Nævnet meddelte i juni 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og oprindeligt shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen, og at han i [mellemøstligt land] har deltaget i 10 til 12 møder for at lære mere om kristendommen. Ansøgeren havde i forbindelse med sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sine brødre, fordi de ikke ønskede at dele familiens jord i Afghanistan med ansøgeren, som de har arvet efter deres far. Til støtte herfor havde ansøgeren oplyst, at hans far døde, da ansøgeren var omkring [10-15] år gammel, og at ansøgeren og hans søskende herefter skulle dele jorden imellem sig, men brødrene overtog jorden uden at dele med ansøgeren. Ansøgeren havde videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine brødre og de afghanske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor havde ansøgeren oplyst, at han begyndte at identificere sig som kristen, dengang han opholdt sig i [mellemøstligt land], og at han blev opsøgt af politiet på sin bopæl, idet det blev opdaget, at ansøgeren havde en bibel og et kors liggende i sit hjem. Ansøgeren havde ligeledes oplyst, at ansøgerens brødre blev bekendt med, at ansøgeren var konverteret til kristendommen, hvorefter de var blevet vrede på ansøgeren. Efter ankomsten til Danmark begyndte ansøgeren i [foråret] 2016 at gå i kirke i [en dansk by], og han blev døbt [i foråret] 2017. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag fortsat henvist til, at han har en jordkonflikt med sine brødre. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han frygter, at hans to […-]brødre vil se ham som en trussel i forhold til jorden, og at de derfor muligvis vil starte en konflikt med ansøgeren. Ansøgeren har videre som asylmotiv fortsat henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at praktiseringen af kristendommen og hans religion for det meste blot er et indre anliggende, og at han går i kirke 2-3 gange om måneden. Ansøgeren har videre oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark, har opsøgt kristne fællesskaber for at fortsætte den læring om kristendommen, som han var begyndt med i [mellemøstligt land]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han tidligere har optrådt på en kristen afghansk tv-kanal, samt at han flere gange har delt kristent indhold på sin [profil på socialt medie]. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han ikke kan få sig selv til at praktisere islam, som Taliban ønsker det, ligesom ansøgeren ikke evner det, idet han ikke længere har kendskab til livet i Afghanistan og til hvordan, Taliban ønsker, at man skal udøve islam og agere i øvrigt. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag endelig henvist til, at han er blevet vestliggjort grundet sit længerevarende ophold i et vestligt land som Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har kendskab til den måde, Taliban har organiseret samfundet på. Ansøgeren vil som følge heraf ikke kunne indrejse i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed og vil som følge heraf være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Ansøgeren har endelig oplyst, at han er etnisk tadjik uden et netværk i Afghanistan, og at han som følge heraf vil have endnu sværere betingelser ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine brødre i Afghanistan om deling af familiens jord efter faderens død, eller at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen på en sådan måde, at dette i sig selv ville kunne begrunde asyl. Der er ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som anført i nævnets afgørelse [i foråret] 2018. Det under genoptagelsessagen fremkomne kan ikke føre til en anden vurdering af disse forhold. Med hensyn til ansøgerens sur place motiv om at være i risiko for forfølgelse af Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13, og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and ex-pressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Af referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 8. oktober 2024 følger endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Ansøger er [50-55] år gammel. Uanset ansøgeren først er indrejst i Danmark som [40-45]-årig har han ikke siden han var [2-4] år boet i Afghanistan. Han har opholdt sig i [mellemøstligt land] de seneste mange år frem mod sin udrejse i 2015 sammen med sin [ægtefælle fra mellemøstligt land]. De har to børn sammen, [A] på [19-21] år og [B] på [12-15] år. Han husker intet fra sin tid i Afghanistan. Han taler alene farsi, men forstår en del dari. Han har ikke nogen familiemedlemmer i Afghanistan, der vil kunne bistå ham ved en tilbagevenden. Han er misbruger af [præparat]. På nævnsmødet er forevist en tv-udsendelse fra [et afghansk medie], hvori ansøgeren bliver interviewet om sit forhold til kristendommen, som nævnet ikke kan udelukke er kommet til Talibans opmærksomhed. Henset til den aktuelle udvikling i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at situationen i Afghanistan har udviklet sig betydeligt, idet Taliban siden medio august 2021 har overtaget magten i landet. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til Udlændingestyrelsens notat: ”Afghanistan recent developments in the security situation, impact on civilians and targeted individuals” udgivet i september 2021 og Landinfos temanotat om Afghanistan ”Talibans maktovertakelse”, udgivet den 2. september 2021. På ovennævnte baggrund finder et flertal i Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive betragtet som vestliggjort og som følge heraf være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/21/flfr
