Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt to børn fra Iran.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet]og agnostiker fra [by A], Iran. Ansøgeren har deltaget i en række regeringskritiske aktiviteter mod de iranske myndigheder i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet hun har udført politiske aktiviteter i Danmark, som myndighederne i Iran har fået kendskab til. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har deltaget i flere demonstrationer i Danmark mellem [2021-2025]. Til en af demonstrationerne blev ansøgeren filmet af [medie A], og videoklippet fremgår på [medie A’s] [profil på socialt medie A]. Herudover fremgår ansøgeren ligeledes i en video af en demonstration, som er slået op på en iransk [profil på socialt medie B]. Ansøgeren har videre oplyst, at hun har medvirket i et [udenlandsk] dokumentarprogram, hvor hun beretter om det danske asylsystem. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun har slået regimekritiske opslag på sin [profil på socialt medie A], hvor ansøgeren fremgår med navn og billede. Ansøgeren fremgår også med navn i en avisartikel fra [medie B], som omhandler ansøgerens ægtefælles asylsag. Asylsagen er endvidere behandlet i en artikel i [medie C]. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter sin [familiemedlem A], som hun har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem A] truer hende, idet [familiemedlem A] mener, at ansøgeren er blevet vestliggjort. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har modtaget trusler fra [familiemedlem A] via [socialt medie A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter sin ægtefælles [familiemedlem B], som ansøgerens ægtefælle har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ægtefællens [familiemedlem B] er bosat i [mellemøstligt land A], men at han har kontakter i Iran, og at han selv rejser til Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at ægtefællens [familiemedlem B] er en magtfuld mand. Ansøgeren har desuden henvist til, at hendes børn er [statsborgere i mellemøstligt land A] og derfor vil få problemer ved en tilbagerejse til Iran, da de ikke er iranske statsborgere. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun er frafaldet islam. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun, siden hun var barn, ikke har identificeret sig selv som muslim. Ansøgeren har videre oplyst, at mens hun boede i Iran, var hun nødt til at foregive, at hun fastede og bad bønner for ikke at få problemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med [familiemedlem A] i Iran, som vil kunne føre til, at [familiemedlem A], der siden [vinteren 2021/2022] skulle være tilknyttet Revolutionsgarden, vil indberette ansøgeren til de iranske myndigheder. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på oplysningerne om ansøgerens rejser til Iran med henblik på familiebesøg, herunder navnlig rejsen til Iran i [sommeren] 2022, som angiveligt skulle have fundet sted på trods af [familiemedlem A’s] tiltagende kommentarer og trusler rettet mod ansøgeren. En sådan rejse harmonerer efter nævnets opfattelse ikke med, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran skulle være i risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har oplyst, at hendes [forælder A] støtter hende. Heller ikke omstændighederne i forbindelse med ansøgerens forklaring om, at hun under den nævnte rejse blev [specifikt hændelsesforløb], kan føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse i Danmark. Nævnet finder således efter oplysningerne om, hvad der passerede under episoden, at der er tale om et afsluttet forhold. Det er i den forbindelse også indgået i vurderingen, at ansøgeren efter episoden kunne udrejse legalt af Iran. Der er ikke noget grundlag for at antage, at ansøgeren er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder i kraft af, at hun anser sig selv som frafalden muslim. Under den seneste rejse til Iran foregav ansøgeren således at være muslim, og der er ikke noget grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys som værende frafalden muslim. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af sit ophold i Danmark er blevet vestliggjort på en sådan måde, at hun ikke kan vende tilbage til Iran. De generelle forhold for kvinder i Iran har ikke en karakter, der i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter reglerne om international beskyttelse. Af de grunde, der er anført herom i Flygtningenævnets samtidige afgørelse af ansøgerens ægtefælles [asylsag], kan nævnet ikke lægge den del af ansøgerens asylmotiv til grund, der angår en konflikt med ansøgerens ægtefælles [familiemedlem B]. Nævnet har således i afgørelsen af ægtefællens sag afvist denne konflikt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Danmark til grund. Selvom karakteren og omfanget af ansøgerens forholdsvis begrænsede sur place-aktiviteter i Danmark ikke i sig selv kan antages at have eksponeret ansøgeren på en asylrelevant måde i forhold til de iranske myndigheder, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at aktiviteterne i sammenhæng med den omtale, der har været i medierne af ansøgerens ægtefælles asylsag, i hvilken forbindelse ansøgeren også optræder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som modstander af det iranske regime har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor på dette grundlag ansøgeren opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens børn, [barn A] og [barn B], er [statsborgere i mellemøstligt land A] ligesom deres far, [navn på ansøgerens ægtefælle]. Børnene skal derfor asylretligt vurderes i forhold til [mellemøstligt land A]. De foreliggende baggrundsoplysninger – som gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2024 – om adgangen til at erhverve iransk statsborgerskab kan ikke føre til en anden vurdering af spørgsmålet om, hvilket land børnene aktuelt skal vurderes i forhold til. I den forbindelse er de omstændigheder, der er lagt til grund i forhold til deres mors sur place-aktiviteter i Danmark, og den heraf følgende eksponering også indgået ved vurderingen af, om moderen kan henvises til at rette henvendelse til den iranske ambassade i Danmark med henblik på iværksættelse af en statsborgerskabssag vedrørende børnene. Da datteren [barn B] som [statsborger i mellemøstligt land A] efter Flygtningenævnets praksis er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles [barn B] opholdstilladelse i Danmark i medfør af bestemmelsen. I konsekvens af den opholdstilladelse, der er meddelt ansøgeren, [navn på ansøgeren], meddeles ansøgerens barn, [barn A], tillige opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2025/16
