Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Nederlandene i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Nederlandene. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Nederlandene samt klagerens helbredsforhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Nederlandene. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Nederlandene er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d. Det bemærkes herved, at Nederlandene [i vinteren 2024/2025] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Til støtte for, at klagerens sag skal behandles i Danmark har DRC Dansk Flygtningehjælp anført, at der er risiko for, at klageren i Nederlandene ikke vil have adgang til indkvartering og sundhedsbehandling, idet han lider af type II-diabetes samt har psykiske helbredsproblemer som følge af den behandling han har været udsat for i sit hjemland. DRC Dansk Flygtningehjælp har til støtte herfor henvist til, at klageren levede på gaden i Nederlandene, og at han i denne periode ikke havde adgang til behandling og medicin. Forholdene for afviste asylansøgere i Nederlandene er nærmere beskrevet i AIDA’s Country Report France Update on 2024 fra maj 2025. Om forholdene for Dublin returnees fremgår på side 74 bl.a.: “If an asylum applicant is transferred to the Netherlands under the Dublin Regulation, Dutch authorities are responsible for examining the asylum request and will follow the standard asylum procedure. In the Netherlands, the IND is responsible for all asylum applications, including asylum applications lodged by asylum applicants who are transferred (back) to the Netherlands. The asylum applicant can request asylum in the Netherlands at the COL in Ter Apel or at the AC of Schiphol airport (see Border Procedure). In the case of a ‘take back’ (terugname) procedure where the asylum applicant has previously lodged an application in the Netherlands, the asylum applicant may file a new request if there are new circumstances. The person in question then has to re-apply for asylum in Ter Apel or Schiphol, which is dealt with as a subsequent application, with the exception of previous applications that were implicitly withdrawn. In ‘take charge’ (overname) procedures the asylum applicant has to apply for asylum if they want international protection. As mentioned in this report, there have been significant issues with registration and reception of asylum applicants throughout 2022, 2023 and 2024. When an asylum applicant is transferred (back) to the Netherlands on the basis of the Dublin Regulation, they will encounter the same problems as all other asylum applicants in the Netherlands” På rapportens side 133 ff. beskrives indkvarteringsforholdene for asylansøgere. Om adgangen til indkvartering fremgår blandt andet af rapportens side 137 ff.: “The COA only provides reception to the categories of people listed in the RVA. The system is based on the principle that all asylum applicants are entitled to material reception conditions. However, according to Dutch legislation only applicants who lack resources are entitled to material reception conditions. During the whole asylum procedure, the COA is responsible for the reception of asylum applicants. As will be further addressed in sections below, during a reception crisis, asylum applicants and beneficiaries of international protection in all stages can be housed in (crisis)emergency centres. […] Rejection/appeal: Pursuant to Article 5 of the RVA, the right to reception of the rejected asylum applicant continues to exist as long as no deportation decision is taken under the Aliens Act. Article 82 of the Aliens Act provides that an appeal against the rejection of an asylum application has an automatic suspensive effect even before the appeal is lodged. The asylum applicant therefore retains their right to reception if they lodge an appeal within 4 weeks and then until a decision has been taken on this appeal. From the moment the appeal is declared unfounded, the departure period of (usually) four weeks starts. The negative asylum decision does not automatically have suspensive effect in all cases. There is no automatic suspensive effect in case of: - a rejection based on the Dublin procedure (Article 30 of the Aliens Act); - asylum applications declared inadmissible (Article 30a of the Aliens Act, with the exception of paragraph 1 under c - safe third country); - manifestly unfounded asylum applications (Article 30b of the Aliens Act, with the exception of sub 1 under h - unlawful entry / failure to notify immediately); - in the event of ‘not considering the case on its merits’ (Article 30c of the Aliens Act) and the rejection of subsequent applications on the basis of Article 4:6 GALA. Nevertheless, even in these cases the asylum applicant does not immediately lose their right to reception, retaining it instead for the duration of the remedy period (four weeks after rejection). This can be deduced from the jurisprudence of the Council of State following the CJEU’s Gnandi judgment (C181/16). The Gnandi judgment shows that all legal consequences of a return decision must be suspended by operation of law during the legal remedies period. The remedy period is the period in which it is still possible to lodge an appeal, if it has not yet been presented. During this period, according to the Council of State, there is a national right of residence of a temporary nature. According to Article 8(h) of the Aliens Act, the asylum applicant has lawful residence ‘pending the decision on appeal’. Based on the interpretation in accordance with the directive, 'appeal' should also be read as 'request (for a provisional measure)'. The rejection of an asylum application as manifestly unfounded does not therefore lead to the loss of lawful residence. In addition, residence after requesting a provisional measure remains lawful until a decision has been made on that request, on the basis of Article 8(h) of the Aliens Act jo. art. 7.3 Aliens Decree (cf. Article 46 (6) and (8) of the Procedural Directive). However, in the case of beneficiaries of international protection from other EU-Member States, the COA often does not wait for the applicant to request a provisional measure before ending their stay at the reception centre. Therefore, the Council of State ruled that asylum applicants, whose application is deemed inadmissible because they received protection in another EU-Member State, had the right to reception during the period following the inadmissibility decision in which they were able to appeal. Onward appeal: If the person lodges an onward appeal to the Council of State, there generally is no entitlement to reception facilities. However, the law subscribes that, in case that a provisional measure is granted by the Council of State, proclaiming that the asylum applicant cannot be expelled until the decision on the appeal is made, there is a right to reception. Beneficiaries of international protection: When the asylum application has a positive outcome, the asylum applicant will retain the right to shelter until there is housing available. For more information on the allocation of Housing see Content of International Protection – Housing. Subsequent applicants: When an asylum applicant wishes to lodge a Subsequent Application they have to complete a separate form. From this point onwards, the asylum applicant enjoys the right to reception. However, if the form is not completely filled in (e.g. when no new circumstances are put forward) the application will be disregarded and the right to reception will end.798 When the form is complete, and the application is being handled during the short or extended asylum procedure, the asylum applicant enjoys the right to reception until the IND has made a decision on the application. If the subsequent application is rejected, the applicant must ask for a provisional measure in order to keep their right to reception. In two judgments, the Council of State ruled that the main rule for subsequent applications based on EU Directives is that the processing of a request for a provisional measure after rejection may be awaited in the reception centre. There are two exceptions: there is no novum and the subsequent application was submitted to frustrate the deportation (This is assumed if the deportation date is known.) If the main rule applies to the case, the asylum applicant retains the right to reception after rejection of the subsequent application until a decision in appeal has been made. Det må på baggrund heraf lægges til grund, at afviste asylansøgeres ret til indkvartering i Nederlandene som udgangspunkt ophører efter et endeligt afslag på asyl ved en regional domstol, hvorefter en udsendelsesperiode på fire uger påbegynder. Nederlandene har som anført accepteret at tilbagetage klageren efter Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og har således også ansvaret for klagerens udrejse eller tvangsmæssige udsendelse. Det er de nederlandske myndigheder der inden for rammerne af landets lovgivning og internationale forpligtelser i den forbindelse skal sikre, at klageren ikke behandles på en måde, der strider herimod. Nederlandene har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og der er ikke holdepunkter for at antage, at Nederlandene, herunder såvel de nederlandske myndigheder som den nederlandske lovgivning, ikke lever op til disse internationale forpligtelser. Dublinforordningen er således også baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at modtageforholdene og asylproceduren i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ud fra oplysningerne i sagen må lægges til grund, at klageren efter sit afslag på asyl i Nederlandene som afvist asylansøger ikke længere har kunnet opholde sig lovligt i Nederlandene, og at han derfor umiddelbart er omfattet af tilbagesendelsesdirektivet (direktiv 2008/115 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold). En udlænding, der som klageren ikke efterkommer en beslutning om at udrejse, har efter Flygtningenævnets opfattelse ikke ret til at blive behandlet på samme måde som udlændinge, der lovligt opholder sig i Nederlandene, mens deres sager færdigbehandles, herunder tilbydes indkvartering i samme omfang, jf. herved også EU-Domstolens dom af 12. september 2024 i sag C-352/23 Changu, præmis 66-79 og dom af 19. marts 2019 i sag C-163/17 Jawo. Det må efter Flygtningenævnets opfattelse gælde, uanset om udlændingen ønsker at medvirke til udsendelsen eller ej. Klageren skal dog behandles i overensstemmelse med artikel 4 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Som anført af EU-Domstolen tilsidesættes artikel 4, når ligegyldighed fra en medlemsstats side har til følge, at en person, der er fuldstændig afhængig af offentlig hjælp, af grunde, som er uafhængige af den pågældendes vilje og personlige valg, lider alvorlige materielle afsavn, der ikke gør det muligt for den pågældende at dække sine mest basale behov, såsom behovet for at brødføde sig, vaske sig og have en bopæl, og som vil udgøre et indgreb i personens fysiske og mentale tilstand eller stille personen i en dårlig forfatning, der er i strid med den menneskelige værdighed, jf. sag C-163/17 Jawo. Den omstændighed, at klageren som afvist asylansøger ikke af de nederlandske myndigheder tilbydes indkvartering udgør således ikke i sig selv forhold i strid med forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling således som det følger af chartrets artikel 4. Det bemærkes herved, at klageren ikke kan anses som fuldstændig afhængig af offentlig hjælp af grunde, som er uafhængige af hans vilje og personlige valg. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at de nederlandske myndigheder ikke har behandlet klagerens oprindelige asylsag i overensstemmelse med nederlandsk lovgivning og landets internationale forpligtelser, ligesom der efter det øvrige indhold af AIDA-rapporten heller ikke er væsentlige grunde til at tro, at der – uanset betydelige udfordringer i det nederlandske indkvarteringssystem – er systemfejl i asylproceduren og i modtagelsesforholdene, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for afviste asylansøgere i Nederlandene ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Nederlandene, jf. herved forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt foreligger sådanne forhold, herunder af humanitær karakter, at der er grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet, uanset at klageren allerede har fået behandlet sin asylsag i Nederlandene og fået afslag på asyl, jf. herved Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne forhold og bemærker, at klageren efter baggrundsoplysningerne om forholdene for personer, der har fået afslag på asyl i Nederlandene vil være berettiget til akut lægehjælp. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2024/2025].”. Dub-Nede/2025/4/sahe
