Nævnet meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger. Sagen er sambehandlet med Iran/2025/2. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst, at han er tidligere yarsan Al-Haq-troende fra [by], [distrikt], Iran og ved udrejsen boende i [by], [distrikt], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har været politisk aktiv, idet han i Danmark har demonstreret imod det iranske præstestyre, samt været politisk aktiv på sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse af myndighederne i Iran som følge af at have konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han sammen med sin familie lever et aktivt liv som kristen i Danmark og har gjort det siden sin dåb i en dansk kirke i [2015-2018]. Ansøgeren har til støtte herfor yderligere oplyst, at han ved siden af regelmæssig kirkegang tillige modtog regelmæssig undervisning i kristendom forud for sin dåb. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han frygter forfølgelse af myndighederne som følge af at have været politisk aktiv i forbindelse med demonstrationer foran [sted] i Danmark rettet mod det iranske styre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med en af demonstrationerne, er blevet eksponeret på sociale meder, hvor han afbrænder et billede af den iranske leder Khamenei og efterfølgende foran en folkemængde holder en tale med kritik af det iranske regime. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at hans farfar har kontaktet ham og oplyst, at han er blevet afhørt af den iranske efterretningstjeneste i forbindelse med en video og nogle billeder af ansøgeren deltagende i en demonstration mod det iranske styre. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen og henset til det, der er fremkommet for Flygtningenævnet, tiltrædes det, at [A] ikke har sandsynliggjort, at han vil tiltrække sig de iranske myndigheders opmærksomhed og risikere forfølgelse som følge af ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark. Flygtningenævnet prøvede i 2018 ansøgerens asylmotiv om konversion. Bedømmelsen af, om ansøgerens konversion er reel, giver på denne baggrund forsat anledning til en vis usikkerhed. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at ansøgerens konversion til kristendommen nu må anses for reel. Ansøgeren - der blev døbt i [2015-2018] efter at have modtaget undervisning i kristendommen – er således efter afslaget i Flygtningenævnet i 2018 forsat med regelmæssigt og vedvarende at udøve kristne aktiviteter af et ikke ubetydeligt omfang. Under nævnsmødet har ansøgeren også på en tilstrækkelig overbevisende måde redegjort for, at hans konversion til kristendommen er udtryk for en reel indre overbevisning, lige som han har forklaret, hvordan kristendommen påvirker hans hverdag, herunder med bøn og kirkegang. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af hans religiøse overbevisning ved en eventuel tilbagevenden til Iran er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2025/3
