Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Privatretlig forhold
Nævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ghana. Indrejst i februar 2022. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk ashanti og kristen af trosretning fra landsbyen [landsby A], [by A], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter den mand, [person A], som hun blev tvangsgift med, da hun var omkring [12-15] år. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [person A] har udsat hende for gentagne seksuelle overgreb, og at hun derfor er flygtet fra ham og hans mænd. Ved en tilbagevenden til Ghana risikerer hun på ny at skulle opfylde sine forpligtelser over for [person A]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter, at hendes [familiemedlem] vil kræve af hende, at hun skal opfylde sine forpligtelser over for [person A], idet hendes familie fortsat skylder ham penge, eller at hendes [familiemedlem] vil kræve, at hun betaler pengene tilbage. Ansøgeren har som asylmotiv tillige henvist til, at hun frygter overgreb fra [person B] og dennes familie i Ghana. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [person B] har udøvet vold og trusler mod hende, og at [person B] vil have de penge, han har betalt for at få hende til Europa. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at hun frygter at blive udskammet af lokalbefolkningen og sin familie i Ghana, idet hun er diagnosticeret med [diagnose]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev socialt udstødt i Grækenland, da hendes tidligere kæreste fortalte andre, at hun er diagnosticeret med [diagnose]. Personer med en [diagnose] stigmatiseres og diskrimineres på samme måde i Ghana. Selv om ansøgeren efter Flygtningenævnets vurdering har forklaret divergerende om sin flugt fra [person A] og til dels udbyggende om forløbet efter flugten, har nævnet i det store og hele lagt ansøgerens forklaring om en konflikt med [person A] til grund, herunder om hans seksuelle udnyttelse af hende i kraft af sin[stilling]]. Af de konkrete grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, finder Flygtningenævnet dog, at den pågældende privatretlige konflikt ikke har en sådan aktualitet og intensitet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konflikten er asylbegrundende. Med henvisning til det anførte vedrørende en konflikt med [person A], og da ansøgeren har forklaret til udlændingemyndighederne, at hun mener, at hun i dag ville kunne modstå [sit familiemedlems] vilje, kan asylmotivet vedrørende ansøgerens [familiemedlem] ikke danne grundlag for asyl. Ansøgerens ændrede forklaring for nævnet om evnen til at modstå [sit familiemedlems] vilje kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har endvidere lagt ansøgerens forklaring om en konflikt med [person B] til grund. Da ansøgeren sidst har været i kontakt med [person B] for over et år siden, og hun i øvrigt ikke ved, hvor [person B] opholder sig, og da [person B’s] familie ikke har mødt ansøgeren og derfor ikke ville kunne genkende hende ved en tilbagevenden til Ghana, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at denne privatretlige konflikt indebærer en asylbegrundende risiko ved en tilbagevenden. Der foreligger ikke baggrundsoplysninger om Ghana, hvorefter der er en reel risiko for forfølgelse eller overgreb rettet mod personer diagnosticeret med [diagnose]. Herefter, og da ansøgerens subjektive frygt for udskamning eller diskrimination med henvisning til sin [diagnose] efter sagens samlede oplysninger ikke kan anses for asylbegrundende, kan dette asylmotiv ligeledes ikke danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2024/3/EEB
