Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens konflikt med en myndighedsperson. Herudover henvist DRC Dansk Flygtningehjælp til helbredsmæssige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland både [i sommeren] 2024 og [en dato i sommeren] 2025 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han i Tyskland har en konflikt med [myndighedsperson] i [tysk by], kan ikke føre til, at hans sag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved, lagt vægt på, at klageren, såfremt han har behov herfor, må henvises til at rette henvendelse og eventuelt klage til de relevante tyske myndigheder, idet de tyske myndigheder må antages at have evnen og viljen til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Det forhold, at klageren efter det oplyste er blevet opereret i Tyskland, hvorefter klageren fik [lammelse] og udviklede [diagnose], hvilket klageren klagede over til hospitalet i [tysk by], som ikke foretog yderligere, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren antages at kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling i Tyskland, idet Tyskland som medlem af EU og Europarådet i overensstemmelse med princippet om gensidig tillid må forventes at leve op til sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker herudover, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen af [en anden dato i sommeren] 2025 har oplyst, at han har opsøgt og modtaget lægehjælp i Tyskland, og at han har modtaget medicin for [diagnose]. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2025/22/lnk
