Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kina. Sagen er sambehandlet med kina/2024/4, kina/2024/5 og kina/2024/7. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hankineser og [religiøs overbevisning] fra [by B] i [provins B], Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af [navn B], som hun har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [navn B], er medlem af et kriminelt netværk, og at han mener, at ansøgeren skylder ham penge. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at [navn B] har opsøgt ansøgeren på gaden, og at han flere gange har opsøgt ansøgerens mormors bopæl. [Navn B] har desuden flere gange forsøgt at komme i kontakt med ansøgeren gennem sociale medier efter ansøgerens seneste udrejse af Kina. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endelig oplyst, at hun har afslået en kæresterelation til [navn B]. Ansøgeren har anmeldt forholdet til det kinesiske politi. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til sine forældres konflikter, der skyldes deres tilknytning til Falun Gong-bevægelsen. Konflikt med [navn B]. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at hun under sit ophold i Kina i 2019 mødte en ung mand ved navn [navn B], som ønskede, at hun skulle være hans kæreste. Da hun afviste ham, fremsatte han trusler mod hende og hendes familie, herunder hendes bedsteforældre, hvor han ødelagde nogle ting. Nævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring til grund om, at hendes konflikt med [navn B] også angik nogle penge, som [navn B] mente, at ansøgeren skyldte ham. Det er nævnets vurdering sammenholdt med den begrundelse, der er indeholdt i Udlændingestyrelsens afgørelse, at der er tale om et afsluttet forhold, som ikke længere udgør nogen reel risiko for overgreb fra hverken [navn B] eller den gruppering, som han efter det oplyste måtte tilhøre. Hertil kommer, at der findes at være tale om en konflikt, som ikke har et sådant omfang eller en sådan intensitet til at begrunde asyl. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren efter sin tilbagerejse til Danmark i 2020 ikke modtaget trusler eller henvendelser fra [navn B]. Nævnet kan i den forbindelse ikke lægge til grund, at [navn B] efterfølgende har opsøgt hendes bedsteforældre for at søge efter hende, da der er tale om en udbyggende forklaring, herunder hendes forklaring under nævnsmødet om, at hendes bedsteforældre fortsat bliver opsøgt hver måned af [navn B]. Ansøgerens fars konflikt med en landsbyleder. Flygtningenævnet har i ansøgerens fars asylsag, som har været behandlet sammen med ansøgerens sag, lagt til grund, at hendes far har haft en konflikt i 2019 med en landsbyleder angående hendes fars ejendom i den pågældende landsby, men har ikke fundet, at konflikten har en sådan karakter og aktualitet, at hendes far vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Kina. På samme baggrund finder Flygtningenævnet, at heller ikke ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af denne konflikt. Det er således Flygtningenævnets sammenfattende vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina vil være i nogen asylbegrundende risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i nogen reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. /kina/2024/6/lafal
