Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt 30 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt i 7 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 123, stk. 1, og § 291, stk. 1. Klageren blev samtidig meddelt en advarsel om udvisning. Klageren blev i 2022 idømt fængselsstraf i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 samt knivloven. Klageren blev endvidere idømt en advarsel om udvisning. Klageren blev i 2022 idømt fællesstraf på 7 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 260 og § 293. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Klageren blev i 2022 idømt fællesstraf på 7 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 89. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Klageren blev i 2022 idømt en tillægsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 124, stk. 5, jf. i det hele straffelovens § 89. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Klageren blev i 2023 idømt en tillægsstraf på 10 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 89. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk araber og muslim fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har hertil oplyst, at han ikke vil samarbejde med nogen, der dræbte hans [familiemedlem A]. Klageren har tillige oplyst, at han ville have det fint med at skyde på nogen, men at han ikke ønsker at slå uskyldige mennesker ihjel. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive dræbt af myndighederne på grund af sin [familiemedlem A’s] aktiviteter mod Assad. Klageren har hertil oplyst, at hans [familiemedlem A] har været i væbnet kamp mod Assads soldater for at beskytte deres landsby, og at hans [familiemedlem A] af den grund blev slået ihjel. Klagerens [familiemedlem A] og [andre familiemedlemmer] var modstandere af Assad, og derfor blev [et barn] i klagerens familie kidnappet. Klageren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at klageren er en mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder. Han risikerer derfor at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Efter udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvori indgår grovheden af den begåede forbrydelse over for eventuelle særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for at give klageren opholdstilladelse. Der skal således tages stilling til, om flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Klageren blev ved [landsrets] ankedom af [dato i] 2023 idømt en tillægsstraf på fængsel i 10 måneder samt udvist med et indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 89. Straffen var en tillægsstraf til [byret A´s] dom af [dato i] 2022, hvor klageren blev straffet med fængsel i 5 måneder samt tildelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 samt [knivloven]. [Byret A´s] dom af [dato i] 2022 var en fællesstraf med [byret B´s] dom af [dato i] 2022, hvor klageren blev idømt en betinget fængselsstraf på 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 293, stk. 1. [Landsrets] ankedom af [dato i] 2023 var tillige en tillægsstraf til [byret C´s] dom af [dato i] 2022, hvor klageren blev straffet med en tillægsstraf på fængsel i 1 år samt udvist med et indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 124, stk. 5, jf. § 89. [Byret C´s] dom af [dato i] 2022 var en tillægsstraf til [landsrets] ankedom af [dato i] 2022, hvor klageren blev straffet med fængsel i 7 måneder samt udvist med et indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og § 293, stk. 1. Klageren er derudover af betydning for sagen straffet ved [landsrets] ankedom af [dato i] 2022 med fængsel i 7 måneder samt tildelt advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 123 og § 291, stk. 1. Klageren blev således ved endelige domme meddelt advarsel om udvisning ved [landsret] [på dato i] 2022 og [byret A] [på dato i] 2022 samt udvist med indrejseforbud i 6 år ved endelige domme afsagt af [landsret] [på dato i] 2022, [byret C] [på dato i] 2022 og [landsret] [på dato i] 2023. Ved den seneste dom - [landsrets] ankedom af [dato i] 2023 - blev klageren fundet skyldig i et røveri begået efter det fyldte 18. år i forening med andre under anvendelse af maskering og kniv og idømt en tillægsstraf på fængsel i 10 måneder. Flygtningenævnet finder, at klageren derved er dømt for en særlig farlig forbrydelse, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet af en sådan reel, umiddelbar og alvorlig karakter, at tilbagekaldelse af flygtningestatus udgør en forholdsmæssig foranstaltning. Der skal i den forbindelse foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig karakteren og grovheden af forbrydelsen, de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået, længden af den idømte straf, idet straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet, om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, hvor lang tid der er siden, at den særligt farlige forbrydelse er blevet begået, og udlændingens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Af EU-Domstolens dom af 6. juli 2023 i sag C-8/22, XXX mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides, følger det af præmis 63 og 64 om den farevurdering, der skal foretages efter artikel 14, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv nr. 2011/95/EU af 13. december 2011, bl.a., at en konstatering af, at der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig fare, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed forudsætter, at der er tale om en tendens hos den pågældende person, der tyder på, at vedkommende i fremtiden fortsat vil udvise den adfærd, som udgør en sådan fare, men at det også kan forekomme, at den tidligere adfærd i sig selv opfylder betingelserne for en fare for samfundet. Jo længere en afgørelse tidsmæssigt ligger fra den endelige dom for en særlig grov forbrydelse, desto mere påhviler det følgelig den kompetente myndighed at tage hensyn til bl.a. udviklingen efter begåelsen af en sådan forbrydelse med henblik på at afgøre, om der foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig fare på det tidspunkt, hvor den skal træffe afgørelse om en eventuel tilbagekaldelse af flygtningestatus. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, kan EU-Domstolens domme anvendes som fortolkningsbidrag, jf. nærmere herom Flygtningenævnets beretning for 2022, s. 363. Klageren er nu [19-22] år gammel og har opholdt sig i Danmark siden [efteråret] 2015, hvor han indrejste i Danmark. Han er ikke gift og har ikke børn, og han har heller ikke andre familiemedlemmer her i landet. Han taler dansk og har gået i dansk skole, men han har ikke færdiggjort [uddannelse], og han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Klageren er massivt forstraffet for personfarlig kriminalitet og er som anført ovenfor også tidligere meddelt advarsel om udvisning, og han var dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning. Flygtningenævnet finder efter en konkret helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger om den begåede kriminalitet og klagerens forhold, at det er godtgjort, at klageren udgør en sådan fare for samfundet som anført ovenfor. Nævnet har herved ud over længden af den idømte tillægsstraf på fængsel i 10 måneder navnlig lagt vægt på, at klageren desuden tidligere flere gange er blevet straffet for personfarlig kriminalitet. Der foreligger ikke i øvrigt oplysninger i sagen, herunder oplysninger fra klageren under hans samtale med Udlændingestyrelsen [i] 2024 eller hans forklaring for Flygtningenævnet, der kan give grundlag for at fastslå, at klageren ikke fremover vil udgøre en fare for samfundet. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/44/aalk
