Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kina. Sagen er sambehandlet med kina/2024/4, kina/2024/6 og kina/2024/7. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hankineser og kristen af trosretning. Ansøgeren er fra [by B] i [provins B], Kina. Hun boede inden sin udrejse af Kina i [provins A]. Ansøgeren har været tilknyttet Falun Gong-bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de kinesiske myndigheder, som følge af sine aktiviteter for Falun Gong-bevægelsen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har uddelt materiale om bevægelsen, og at hun i 2019 registrerede sig som medlem af bevægelsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hun blev tilbageholdt af det kinesiske politi i [én-tre uger] i 2011 og afhørt om hendes aktiviteter for Falun Gong-bevægelsen. Hun blev omkring [én-tre måneder] senere hentet af politiet til en ny afhøring, men blev løsladt nogle timer senere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv desuden oplyst, at hendes forældre blev opsøgt og overfaldet af en gruppe personer på deres bopæl i [by B], Kina. Personerne, der står bag overfaldet har modtaget bøder efter ansøgerne i 2019 uddelte materiale til dem om Fulan Gong-bevægelsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at blandt andre hendes [familiemedlem A] i 2020 blev anholdt og idømt fængselsstraf for sine aktiviteter for Fulan Gong-bevægelsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv derudover oplyst, at hendes forældre er blevet opsøgt flere gange på deres bopæl af politiet, og at hendes forældres naboer ligeledes er blevet opsøgt på deres bopæl. Politiet har i forbindelse med opsøgningerne efterspurgt ansøgeren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endelig oplyst, at hun har været aktiv i en chatgruppe på sociale medier om Fulan Gong-bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel, som følge af hendes ægtefælles konflikt med en tidligere landsbyleder, [navn A]. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hun frygter de kinesiske myndigheder, som følge af sine aktiviteter på sociale medier. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har kommenteret på og delt opslag til støtte for Taiwans uafhængighed. Ansøgeren har som asylmotiv afslutningsvis henvist til sin ene datters konflikt med et medlem af et kriminelt netværk i Kina. Falun Gong. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en sådan tilknytning til Falun Gong-bevægelsen, at hun skulle befinde sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til de kinesiske myndigheder. Det er nævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om, hvorfor hun valgte at melde sig ind i Falun Gong, ikke forekommer reel eller overbevisende. Nævnet kan i det hele tilslutte sig Udlændingestyrelsens begrundelse, hvoraf blandt andet fremgår, at ansøgeren har forklaret, at hun deltog i Falun Gong-aktiviteter i 2010-2011, men ikke har kunne redegøre overbevisende om baggrunden for, at hun fandt interesse for Falun Gong. Hun har heller ikke kunne forklare, hvor mange aktiviteter hun på dette tidspunkt har deltaget i, ligesom hun har forklaret forskelligt om sin anholdelse i 2011. Hun har således til sin samtale [i sommeren] 2022 oplyst, at hun blev anholdt, mens hun var ved at uddele materiale om Falun Gong, mens hun til sin asylsamtale [i efteråret] 2023 har forklaret, at hun opholdt sig hjemme, da politiet kom efter hende. Hertil kommer, at ansøgeren trods oplysningen om at være blevet anholdt i 2011 efterfølgende har været i stand til flere gange at indrejse legalt i Kina uden problemer. Endvidere har ansøgeren forklaret forskelligt i forhold til sin ægtefælle med hensyn til deres indmeldelse i Falun Gong i 2019. Hun har således forklaret, at hun skrev sit navn, telefonnummer og adresse på en liste, men at der ikke var andre krav til en indmeldelse, herunder om betaling. Hendes ægtefælle har derimod under sin samtale forklaret, at de i forbindelse med indmeldelsen betalte 5.000 yen. Efter en samlet vurdering sammenholdt med begrundelserne i Udlændingestyrelsens afgørelse finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har en sådan tilknytning til Falun Gong-bevægelsen, at hun vil være efterstræbt af de kinesiske myndigheder. Da Flygtningenævnet afviser ansøgerens forklaring om, at hun har været medlem af Falun Gong, og dermed skulle risikere asylretlig forfølgelse af de kinesiske myndigheder, kan nævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hendes forældre er blevet opsøgt af de kinesiske myndigheder, som kom for at søge efter hende. Med samme begrundelse afviser nævnet endvidere, at hendes forældre er blevet opsøgt af personer, som har krævet erstatning for bøder, som de pågældende har fået efter at have modtaget agitationsmateriale, som ansøgeren og hendes ægtefælle havde udleveret. Ægtefællens konflikt med en tidligere landsbyleder. Flygtningenævnet har i ansøgerens ægtefælles asylsag, som har været behandlet sammen med ansøgerens sag, lagt til grund, at ægtefællen har haft en konflikt i 2019 med en landsbyleder angående ansøgerens ejendom i den pågældende landsby, men har ikke fundet, at konflikten har en sådan karakter og aktualitet, at ansøgerens ægtefælle vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Kina. På samme baggrund finder Flygtningenævnet, at heller ikke ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af denne konflikt. Aktivitet på sociale medier. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse af de kinesiske myndigheder som følge af sine aktiviteter på sociale medier. Ansøgerens aktiviteter har været af relativ begrænset omfang, og ansøgeren findes ikke at have sandsynliggjort, at hendes aktivitet på sociale medier har haft en sådan karakter og omfang, at hun - uanset de kinesiske myndigheders overvågning af kritiske opslag af politisk karakter om Kina på internettet – har profileret sig på en sådan måde, at hun har bragt sig i de kinesiske myndigheders søgelys med den følge, at hun vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Kina. Efter en samlet vurdering af disse aktiviteter sammenholdt med de begrundelser, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Datterens forhold til et bandemedlem. Med hensyn til ansøgerens frygt for at blive udsat for overgreb fra et lokalt bandemedlem i Kina, som hendes datter har afvist at indlede et forhold til, og som har fremsat trusler mod først og fremmest hendes datter, findes der at være tale om et afsluttet forhold, som ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse i det hele til den begrundelse, der er anført i datterens asylsag. Det er således Flygtningenævnets sammenfattende vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina vil være i nogen asylbegrundende risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i nogen reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. /kina/2024/5/lafal
