Nævnet stadfæstede i april 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ibo og katolik fra[by], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren søgte første omgang om asyl [i vinteren 2014/2015] under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygtede at blive fængslet af myndighederne, fordi han er [en LGBT+ person]. Under asylsagens behandling udeblev ansøgeren imidlertid [i efteråret] 2016 fra sit asylcenter, og asylsagen blev sluttet. [I foråret] 2023 henvendte ansøgeren sig til Center Sandholm og søgte om asyl på ny. Under sin asylsamtale [i sommeren] 2024 oplyste ansøgeren, at hans tidligere asylmotiv ikke var korrekt, idet han ikke er [en LGBT+ person]. Om sit asylmotiv oplyste ansøgeren nu, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygtede at blive slået ihjel af nogle bagmænd, som han skylder penge til, fordi han ikke længere vil arbejde for dem og betale af på sin gæld til dem. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring til grund om, at han ikke var efterstræbt i Nigeria, da han udrejste, men at han valgte at udrejse, fordi nogle personer i Nigeria sagde, at han kunne få et godt arbejde i udlandet. Nævnet har videre lagt til grund, at ansøgeren i den forbindelse lånte penge af disse bagmænd for at udrejse af Nigeria, ligesom disse bagmænd også sørgede for hans udrejse i 2014. Nævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring til grund om, at han efter at være kommet til Danmark har udført arbejde for disse bagmænd, og at han omkring 2019 flyttede til [land], fordi bagmændene ikke kunne skaffe arbejde til ham på Bornholm, hvortil ansøgeren var blevet flyttet på et asylcenter. Endelig lægger Flygtningenævnet ansøgerens forklaring til grund om, at han i [efteråret] 2021 fik en datter med en [nationalitet] kvinde, og at han i den forbindelse kontaktede bagmændene for at få hjælp til at få udstedt et nigeriansk nationalitetspas, således at han kunne blive registreret som far til datteren. Af ansøgerens forklaring fremgår videre, at han i [foråret] 2023 flyttede tilbage til Danmark med det formål at få en adresse uden for [land], således at han kunne søge om familiesammenføring i [land] med sin datter og datterens mor. Det er Flygtningenævnets vurdering, at det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren skulle befinde sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til de pågældende bagmænd. For det første er der forløbet mere end 10 år siden, at ansøgeren med bagmændenes hjælp udrejste af Nigeria, og at ansøgeren siden [foråret] 2023, hvor han vendte tilbage til Danmark, alene har arbejdet for bagmændene en enkelt gang af [nogle] ugers varighed i [foråret] 2024. For det andet har ansøgeren forklaret, at han efter sin tilbagevenden til Danmark har haft mulighed for at afslå at udføre arbejde uden at blive udsat for trusler fra bagmændene. For det tredje har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft kontakt med bagmændene siden [foråret] 2024, hvor han mistede sin telefon, og at han ikke efter dette tidspunkt er blevet opsøgt eller kontaktet af bagmændene. Det forekommer i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren ikke selv har forsøgt at kontakte bagmændene efter at have mistet sin telefon, når henses til, at han og hans familie i Nigeria angiveligt ville være efterstræbt af de pågældende bagmænd, hvis han ikke længere arbejdede for dem. Det samme gælder med hensyn til risikoen for, at også hans datter og datterens mor vil kunne være efterstræbt af bagmændene, som har kendskab til disse i forbindelse med, at ansøgeren fik hjælp af bagmændene til at blive registreret som far til datteren i [land]. Det er således Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at bagmændene har nogen interesse i at efterstræbe ham, når han har haft mulighed for at afvise eller kun at udføre arbejde for dem i et begrænset omfang, og at ansøgeren har haft mulighed for at miste kontakten med bagmændene uden at hverken ham eller hans familie har oplevet problemer som følge heraf. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at bagmændene havde opsøgt hans familie i Nigeria i [vinteren 2024/2025], og herunder udøvet vold over for hans storebror og truet med at slå hans mor ihjel. Flygtningenævnet afviser denne forklaring som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det som anført er nævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af bagmændene, ligesom der er lagt vægt på, at troværdigheden af ansøgerens forklaring skal ses i lyset af, at han har erkendt, at han under sin første asylsag havde konstrueret et falsk asylmotiv. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke kan få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2025/1/DIEI
