Nævnet meddelte i november 2024 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at hun er konverteret fra yarsan til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag fortsat henvist til, at hun er konverteret fra yarsan til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv fremlagt dokumentation omhandlende ansøgerens aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag videre henvist til, at hun har deltaget i demonstrationer mod det iranske regime i [dansk by A] og [dansk by B] i anledning af Mahsa Aminis død. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv fremlagt dokumentation omhandlende ansøgerens aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag endvidere henvist til, at hun er kurder. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag endelig henvist til, at hun er enlig kvinde. Ansøgerens advokat har i indlæg af [efteråret] 2024 præciseret, at ansøgeren til støtte for sin påstand om asyl gør gældende, at hun reelt er konverteret til kristendommen, samt at hun har deltaget i tre regimekritiske demonstrationer, der også fremgår af de sociale medier. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2018, at Flygtningenævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om ansøgerens asylmotiver til grund. Ansøgeren havde som asylmotiver henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive slået ihjel af myndighederne og af sin familie, idet hun havde haft et forhold til en anden mand end sin ægtefælle, og da hun i Danmark var konverteret fra yarsan til kristendommen. Flygtningenævnet fandt, ansøgerens forklaring om sin konflikt i Iran som følge af forholdet til en anden mand fremstod usammenhængende og divergerende. Flygtningenævnet kunne heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion under opholdet i Danmark fra yarsan-troen til kristendommen var reel. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens generelle troværdighed, at hun havde afgivet urigtige oplysninger om sine pas- og visumforhold til myndighederne, idet hun ikke oplyste, at hun havde fået udstedt pas i Iran [i vinteren 2013/2014], ligesom hun havde ændret sin forklaring om årsagen til at søge visum. Flygtningenævnet bemærker, at i et tilfælde hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af konversion, er der efter Flygtningenævnets faste praksis anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konversionen, baggrunden for konversionen og om følgerne af konversionen, særligt når konversionen er sket efter udrejsen fra hjemlandet. Flygtningenævnet prøvede [i sommeren] 2018 ansøgerens asylmotiv om konversion. Bedømmelsen af, om ansøgerens konversion er reel, giver på denne baggrund fortsat anledning til en vis usikkerhed, idet ansøgerens generelle troværdighed fremstår svækket. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt udtalelser af [sommeren] 2019 fra [kristen organisation] ved [navn], [vinteren 2022/2023] og [efteråret] 2024 fra [bibelcafé] ved [navn] og [efteråret] 2024 fra [frimenighed] ved [navn], hvoraf det fremgår, at ansøgeren siden sit afslag på asyl i Flygtningenævnet [i sommeren] 2018 har deltaget i kirkelige aktiviteter, kan ikke i sig selv medføre, at ansøgerens konversion kan anses for reel. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren nu på mødet i Flygtningenævnet, på trods af sin korte skolegang i Iran på [3-5] år, har vist en stor viden om kristendommen, som hun har forklaret, at hun bl.a. har fået ved, at andre har læst op af biblen for hende. Hun har endvidere på en måde, der har virket meget selvoplevet, forklaret om sin indre afklaringsproces, herunder om sin sorg, hvor hun på et tidspunkt var ved at begå selvmord ved at springe ud af et vindue, men hvor [der forekom en hændelse], som hun følte var et tegn fra gud, og som forhindrede hende i at begå selvmord. Ansøgeren forklarede hertil, at hun efter episoden ikke følte sig alene, og at hun [på en symbolsk måde siden da genskabte hændelsen]. Ansøgerens forklaring herom er understøttet af sagens øvrige omstændigheder, herunder af opslag på [socialt medie], som i sagens sammenhæng ikke har fremstået fabrikeret med det formål at opnå asyl. Ansøgeren har endvidere på troværdig måde uden overdrivelser forklaret om sine refleksioner og om den ro, som kristendommen har givet hende. Hendes forklaring har ikke fremstået generel og overfladisk. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at hun har et religiøst betinget ønske om at foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Det findes herefter ikke fornødent at tage stilling til ansøgerens øvrige asylmotiver. På denne baggrund meddeler Flygtningenævnet ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2024/47/EEB
