maro20251

Nævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2021. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er marokkansk statsborger, født og opvokset i [by A], etnisk [etnicitet A] og sunnimuslim af trosretning. Hun har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger. Hun har på [socialt medie A] og [socialt medie B] ytret sig kritisk mod [regeringen] i Marokko. Ansøgeren har som asylmotiv dels henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sin tidligere ægtefælle, ægtefællens brødre eller sine [familiemedlemmer], fordi hun indgik i et ægteskab med en i Danmark boende mand, som hun ikke længere lever sammen med. Hun har videre henvist til, at hun frygter repressalier fra myndighederne, fordi hun i Marokko var aktiv i en organisation for [etnicitet A] og har skrevet kritiske bemærkninger om statsoverhovedet og regeringen i Marokko på sociale medier. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2015 blev skilt fra sin første ægtefælle, der var voldelig imod hende. Ægtefællen accepterede skilsmissen på betingelse af, at den blev holdt hemmelig, og at ansøgeren blev boende med børnene på bopælen. Omkring ét år efter skilsmissen blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af sin tidligere ægtefælle, der brændte hende med [varm væske]. I slutningen af 2018 mødte ansøgeren sin anden ægtefælle i Marokko, og de blev gift i begyndelsen af 2021. Ansøgerens daværende ægtefælle boede ikke fast i Marokko. En dag blev ansøgeren opsøgt på [offentligt sted] af [sit familiemedlem A], som havde hørt om ansøgerens nye ægteskab. [Familiemedlem A] ønskede at ansøgeren skulle vende tilbage til sin første ægtefælle og han talte grimt til hende. I sommeren 2021 indrejste ansøgeren i Danmark og søgte om familiesammenføring med sin – på daværende tidspunkt – ægtefælle. Ansøgerens børn blev boende i Marokko, hvor de opholdt sig hos en af ansøgerens venner. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark løbende modtaget trusler på sin telefon. Videre har ansøgeren i efteråret 2023 modtaget oplysninger om, at hendes første ægtefælle har opsøgt og truet hendes [familiemedlem B]. Endeligt har ansøgeren til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hendes tidligere ægtefælle efter ansøgeren indrejste i Danmark har forsøgt at trænge ind på ansøgerens [familiemedlem C´s] og [familiemedlem D´s] bopæl, samt at ansøgerens børn nu er flyttet fra ansøgerens veninde, fordi ansøgerens tidligere ægtefælle har fundet ud af, hvor de opholdt sig. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har en konflikt i Marokko med sin tidligere ægtefælle, [person A]. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at denne konflikt har en sådan karakter og intensitet, at den kan medføre, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at [person A] i 2015 udsatte deres fælles [barn], [person B], for vold. Da ansøgeren forlangte skilsmisse accepterede [person A] dette, blandt andet fordi ansøgeren efter sin forklaring truede med, at hun i modsat fald ville anmelde [person A] til myndighederne for den begåede vold. Efter skilsmissen forblev ansøgeren i seks år i Marokko, og hun indledte i 2018 et forhold til [person C], til trods for, at hun på daværende tidspunkt stadig boede i sin og [person A´s] tidligere fællesbolig, og at [person A] efter det oplyste stadig forsøgte at kontrollere hende. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun i 2020 blev udsat for grov vold fra [person A´s] side, idet han påførte hende alvorlige forbrændinger med [varm væske]. Da ansøgeren herefter på ny truede med at melde [person A] til politiet, accepterede han at afgive forældremyndigheden over parrets fælles børn. Flygtningenævnet bemærker, at det i den forbindelse ikke er afgørende, om [person A] underskrev erklæringen forud for ansøgeren. Det væsentlige er, at han to gange under trussel om ansøgerens henvendelse til myndighederne har accepteret helt afgørende ændringer i parternes forhold efter ansøgerens ønske, men imod hans egen vilje. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konflikt med [person A] og hendes risiko ved tilbagevenden til Marokko må ses i lyset af, at han accepterede disse ændringer under de anførte omstændigheder, samt at hun udrejste af Marokko og efterlod sine børn, herunder to umyndige, selvom [person A] tidligere havde udsat det ene af disse børn for vold, jf. ovenfor. Vedrørende ansøgerens muligheder for at opnå beskyttelse hos de marokkanske myndigheder, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der i Marokko, særligt i de senere år, er iværksat omfattende tiltag for at beskytte voldsramte kvinder. Det fremgår blandt andet af Landinfos rapport: ”Marokko: Vold mot kvinner” af 28. april 2023, at der er visse mangler i denne beskyttelse, men det må omvendt lægges til grund, at der er muligheder for at opnå beskyttelse fra myndighederne. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af såvel denne rapport, som af andre baggrundsoplysninger, at det er en udbredt opfattelse i Marokko, såvel hos myndigheder som hos privatpersoner, at vold mod en ægtefælle er et internt familiemæssigt anliggende. Ansøgeren er ikke længere gift med [person A] og har været skilt fra ham siden 2015. Dette er en officiel skilsmisse, der er registreret hos de marokkanske myndigheder. Ansøgerens muligheder for at opnå myndighedsbeskyttelse må herefter også antages for at være bedre, end hvis hun fortsat var i ægteskab med [person A]. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren skulle være afskåret fra at tage ophold et andet sted i Marokko end i det område, hvori hun tidligere boede eller hvor [person A] bor. Det bemærkes, at [person A] efter det oplyste er [stillingsbetegnelse], og ikke har nogen myndighedsfunktion eller anden særlig mulighed for at finde frem til ansøgeren. De i forbindelse med genoptagelsen fremlagte lydfiler, videoer med videre, kan i lyset af det ovenfor anførte, herunder særligt [person A´s] accept af skilsmisse og overdragelse af forældremyndighed, og ansøgerens langvarige ophold i Marokko efter skilsmissen, ikke føre til et andet resultat. Det af ansøgeren særskilt påberåbte modsætningsforhold til myndighederne i Marokko, som ikke er nærmere uddybet eller påberåbt under nævnets behandling af sagen, eller de i øvrigt vanskelige forhold for enlige kvinder i Marokko, kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko vil være i asylbegrundende forfølgelse eller overgreb efter udlændingeloven § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster med disse bemærkninger Udlændingestyrelsens afgørelse. Maro/2025/1/lafal