Nævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og ortodoks kristen af trosretning fra [by A], [region], Rusland. Ansøgeren har senest opholdt sig i [by B]. Ansøgeren har oplyst, at han siden [00’erne] har deltaget i demonstrationer rettet mod de russiske myndigheder og den politik, der har været ført i landet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive fængslet som følge af sine regimekritiske aktiviteter. Han har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han har deltaget i flere demonstrationer med kritik af Putin og de russiske myndigheder, at han i den forbindelse en enkelt gang er blevet tilbageholdt og fængslet af politiet, og at han navnlig efter sin ankomst til Danmark har udtrykt sig regimekritisk på de sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere tidligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive udsat for overgreb af en kriminel gruppering ved navn [kriminel gruppering A]. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at kriminelle personer fra denne gruppering har udsat ham for trusler, fordi han kontaktede politiet efter en episode, hvor en [højstående person i grupperingen] stjal en [genstand]. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine. Asylmotivet vedrørende en konflikt med de russiske myndigheder[.] Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren har deltaget i regimekritiske demonstrationer i Rusland i en periode fra [00’erne] og indtil sin udrejse, idet ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret forskelligt om sin deltagelse i sådanne demonstrationer, herunder om karakteren af de enkelte demonstrationer og om sin tilbageholdelse i forbindelse med den ene af demonstrationerne. Ansøgeren har efter sin ankomst til Danmark udtrykt sig kritisk om myndighederne i Rusland og krigen i Ukraine på sin åbne [profil på socialt medie A] og på sin profil på [socialt medie B], hvilket er dokumenteret under nævnsmødet. Ansøgeren har i den forbindelse navnlig delt opslag, herunder fra tv-stationer, der er i opposition til styret i Rusland, og hvoraf en enkelt tv-station er blevet forbudt i Rusland. De fremviste opslag på [socialt medie A] har enten ingen reaktioner eller enkelte reaktioner. Enkelte af de fremviste opslag på [socialt medie B] har modtaget en række reaktioner og er blevet videredelt. Det er dokumenteret under nævnsmødet, at ansøgerens profil på det sidstnævnte medie nu er blevet varigt blokeret af tilsynsmyndigheden på grund af overtrædelse af mediets retningslinjer, men den nærmere årsag til blokeringen fremgår ikke. Selv om de russiske myndigheder efter baggrundsoplysningerne overvåger digitale aktiviteter, der er udtryk for politisk modstand, og i et ubestemt omfang forfølger personer, der udfører sådanne aktiviteter, finder Flygtningenævnet, at de fremviste opslag sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger ikke i sig selv kan føre til asyl. Der er herved navnlig lagt vægt på opslagenes karakter af videredelinger og deres begrænsede eksponering, og at ansøgeren ikke i øvrigt fremstår som profileret i forhold til de russiske myndigheder. Asylmotivet vedrørende en konflikt med en kriminel gruppering[.] Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med en kriminel gruppering benævnt [kriminel gruppering A], idet ansøgeren over for Udlændingestyrelsen har forklaret udbyggende og forskelligt om en sådan konflikt. Ansøgeren har ikke afgivet forklaring om dette asylmotiv under nævnsmødet. Asylmotivet vedrørende militærtjeneste[.] Ansøgeren har forklaret, at han ikke har modtaget en personlig indkaldelse til aftjening af værnepligt, men at han har fået oplyst, at hans registrerede bopæl er blevet opsøgt af militærfolk. Da ansøgeren udrejste af Rusland i [vinteren 2022/2023], var han over den daværende øvre aldersgrænse på 27 år for tvungen værnepligt. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om konsekvenserne af at unddrage sig militærtjeneste, hvilket i øvrigt er behandlet nærmere i Udlændingestyrelsens afgørelse. Om spørgsmålet om risikoen for mobilisering eller tvangsrekruttering til krigen i Ukraine skal Flygtningenævnet udtale følgende: Det er efter baggrundsoplysningerne lagt til grund, at den delvise mobilisering til krigen i Ukraine i efteråret 2022 er afsluttet. Selv om dekretet, der muliggjorde denne mobilisering, stadig måtte være i kraft, finder Flygtningenævnet, at muligheden for en eventuel fortsat eller ny mobilisering ikke i sig selv kan føre til asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke peger på, at en sådan mobilisering skulle være forestående, jf. Landinfo, Respons Russland - Rekruttering til krigen i Ukraina (8. august 2024), side 8, og EUAA landerapport (COI) Rusland, Major developments regarding human rights and military service, vedrørende perioden fra den 1. oktober 2023 til den 8. november 2024, side 31f. Det er almindeligt antaget i baggrundsoplysningerne, at Rusland først og fremmest bruger soldater ansat på kontrakt i krigen i Ukraine. Det er ligeledes antaget, at der almindeligvis rekrutteres frivillige, herunder reservister, værnepligtige, migranter, indsatte, personer under efterforskning, personer med gæld og nyligt naturaliserede russiske statsborgere, men at overtalelse og øvrige tvangselementer også anvendes i forbindelse med rekrutteringen. Der er rapporteringer om, at der tillige foregår en såkaldt ”skjult mobilisering” og/eller egentlig tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, men det nærmere omfang af sådanne afvigelser fra den sædvanlige procedure for rekruttering er uklart, jf. herom Landinfo, Temanotat Russland, Militærtjeneste og mobilisering til krigen i Ukraina (10. august 2023), side 32f, og Migrationsverket, Landinformation Ryssland, Nytt system for delgivning af militäre kallelser m.m. (15. maj 2023), side 3. Flygtningenævnet finder herefter, at de nævnte baggrundsoplysninger om rekruttering til krigen i Ukraine ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det forhold, at ansøgeren som anført har udtrykt sig kritisk om myndighederne i Rusland og krigen i Ukraine på de sociale medier, findes ikke at medføre en sådan øget risiko for tvangsrekruttering, at dette kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at heller ikke asylmotivet vedrørende militærtjeneste kan føre til asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2025/2/EEB
