Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Klageren er mindreårig. Sagen er sambehandlet med Colo/2025/9 + Colo/2025/8 + Colo/2025/6. Senest indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er kristen fra [by A], Colombia. Det fremgår af sagen, at klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, som medfølgende mindreårig til sine forældre [i vinteren 2012/2013], og at klageren indrejste i Danmark [senere i vinteren 2012/2013] sammen med sine forældre. Klagerens forældre har [i foråret] 2016 underskrevet en erklæring om frivilligt frafald af opholdstilladelse. Det fremgår af oplysninger fra Det Centrale Personregister og fra DRC Dansk Flygtningehjælp, at klageren udrejste af Danmark [senere i foråret] 2016 med henblik på at tage permanent ophold i Colombia sammen med sine forældre. Det fremgår videre af Det Centrale Personregister, at klageren på ny indrejste i Danmark [i foråret] 2023. [I foråret] 2024 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens 8, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, jf. stk. 4, og § 17 a, stk. 1, nr. 1, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark samt opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet bemærker vedrørende det af klagerens mor og klagerens fars samlever, [B], forklarede om, at deres familier efter deres udrejse af Colombia i 2023 - og i øvrigt først efter de afgav forklaringer i Udlændingestyresen - har oplevet opsøgninger i Colombia m.v., at det er påfaldende, at disse opsøgninger først er sket på dette sene tidspunkt, henset til at de begge har forklaret om, at de selv var blevet opsøgt i 2016/2017. Flygtningenævnet bemærker videre, at det forhold, at klageren, der er autist, nu har boet yderligere et år i Danmark ikke kan føre til, at bortfald af opholdstilladelsen vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller Børnekonventionens artikel 3. Endelig finder Flygtningenævnet, at det forhold, at klageren i Danmark er diagnosticeret med [fysisk sygdom] og får medicin herfor, ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at medicinen ikke kan købes i Colombia. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Flygtningenævnet ved en Googlesøgning på apoteker i Colombia har konstateret, at medicinen kan købes i blandt andet klagerens hjemområde, og at denne ikke er uforholdsmæssigt dyr. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Colo/2025/7
