soma20251

Nævnet omgjorde i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Somalia, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Soma/2025/2 og Soma/2025/3. Indrejst i 2014. Genoptaget sagFlygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra landsbyen [landsby], [distrikt] distriktet i [region]-regionen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har under sin oprindelige asylsag henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter en mand fra hendes hjemby ved navn [mand A], som ønskede at gifte sig med klageren. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter en mand ved navn [mand B], der [har en stilling] i Al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [mand A] i 2010 ønskede at gifte sig med klageren, da hun var [20-23] år gammel. [Mand A] sagde til klageren, at han ville slå hende ihjel, hvis hun giftede sig med en anden mand. Klagerens far og brødre beskyttede klageren mod [mand A] og mod at blive gift med ham. Klagerens far og brødre er senere afgået ved døden, hvorfor klageren ikke længere har nogen, der kan beskytte hende mod [mand A]. Klageren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der en eftermiddag i [efteråret] 2013 ankom [tre-fem] personer til familiens bopæl. Disse [tre-fem] personer talte med klagerens far og bad om klagerens hånd. Klagerens far afviste blandt andet med henvisning til, at de havde slået hans sønner ihjel. Mændene blev vrede på faren og tog ham med ud af huset. [Mand B], som ønskede at gifte sig med klageren, tog klageren med sig og tilbageholdt hende i [otte-ti] dage. Under opholdet hos [mand B] blev klageren introduceret for en kvinde ved navn [navn på kvinden]. Klageren beklagede sig til [kvinden], og efter noget tid besluttede [kvinden] at hjælpe klageren. [Kvinden] kontaktede klagerens [familiemedlem], som fortalte, at klagerens far var blevet dræbt, og at klageren skulle flygte. En aften i [efteråret] 2013 flygtede klageren ind til naboen [nabo], som hjalp hende videre til en person ved navn [mand C]. [I efteråret] 2013 hjalp [mand C] klageren med at flygte fra Somalia. Klageren har til partshøringssamtale i Udlændingestyrelsen [i vinteren 2017/2018] og til samtalereferatet af [vinteren 2019/2020] fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Klageren har samtidig oplyst, at hun frygter, at hendes farmor og muligvis andre af klagerens fars familiemedlemmer i Somalia vil tage klagerens datter mod tvang og omskære hende. Flygtningenævnet har [i sommeren] 2024 besluttet at genoptage sagen om nægtelse af forlængelse for så vidt angår [klageren], samt spontansagerne vedrørende [klagerens datter] og [klagerens søn]. Baggrunden herfor er FN´s Børnekomités udtalelse, [af] 2024, hvoraf det fremgår, at komitéen har fundet, at en udsendelse af klagerens datter [navn på klagerens datter] vil udgøre en krænkelse af FN´s Børnekonvention, idet [klagerens datter] vil risikere tvangsmæssig omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Denne sag angår således først og fremmest dette spørgsmål. Flygtningenævnet bemærker om risikoen for omskæring, at det fremgår af nyere baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport Somalia – Female Genital Mutilation (FGM), udgivet i februar 2021, EUAA´s Country Guidance: Somalia (June 2022) og UNICEF´s publikation Towards ending harmful practices in Africa (June 2022), at 98-99 % af pigerne i Somalia omskæres. Ansøgers datter vil således ud fra en generel betragtning være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret som følge af et socialt, kulturelt og/eller religiøst pres fra omgivelsernes side. Ved vurderingen af, hvorvidt klageren [navn på klageren] vil have viljen og evnen til at modstå det nævnte pres bemærker Flygtningenævnet, at klageren ved sine samtaler med Udlændingestyrelsen har udtalt sig imod omskæring af sin datter, [klagerens datter], og det må tages i betragtning, at klageren ikke har nogen ægtefælle, idet denne efter det oplyste er registreret udeblevet fra [asylcenteret] [i efteråret] 2024, eller efter det oplyste ikke har noget netværk i øvrigt i Somalia, der vil kunne bistå hende i forhold til at modstå presset. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren ved en udsendelse til Somalia ikke vil være i stand til at modsætte sig et pres fra omgivelserne i forhold til tvangsomskæring af sin i dag [5-7]-årige datter. Herefter og henset til udtalelse [af] 2024 fra FN´s Børnekomité finder Flygtningenævnet, at klagerens datter, [navn på klagerens datter], selvstændigt opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, da det er sandsynliggjort, at hun ved en udsendelse til Somalia vil være i en konkret risiko for at blive tvangsomskåret. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af dennes mindreårige datter, [klagerens datters]´s opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2025/1/DIEI.