Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til adgangen til at kunne modtage den nødvendige juridiske og tolkemæssige bistand i Tyskland og de generelle forhold for [klagerens nationalitet] asylansøgere i Tyskland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det forhold, at klageren har oplyst til DRC Dansk Flygtningehjælp, at den tredje samtale var på tysk, samt at der ikke var en advokat med, da klageren skulle møde i retten, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren antages at kunne modtage den nødvendige juridiske og tolkemæssige bistand i Tyskland, hvorfor klageren henvises til at rette henvendelse herom til de relevante tyske myndigheder.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst til DRC Dansk Flygtningehjælp, at han oplevede, at der i Tyskland var en negativ attitude over for [klagerens nationalitet], herunder særligt [klagerens etnicitet], og at de tyske myndigheder ikke ønsker at give asyl til [klagerens nationalitet]. Flygtningenævnet bemærker hertil, at Tyskland har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne. De tyske myndigheder må således antages at have viljen og evnen til at yde klageren den fornødne beskyttelse, hvorfor klageren henvises til at rette henvendelse til de relevante tyske myndigheder, såfremt han skulle opleve problemer i Tyskland.”
Løbenr. Dub-Tysk/2025/27/RETA
