Nævnet hjemviste i april 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [by], Iran. Ansøgeren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi hans [familiemedlem A] og [familiemedlem B], har været politisk aktive for PJAK. Ansøgeren frygter, at myndighederne vil lægge vægt på, at han i 1979 udrejste af Iran i forbindelse med revolutionen samt, at ansøgeren nu opholder sig i samme land som [familiemedlem C], som har været modstander af den iranske regering.
Ansøgeren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af en gruppe udefinerede personer, som efterstræber hans jord. Ansøgeren har desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af hans tidligere ægtefælles familie eller af hendes nye ægtefælle og svigerfamilie, fordi de efterstræber ansøgerens jord, og fordi de føler sig truet af ansøgeren.
Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han i 1979 udrejste fra Iran til Irak, og at han omkring 17 år senere vendte tilbage til Iran. Ansøgeren og hans ægtefælle fik at vide af de iranske myndigheder, at de ville få problemer, såfremt de havde noget med ansøgerens [familiemedlem C], at gøre. I forbindelse med ansøgerens tilbagevenden til Iran blev ansøgeren og hans familie udsat for fysiske overgreb fra ansøgerens tidligere ægtefælles familie og den tidligere ægtefælles nye svigerfamilie.
Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv endvidere henvist til, at han en dag hørte om, at to personer, [A] og [B], var blevet anholdt. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin familie om anholdelserne. [Familiemedlem A] og [familiemedlem B] forlod herefter bopælen. To dage senere blev ansøgerens bopæl ransaget af repræsentanter fra efterretningstjenesten. Efterretningstjenesten fandt to cd’er med materiale fra PJAK. Cd’erne blev fundet på [familiemedlem A’s] del af bopælen. Efter ransagningen blev ansøgeren tilbageholdt og afhørt af efterretningstjenesten. Ansøgeren blev løsladt efter nogle få timer. Samme dag som løsladelsen kom en person ved navn [C] til bopælen. [C] fortalte ansøgeren, at [familiemedlem A] og [familiemedlem B] opholdt sig hos [C’s] søn, [D]. Dagen efter kontaktede ansøgeren [familiemedlem D], og bad ham om at arrangere [familiemedlem A’s] og [familiemedlem B’s] udrejse. [Familiemedlem A] og [familiemedlem B] udrejste en til to dage senere. I løbet af de efterfølgende ti dage modtog ansøgeren to indkaldelser til at møde op hos efterretningstjenesten. Ansøgeren mødte i begge tilfælde op dagen efter. Dagen efter, at ansøgeren havde været hos efterretningstjenesten i forbindelse med den anden indkaldelse, tog ansøgeren hjem til [familiemedlem D] for at få arrangeret familiens udrejse af Iran. Tre til fire dage senere påbegyndte ansøgeren og hans familie deres udrejse.
Ansøgeren har i forbindelse med sin genoptagelsessag henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han er eksponeret som følge af sin deltagelse i demonstrationer i Danmark, samt fordi han altid har været stærkt kritisk over for det iranske styre, og fordi han som etnisk kurder og yarsan vil være i yderligere risiko ved en tilbagevenden til Iran.
Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv under sin genoptagelsessag henvist til, at han i Danmark har deltaget i mange demonstrationer imod det iranske styre i forbindelse med Mahsa Aminis død. Ansøgeren blev filmet under en af demonstrationerne, og optagelserne er efterfølgende blevet vist i nyhedsudsendelser på [udenlandsk medie A] og [udenlandsk medie B]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han [oplysninger om udseende], hvilket er en religiøs tradition, og han ytrer sig offentligt om sin religion, som han forsøger at udbrede.
Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren ikke efter sin forklaring har været udsat for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb af asylbegrundende karakter som følge af, at han er kurder og yarsan. Selvom de generelle forhold for kurdere og yarsantroende i Iran kan være vanskelige, er det at være kurder og yarsan ikke i sig selv asylbegrundende.
Om ansøgerens sur place asylmotiv i forhold til politiske aktiviteter i Danmark, bemærker Flygtningenævnet, at de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet, ikke er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan anses for at have sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har dels forevist 3 videoklip, som to tv-kanaler og en journalist har lagt op på [socialt medie A]. Videoerne er alle fra den samme demonstration i [foråret] 2024 i [by A], hvor ansøgeren ses blandt deltagerne. Ansøgeren er ikke nævnt ved navn i opslagene. Ansøgeren har forklaret, at han ikke holdt tale eller på anden måde spillede en særlig rolle ved demonstration. Dels har han forevist en video fra [socialt medie B] fra en demonstration i 2018 i [by B] og videoer fra sin profil på [socialt medie C], hvor han ses blandt deltagerne til demonstrationer i 2024 i [by A] og i [by B]. Endelig har ansøgeren oplyst, at han har været med til at arrangere demonstrationer ved et asylcenter i [by C] og at hans navn heller ikke i den forbindelse blev nævnt, idet afholdelse af demonstrationerne ikke blev annonceret skriftligt.
Uanset at de omhandlede tv-stationer har et stort antal følgere, og at ansøgeren har omkring [3000-6000 følgere på det sociale medie C], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke blot ved at være til stede som deltager ved demonstrationerne har sandsynliggjort, at han er blevet eksponeret som en modstander af styret i Iran på en sådan måde og i et sådant omfang, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge heraf.
Ansøgeren har imidlertid under sin forklaring i Flygtningenævnet henvist til, at andre personer, herunder hans børn, har foretaget opslag på sociale medier af yderligere demonstrationer, som ansøgeren har deltaget i, ligesom Flygtningenævnet finder, at der kan være grund til at foretage en nærmere gennemgang af ansøgerens [sociale medie C], herunder af kommentarerer til ansøgerens opslag, end der har været mulighed for på nævnsmødet. Endvidere har ansøgeren under mødet oplyst, at han har slægtninge med samme efternavn, som er politisk profilerede modstandere af det iranske regime.
Flygtningenævnet bemærker, at der som anført i referatet af Flygtningenævnets koordinationsudvalgs møde den 23. august 2024 bør foretages en grundig gennemgang af omstændighederne i forbindelse med en ansøgers påberåbelse af et sur place asylmotiv. Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet har nedlagt påstand om hjemvisning af Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren 2016/2017], og at advokaten ligeledes har nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning.
Flygtningenævnet tager derfor påstanden om hjemvisning til følge med henblik på en samlet fornyet vurdering af ansøgerens asylmotiver. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til Udlændingestyrelsen.” Iran/2025/18/JURO
