Nævnet stadfæstede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] fra [by], [region], Iran. Ansøgeren er oprindeligt shia muslim og er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige sag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og udsat for tortur, fordi han er konverteret til kristendommen. Under genoptagelsessagen har ansøgeren gentaget dette asylmotiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse eller overgreb, idet han er homoseksuel. Han har til støtte herfor oplyst, at han gennem en del af sin barndom og hele sin ungdom har haft et forhold til sin fætter, [A]. Forholdet startede som en flirt, og efter nogle år udviklede det sig til et seksuelt forhold. Ansøgeren har derudover også haft forhold til mænd i Danmark. Ansøgeren har blandt andet været sammen med en [nationalitet] flygtning, mens han boede på [asylcenter A i Danmark]. Om den første gang, de mødtes, har ansøgeren oplyst, at de begge to vidste, hvorfor de var mødtes, men fordi de begge var generte, gik der lang tid, inden de turde at lægge an på hinanden. Angående det, at have sex med mænd, har ansøgeren oplyst, at han på én og samme tid oplever at være tiltrukket af mænd og samtidig skammer sig, når han har været sammen med en mand, uden at der har været følelser involveret. Ansøgeren har derimod ikke har fortrudt eller skammet sig over sine relationer til mænd, når der har været følelser involveret, hvilket var tilfældet med hans fætter, [A], og den [nationalitet] flygtning. Han har fortsat kontakt med mænd på [datingtjeneste A]. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnet kunne ved sin afgørelse [foråret 2018] ikke lægge ansøgerens konversion til kristendommen til grund som reel. Nævnet lagde den gang til grund, at ansøgeren i overordnede og generelle vendinger havde forklaret om de kristne værdier, ligesom han ikke havde kunnet redegøre for sine overvejelser og afklaringsproces i forhold til kristendommen. Endelig havde ansøgeren henvist til hele biblen som svar på, hvad der gav ham fred og ro. Ansøgeren har også under nærværende nævnsmøde illustreret et yderst begrænset og beskedent kendskab til kristendommen. Han har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for, hvilken betydning dåben, kirkegang og kristendommen i øvrigt har haft for ham, ligesom ansøgeren heller ikke har reflekteret over konsekvenserne af konverteringen. Eksempelvis har ansøgeren om baggrunden for sin dåb i [2014 - 2018] – der fandt sted kun lidt over et halvt år efter, at han indrejste i Danmark - under nævnsmødet generelt forklaret, at han blev døbt, fordi han havde hørt, at han kunne blive genfødt og få en ny ånd, hvilket han ikke troede på. Han har videre forklaret, at det var en fantastisk følelse, og dåben ændrede hans syn på verden og andre personer. Det var noget, han ikke forstod dengang, men under opholdet på [asylcenter B i Danmark] fik han for alvor en opvågning. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremlagt nogle erklæringer om sin kirkegang i perioden fra 2016 til 2018, og at han har oplyst, at han som følge af afhentning af sin metadon i [dansk by] ikke har haft mulighed for at gå i kirke de seneste år. Nævnet finder derfor, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne aktiviteter ved en tilbagevenden til Iran. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter de iranske myndigheder som følge af, at ansøgeren er homoseksuel, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om sin indre erkendelse af sin homoseksualitet fremstår ureflekteret, overfladisk og utroværdig, skønt både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har spurgt indgående ind hertil. Ansøgeren har således primært forklaret om omstændigheder af faktuel karakter. Han har ikke kunnet forklare om sine tanker, sin indre afklaring og den proces, han gennemgik i forhold til at være homoseksuel. Han har herunder forklaret afglidende om sine følelser i forhold til sin seksualitet og om, hvad han var tiltrukket af ved [A]. Under asylsamtalen [i vinteren 2023/2024], hvor ansøgeren blev bedt om at forklare så fyldestgørende og detaljeret som muligt om hans overvejelser og følelser, da det gik op for ham, at han var tiltrukket af mænd og ikke kvinder, har ansøgeren generelt forklaret, at han som barn hellere ville lege med drenge. Dertil kunne en mands duft tiltrække ham, og han fik god energi af duften af en mand. Forespurgt om, hvad ansøgeren var tiltrukket af ved [A], oplyste han, at han ikke vidste det, men at han stolede på ham. Dette fremstår så meget desto mere påfaldende, da [A] var ansøgerens første romantiske og seksuelle partner, således at ansøgeren må formodes at kunne beskrive sine følelser og overvejelser vedrørende sit første homoseksuelle forhold mere dybt og detaljeret. Det forhold, at ansøgeren har en profil på [datingtjeneste A] med fire fotos af ansøgeren og sit fornavn, og at han under nævnsmødet har fremlagt en række udskrifter af sin profil, hvoraf fremgår, at han har haft korrespondance med andre mænd, samt at der på hans profil blandt andet er flere fotos af seksuel karakter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker afslutningsvis, at ansøgerens asylmotiv herom er udbyggende, idet han først efter sit afslag på asyl i 2018 har påberåbt sig homoseksualitet som asylmotiv. I forbindelse med sin første asylansøgning oplyste ansøgeren adspurgt om asylmotiver under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren 2016], at han ikke frygtede andet ved en tilbagevenden til Iran end forfølgelse grundet hans religiøse tilhørsforhold. Heller ikke under Flygtningenævnets behandling af sagen [i foråret 2018] hvor nævnet gav afslag på asyl, oplyste ansøgeren om, at han var homoseksuel, og at han ved en tilbagevenden til Iran også af den grund frygtede forfølgelse. De generelle forhold i Iran kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Iran/2025/26/clu
