vil være i risiko for langvarige afhøringer eller strafforfølgelse af de russiske myndigheder, fordi hun har udtalt sig kritisk imod Ruslands besættelse af Krim. Hun har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland vil blive betragtet som udenlandsk agent, fordi hun har opholdt sig i udlandet i over 10 år. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at hun i forbindelse med sit arbejde som [stilling] [p en uddannelsesinstitution] i [midten af 2010’erne] udtalte sig kritisk om Ruslands besættelse af Krim, og at hun som følge heraf blev enten afskediget eller bedt om at tage sin afsked. Nævnet lægger videre til grund, at hun herefter udrejste legalt af Rusland i [sommeren] 2014 på sit eget nationalitetspas, og at hun efter sin indrejse i Danmark søgte om familiesammenføring med hendes herboende [barn]. Hun har først i 2023 ansøgt om asyl efter at have fået afslag på sin ansøgning om familiesammenføring med [sit barn] i Danmark og Sverige. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren udrejste legalt af Rusland i [sommeren] 2014 på sit eget nationalitetspas uden at opleve problemer. Hun har heller ikke efter sin udrejse oplevet problemer med de russiske myndigheder som følge af sine politiske udtalelser i 2014. Endvidere fremgår det, at ansøgeren i 2021 henvendte sig til det russiske konsulat i Danmark for at få fornyet sit russiske nationalitetspas uden at opleve problemer med de russiske myndigheder. Flygtningenævnet lægger til grund, at det modsætningsforhold til de russiske myndigheder, som ansøgeren måtte have haft i 2014, må anses at være et afsluttet forhold, ligesom forholdet ikke findes at have en sådan intensitet, at ansøgeren på dette grundlag vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Rusland. Det forhold, at ansøgeren i en årrække har arbejdet som frivillig i hendes [barns] forening i Danmark, hvor hun har været beskæftiget med pasningen af [børn af flygtninge], herunder den ukrainske ambassadørs børn, kan ikke føre til nogen anden vurdering. Der lægges herved vægt på, at foreningen ophørte i 2022, hvor der som følge af krigen i Ukraine var opstået et modsætningsforhold mellem de ukrainske og russiske forældre i foreningen. Heller ikke det forhold, at billeder af ansøgeren sammen med en ukrainsk ledende embedspersons barn] har været offentliggjort på [et socialt medie], men efterfølgende slettet på baggrund af krigen i Ukraine, kan føre til nogen ændret vurdering. Ansøgerens helbredsforhold. Flygtningenævnet lægger efter oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold til grund, at hun lider af en række sygdomme, som hovedsagelig må betragtes som aldersrelaterede, herunder en begyndende [sygdom]. Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering af, at der er tale om socioøkonomiske forhold samt forhold, som efter omstændigheder kan indgå i vurderinger efter andre regler i udlændingeloven, jf. herved blandt andet udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Disse forhold kan midlertidig ikke begrunde, at der kan meddeles ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor en udsendelse af en udlænding grundet dennes helbredsmæssige forhold vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og at udlændingelovens § 31 derfor vil være til hinder for en udsendelse. I disse ganske særlige tilfælde vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen hertil henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det bemærkes videre, at det kun er i de tilfælde, hvor en ansøgers helbredsmæssige forhold i sig selv eller sammenholdt med andre faktorer udgør grunden til eventuel forfølgelse eller overgreb, at helbredsmæssige forhold i helt særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurderingen af udlændingelovens § 7. Dette vurderes ikke at være tilfældet i denne sag, hvor ansøgerens asylmotiv består i en række hovedsagelig aldersrelaterede sygdomme, herunder [sygdom], og hvor hun ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af baggrundsoplysninger om Rusland, at alle russiske statsborgere har adgang til sundhedsbehandling, og at der i Moskva findes hospitalsbaseret samt ambulant geriatrisk behandling og konsultation tillige med adgang til hjælpemidler og plejehjemsplads. Flygtningenævnet finder endvidere, at heller ikke de generelle forhold i Rusland i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Anders - OK
Løbenummer: rusl/2025/7/ajni
