Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Ansøgeren blev i 2022 idømt fængsel i fem måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 260 og [bestemmelse vedrørende berigelseskriminalitet], samt [bestemmelser i lov om euforiserende stoffer]. Ansøgeren blev endvidere udvist af Danmark i seks år. Bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet af [Landsret] ved dom, og den idømte straf blev skærpet til fængsel i seks måneder. Ansøgeren blev i 2022 idømt fængsel i et år og seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 244, stk. 1 og [bestemmelse vedrørende anden personfarlig kriminalitet] samt [bestemmelse i knivloven]. Ansøgeren blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Sagen er sambehandlet med Iran/2024/51 . Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra [by A], [region A], Iran. Ansøgeren indrejste i 2015 i Danmark med sine forældre og to søskende, og var under den oprindelige spontansag medfølgende barn i forældrenes asylsag. Ansøgerens far henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDPI og hjulpet sin bror, [A], med at udrejse illegalt af Iran. Ansøgerens far oplyste til støtte herfor, at han kommer fra en familie, hvori der er stor tilknytning til KDPI. Herunder var hans bror, [A], peshmerga og sad fængslet i [fire-syv] måneder, hvor han blev tortureret af de iranske myndigheder. Ansøgerens far hjalp efterfølgende broren med at udrejse illegalt af Iran. Omkring en-to måneder efter [A’s]flugt, blev ansøgerens far opsøgt af [et antal] personer fra den iranske efterretningstjeneste. De ønskede, at han skulle tage til Irak, hvor han skulle indsamle information om KDPI’s aktiviteter. Ansøgerens far blev udvalgt, da han kommer fra en højt profileret familie, som har stor forbindelse i KDPI. Ansøgeren indvilgede i myndighedernes krav, men planlagde at flygte. Han opholdt sig følgelig i bjergene i en-to måneder og kom kun sjældent hjem om natten. Ansøgerens fars egen og hans forældres bopæl er, mens han skjulte sig, blevet opsøgt af myndighederne ved adskillige lejligheder. Ansøgeren har nu som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og slået ihjel af de iranske myndigheder, som følge af sin families politiske aktivitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren kommer fra en politisk aktiv familie, og at hans far og onkel har spillet en aktiv rolle i kampen for frihed og demokrati for kurderne ved deres medlemskab af kurdiske politiske grupperinger. Ansøgerens far har deltaget i flere pro-kurdiske demonstrationer i Danmark, blandt andet foran den iranske ambassade. Ansøgeren vil ved en tilbagevenden ikke kunne tie stille i forhold til, at han er kurder. Han vil sige, hvad han mener, han vil kæmpe for kurdernes rettigheder og han vil kæmpe mod de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om dennes aktiviteter i Danmark til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de af ansøgeren påberåbte forhold kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Ansøgeren var et barn, da han udrejste af Iran, og må anses for at være ukendt og uprofileret i forhold til de iranske myndigheder. Den omstændighed at han i en række tilfælde i Danmark måtte have deltaget i kurdiske arrangementer med sin far, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren har tilkendegivet, at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran, vil sige hvad han mener, og kæmpe imod de iranske myndigheder. Ansøgeren har ved møde i Flygtningenævnet påberåbt sig, at han ved en tilbagevenden til Iran, vil blive indkaldt til militærtjeneste. Der foreligger ingen oplysninger om, at ansøgeren konkret er eller vil blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 i konsekvens af hans fars opholdstilladelse. Ansøgerens far, [B], er ved Flygtningenævnets afgørelse af d.d. blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har på grund af fængselsophold i en længere periode ikke boet sammen med sine forældre. Ansøgeren var imidlertid da han blev varetægtsfængslet første gang mindreårig, og havde kun kortvarigt været flyttet hjemmefra. Under disse omstændigheder må ansøgeren vurderes, som om han på det tidspunkt stadig tilhørte samme familieenhed som sine forældre. Herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt finder Flygtningenævnet, at ansøgeren og hans far er en del af en samlet familieenhed, og at ansøgeren derfor isoleret set skal meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af farens opholdstilladelse på samme grundlag. Der skal herefter tages stilling til, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse som følge af bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Ansøgeren er fundet skyldig i to tilfælde af vold efter straffelovens § 244 og et tilfælde af røveri, alt begået i [2021]. Efter at ansøgeren var blevet dømt i byretten i [vinteren 2021/2022], begik han i [foråret] samme år røveri, vold efter straffelovens § 244 og endvidere [overtrådt bestemmelse vedrørende anden personfarlig kriminalitet samt overtrådt bestemmelse i knivloven]. Røveri-forholdene var til dels begået under anvendelse af kniv, og der forelå endvidere vold begået af flere i forening. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren både er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og må anses for at udgøre en fare for samfundet. En udelukkelse kan ikke anses for uproportional, idet Flygtningenævnet herved blandt andet lægger vægt på, at der ikke er noget egentligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og dennes familie. Efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er udelukket fra at opnå beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Iran/2024/52/lnk
