Nævnet stadfæstede i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2014 idømt fængsel i 1 år for personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [provins], [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i sin tidligere sag som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han har unddraget sig syrisk militærtjeneste i forbindelse med en genindkaldelse. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved dommen i 2017 er fundet skyldig i [særlig farlig forbrydelse] med psykiske følger for offeret. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren utvivlsomt er dømt for en særlig farlig forbrydelse. I det forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at Vestre Landsret ved straffastsættelsen har henvist til den forud for gerningstidspunktet gennemførte strafskærpelse for [den begåede forbrydelse]. Klageren har forklaret, at han siden da ikke har begået kriminalitet og, at det er hans faste hensigt fremover at føre en kriminalitetsfri tilværelse, og i øvrigt at integrere sig i den danske samfund, og leve et almindeligt familieliv. Det må endvidere lægges til grund, at klageren, bortset fra [en anden dom], ikke er straffet siden førnævnte dom fra 2017. Klageren har imidlertid ikke udvist nogen evne til nærmere refleksion over den begåede forbrydelse, og dennes konsekvenser for offeret, idet han ved afhøring i Flygtningenævnet blot bemærkede, at han ikke kendte [offeret]. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren efter afsigelse af [landsrettens] dom af [efteråret] 2017 udrejste af landet, forinden dommen var afsonet, hvorefter han i 2019 indrejste på ny og forsøgte at opnå asyl under falsk navn. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke ved afhøring i Flygtningenævnet har været i stand til at give nogen rimelig forklaring på dette forhold. Endvidere må det lægges til grund, at klageren først oplyste sin korrekte identitet overfor de danske myndigheder, da han var klar over, at identiteten ville blive afsløret. Efter en samlet vurdering af karakteren af den begåede kriminalitet, klagerens efterfølgende handlinger, og klagerens forklaring i Flygtningenævnet finder Flygtningenævnet, at klageren udgør en fare for samfundet, og at klageren derfor forsat bør være udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor på ny Udlændingestyrelsen afgørelse.” Syri/2024/30/DIEI
