Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2021.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er marokkansk statsborger, født og opvokset i [by A], etnisk [etnicitet] og sunnimuslim af trosretning. Hun har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger. Hun har på [socialt medie A] og [socialt medie B] ytret sig kritisk mod [regeringen] i Marokko. Ansøgeren har som asylmotiv dels henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sin tidligere ægtefælle ægtefællens brødre eller sine [familiemedlemmer], fordi hun har indgået ægteskab med en i Danmark boende mand, som hun ikke længere lever sammen med. Hun har videre henvist til, at hun frygter repressalier fra myndighederne, fordi hun i Marokko var aktiv i en organisation for [etnisk minoritetsgruppe] og har skrevet kritiske bemærkninger om statsoverhovedet og regeringen i Marokko på sociale medier. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2015 blev skilt fra sin første ægtefælle, der var voldelig imod hende. Ægtefællen accepterede skilsmissen på betingelse af, at den blev holdt hemmelig, og at ansøgeren blev boende med børnene på bopælen. Omkring ét år efter skilsmissen blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af sin tidligere ægtefælle, der brændte hende [beskrivelse af hændelse]. I slutningen af 2018 mødte ansøgeren sin anden ægtefælle i Marokko, og de blev gift i begyndelsen af 2021. Ansøgerens daværende ægtefælle boede ikke fast i Marokko. En dag blev ansøgeren opsøgt på [sted] af en af sine [familiemedlemmer], som havde hørt om ansøgerens nye ægteskab. [Familiemedlemmet] ønskede at ansøgeren skulle vende tilbage til sin første ægtefælle og han talte grimt til hende. I sommeren 2021 indrejste ansøgeren i Danmark og søgte om familiesammenføring med sin – på daværende tidspunkt - ægtefælle. Ansøgerens børn blev boende i Marokko, hvor de opholdt sig hos en af ansøgerens venner. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark løbende modtaget trusler på sin telefon. Hun har slettet de fleste af truslerne, men har under Udlændingestyrelsens behandling af sagen fremlagt to trusler, som hun modtog i sommeren 2022. I begyndelsen af 2023 overfaldt ansøgerens første ægtefælle hendes søn i Marokko og sagde, at ansøgeren vil blive myrdet, hvis hun vender tilbage til Marokko. Ansøgeren har i foråret 2023 modtaget en trussel via [socialt medie] fra en navngiven person, som hun mener reelt er hendes første ægtefælle. Senest har ansøgeren i efteråret 2023 modtaget oplysninger om, at hendes første ægtefælle har opsøgt og truet hendes [familiemedlem]. Flygtningenævnets flertal er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Flygtningenævnets flertal har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om, hvornår [første ægtefælle] [brændte] hende, idet hun ikke nævnte episoden i sin første samtale med Udlændingestyrelsen, i den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at det skete cirka et år efter skilsmissen i 2015, og under mødet i Flygtningenævnet forklarede, at det skete i 2020. Flygtningenævnets flertal finder, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at ansøgeren i Flygtningenævnet har fremlagt yderligere fotos, lydfiler og beskeder. Flertallet bemærker i den forbindelse at det ikke kan lægges til grund, at lydfilerne og beskederne stammer fra de anførte personer eller er udtryk for et troværdigt indhold. Flygtningenævnets flertal finder henset hertil heller ikke grundlag for, at udsætte sagen på en høring vedrørende dokumentet af [dato]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Maro/2024/1/DIEI
