Nævnet omgjorde i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der har været i besiddelse af visum til Sverige. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.
Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Det følger af Dublinforordningens artikel 19, stk. 1, at udsteder en medlemsstat en opholdstilladelse til en ansøger, overgår de i artikel 18, stk. 1, nævnte forpligtelser til den pågældende medlemsstat. Udlændingestyrelsen har [kort tid forinden nævnsmødet] meddelt klageren opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle [A]. Allerede med henvisning hertil finder Flygtningenævnet grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens ansøgning om asyl skal behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 19, stk. 1. Det er på den anførte baggrund ufornødent tillige at tage stilling til, om der er grundlag for at beslutte, at klagerens ansøgning om asyl skal behandles i Danmark med henvisning til Dublinforordningens artikel 17, stk. 1.”
Løbenummer: Dub-Sver/2025/20/anjv
