Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsmæssige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i foråret] 2025 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Flygtningenævnet bemærker, at Tyskland har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om [klagerens mentale helbredsmæssige problemer], samt at han har været indlagt i psykiatrien, og det anførte om, at han modtog utilstrækkelig behandling i Tyskland, kan ikke føre til en ændret vurdering af, at klageren kan overføres til Tyskland i medfør af Dublinforordningen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren antages at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Tyskland. Nævnet kan i den forbindelse henvise klageren til at rette henvendelse til rette myndigheder i Tyskland. Det bemærkes endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forinden overførsel af klageren til Tyskland kan underrette de tyske myndigheder om klagerens helbredsmæssige forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst til DRC Dansk Flygtningehjælp, at han i Tyskland har oplevet en del racisme, og at han har oplevet, at en kvinde kastede ting mod ham og råbte af ham. Klageren kan i den forbindelse henvises til at kontakte det tyske politi og anmelde eventuelle strafbare forhold. Endelig kan det forhold, at klageren er bange for at blive fængslet i Tyskland på grund af ubetalte bøder, heller ikke føre til anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at det tilkommer de tyske myndigheder at lovgive og sanktionere vedrørende lovovertrædelser. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2025/25/anjv
