Nævnet meddelte i december 2024 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt tre mindreårige børn fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2024/52. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer af trosretning fra [by A], [region A], Iran. Den mandlige ansøger har været aktiv sympatisør for Kurdistans Demokratiske Parti i Iran, KDPI, siden han [fire-syv] år gammel, hvor han delte politisk materiale ud i Al-Tash lejren frem til [start 1990’erne], hvorefter han rejste tilbage til Iran. Fra [start 1990’erne] og frem til sin udrejse i 2015 har han løbende delt politisk materiale ud for KDPI, dog ikke på fast basis. Den mandlige ansøger har siden 2022 været politisk aktiv i Danmark, hvor han har været aktiv sympatisør for KDPI. Den mandlige ansøger henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDPI, og hjulpet sin bror, [A], med at udrejse illegalt af Iran. Den mandlige ansøger oplyste til støtte herfor, at han kommer fra en familie, hvori der er stor tilknytning til KDPI. Den mandlige ansøgers bror, [A], var peshmerga og sad fængslet i [fire-syv] måneder, hvor han blev tortureret af de iranske myndigheder. Den mandlige ansøger hjalp efterfølgende broren med at udrejse illegalt af Iran. Omkring en-to måneder efter [A’s] flugt, blev den mandlige ansøger opsøgt af [et antal] personer fra den iranske efterretningstjeneste. De ønskede, at han skulle tage til Irak, hvor han skulle indsamle information om KDPI’s aktiviteter. Den mandlige ansøger blev udvalgt, da han kommer fra en højt profileret familie, som har stor forbindelse i KDPI. Den mandlige ansøger indvilgede i myndighedernes krav, men planlagde at flygte. Han opholdt sig følgelig i bjergene i en-to måneder, og kom kun sjældent hjem om natten. Den mandlige ansøgers egen og hans forældres bopæl er, mens han skjulte sig, blevet opsøgt af myndighederne ved adskillige lejligheder. Den mandlige ansøger har nu som asylmotiv henvist til, at ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv i Danmark. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han har deltaget i ikke mindre end [syv-ni] arrangementer for KDPI i Danmark i perioden 2022 til dags dato. Den mandlige ansøger har i forbindelse hermed delt kritiske opslag på sin [socialt medie A-profil], herunder hvor ansøgeren aktivt demonstrerer foran den iranske ambassade med et skilt, hvor der står [kritik af de iranske myndigheder]. Den mandlige ansøgers [socialt medie A-profil] er offentlig. Han er derudover blevet interviewet af det kurdiske medie [medie A], og hans deltagelse ved to demonstrationer er blevet vist på [medie A]. Den mandlige ansøger har ligeledes deltaget i flere ceremonier og fejringer afholdt af KDPI. Endelig har den mandlige ansøger som asylmotiv henvist til, at hans forældre, som opholder sig i Iran, jævnligt bliver opsøgt af de iranske myndigheder, hvorfor det må antages, at han er eftersøgt af de iranske myndigheder. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at de iranske myndigheder har opsøgt hans forældre kontinuerligt siden hans udrejse i 2015, og at de iranske myndigheder sporadisk afbryder hans forældres strøm, som følge af hans politiske aktiviteter. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mindreårige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive slået ihjel eller fængslet af de iranske myndigheder, som følge af at hun ikke bærer tørklæde, eller ønsker at leve efter iranske love og normer. Den mindreårige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun har set på sociale medier, at man kan blive slået ihjel, hvis man ikke gør, hvad der bliver sagt, eller tager det tøj på, som man får besked på at skulle bære. Flygtningenævnet finder fortsat ikke at kunne lægge til grund, at den mandlige ansøger har været påtvunget at samarbejde med de iranske myndigheder forud for familiens udrejse af Iran i 2015. Omkring det af den mandlige ansøger påberåbte modsætningsforhold til de iranske myndigheder forud for familiens udrejse i 2015, finder Flygtningenævnet ikke, at der er fremkommet nye oplysninger. Flygtningenævnet finder derfor fortsat, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger var i et modsætningsforhold eller på anden vis var eksponeret eller profileret overfor de iranske myndigheder på tidspunktet for familiens udrejse i 2015. Den mindreårige ansøger var et barn da familien indrejste i Danmark. Hun må anses for helt ukendt og uprofileret i forhold til de iranske myndigheder. De generelle forhold i Iran, herunder de generelle forhold for kvinder, er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at der meddeles den mindreårige ansøgeren isoleret opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold at den mindreårige ansøger har påberåbt sig, at hun ikke vil underkaste sig de i Iran gældende regler om kvinders påklædning, eller de i øvrigt i Iran gældende indskrænkninger i kvinders handlefrihed, kan ikke føre til et andet resultat. Der skal herefter tages stilling til om den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens familie i Iran er blevet opsøgt som følge af den mandlige ansøgeres aktiviteter i Danmark og dermed er blevet de iranske myndigheder bekendte. Flygtningenævnet kan imidlertid lægge til grund, at den mandlige ansøger i Danmark har deltaget i ikke mindre end [syv-ni] demonstrationer og forsamlinger med regimekritisk baggrund og indhold. Under nævnsmødet er der for nævnet forevist video- og billeddokumentation fra de nævnte demonstrationer og forsamlinger, som har været vist på blandt andet [medie A], [medie B] og [medie C]. Efter en samlet vurdering, herunder af ansøgerens position under demonstrationerne, at han identificeres med navn og oprindelsessted i Iran og omstændighederne i øvrigt, finder Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Der meddeles tillige den kvindelige ansøger samt deres mindreårige børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af den mandlige ansøgers opholdstilladelse.” Iran/2024/51/lnk