Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kina. Sagen er sambehandlet med kina/2024/5, kina/2024/6 og kina/2024/7. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hankineser og kristen af trosretning. Ansøgeren er fra [by A] i [provins A], Kina. Han boede inden sin udrejse af Kina i [provins A]. Ansøgeren har været tilknyttet Falun Gong-bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de kinesiske myndigheder, som følge af hans aktiviteter for Falun Gong-bevægelsen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har uddelt materiale om bevægelsen, og at han i 2019 registrerede sig som medlem af bevægelsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv desuden oplyst, at hans ægtefælles forældre blev opsøgt og overfaldet af en gruppe personer på deres bopæl i [by B], Kina. Personerne, der står bag overfaldet har modtaget bøder efter ansøgerne i 2019 uddelte materiale til dem om Fulan Gong-bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, som følge af hans konflikt med en tidligere landsbyleder, [navn A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [navn A] blev fyret, fordi han klagede over ham i 2019, og at [navn A] er medlem af en lokal mafia. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at han frygter de kinesiske myndigheder som følge af sine aktiviteter på sociale medier. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har kommenteret på og delt opslag til støtte for Taiwans uafhængighed. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han har kommenteret på et satirisk billede af det kinesiske flag i et chatforum. Ansøgeren har som asylmotiv afslutningsvis henvist til sin ene datters konflikt med et medlem af et kriminelt netværk i Kina. Tilknytning til Falun Gong. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en sådan tilknytning til Falun Gong-bevægelsen, at han skulle befinde sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til de kinesiske myndigheder. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han valgte at tilslutte sig Falun Gong, ikke forekommer overbevisende. Han var klar over, at Falun Gong er en ulovlig bevægelse, der er efterstræbt af de kinesiske myndigheder, da han under sit ophold i Kina i 2019 angiveligt besluttede at tilslutte sig bevægelsen. Det må efter hans forklaring lægges til grund, at der var tale om en mere eller mindre spontan beslutning, som han og hans ægtefælle traf i forbindelse med, at han og hans ægtefælle besøgte ægtefællens [familiemedlem A], der praktiserede Falun Gong. Ansøgerens forklaring om, hvorfor han valgte at tilslutte sig Falun Gong, forekommer ikke overbevisende, idet han har forklaret afglidende på spørgsmål om baggrunden for, at han fik interesse i at tilslutte sig bevægelsen, ligesom han har forklaret overfladisk og ureflekteret om bevægelsens indhold udover, at der er tale om at meditere og foretage nogle energiøvelser. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren i dagene efter mødet hos ægtefællens [familiemedlem A] har deltaget i uddeling af materiale og brochurer om Falun Gong, idet ansøgeren ikke har forklaret overbevisende herom. Efter en samlet vurdering sammenholdt med begrundelserne i Udlændingestyrelsens afgørelse finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en sådan tilknytning til Falun Gong-bevægelsen, at han vil være efterstræbt af de kinesiske myndigheder. Da Flygtningenævnet afviser ansøgerens forklaring om, at han har været medlem af Falun Gong, og dermed skulle risikere asylretlig forfølgelse af de kinesiske myndigheder, kan nævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hans svigerfamilie er blevet opsøgt af de kinesiske myndigheder, som kom for at søge efter ham. Med samme begrundelse afviser nævnet endvidere, at hans svigerforældre er blevet opsøgt af personer, som har krævet erstatning for bøder, som de pågældende har fået efter at have modtaget agitationsmateriale, som ansøgeren havde udleveret. Konflikt med tidligere landsbyleder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med en tidligere landsbyleder ved navn [navn A] eller personer med tilknytning til denne. Nævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at han henvendte sig til landsbylederen i forbindelse med, at han krævede erstatning, fordi hans hus skulle rives ned. Han henvendte sig sammen med to andre fra landsbyen, som havde samme problem. Det lægges videre til grund, at ansøgerens krav om erstatning blev afvist, og at han efterfølgende klagede over landsbylederen, som senere blev afsat i forbindelse med anklager om korruption efter ansøgerens sag. Ansøgeren har videre forklaret, at der om natten efter hans uoverensstemmelse med landsbylederen blev smadret en rude i det hus, hvor han og hans familie opholdt sig, og at det er hans opfattelse, at det er personer med tilknytning til landsbylederen, som stod bag hærværket. Sammen med familien forlod han få dage senere landsbyen, og er ikke senere blevet opsøgt af den pågældende tidligere landsbyleder eller personer med tilknytning til denne. Ansøgerens konflikt med landsbylederen, der fandt sted i 2019, må således anses for at være et afsluttet forhold. Det er Flygtningenævnets sammenfattende vurdering sammenholdt med den begrundelse, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at konflikten med den tidligere landsbyleder har en sådan karakter og aktualitet, at ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Kina. Aktivitet på sociale medier. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse af de kinesiske myndigheder som følge af sine aktiviteter på sociale medier. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren i 2020 har videredelt et opslag om Taiwans præsident på sine profiler på [socialt medie A] og [socialt medie B]. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren i en kommentar til et opslag i et debatforum på [socialt medie B] om en dansk artikel i [vinteren 2019/2020] har videredelt et satirisk billede af det kinesiske flag med et COVID-19 symbol, og at han som følge heraf blev smidt ud af debatforummet af utilfredse brugere. Ansøgeren har ikke delt andre opslag om Taiwan siden 2020, og har ikke i øvrigt delt kritiske opslag om Kina på sociale medier. Ansøgerens aktiviteter har været af relativ begrænset omfang, og ansøgeren findes ikke at have sandsynliggjort, at hans aktivitet på sociale medier har haft en sådan karakter og omfang, at han - uanset de kinesiske myndigheders overvågning af kritiske opslag af politisk karakter om Kina på internettet – har profileret sig på en sådan måde, at han har bragt sig i de kinesiske myndigheders søgelys med den følge, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Kina. Det er således Flygtningenævnets sammenfattende vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kina vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i nogen reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. /kina/2024/4/lafal
