Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk perser og […]muslim fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, da hun har en anden fortolkning af hijab, som kvinder er påkrævet at bære i Iran. Hertil har ansøgeren oplyst, at man i Iran udskriver bøder samt straffer og henretter kvinder for ikke at overholde reglerne for hijab. Ansøgeren har videre oplyst, at hun under sit ophold i Iran har oplevet at blive stoppet af moralpolitiet, da hun ikke bar sit slør korrekt. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være en enlig kvinde, idet resten af hendes familie er i Danmark. Ansøgeren har endeligt oplyst, at hendes og familiens situation i Iran blev forværret, da de ikke kunne finde arbejde, hvorfor ansøgeren og familien besluttede at vende tilbage til Danmark i [efteråret] 2022. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de af ansøgeren påberåbte asylmotiver er af en sådan art, at de er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren er født og opvokset i Iran, indtil hun [i efteråret] 1989 indrejste i Danmark som 20-årig . Hun gik sammenlagt i skole i [10-12 år] i Iran og har det, der svarer til en studentereksamen. Hun rejste herefter tilbage til Iran [i vinteren] [1997-2000], hvorefter hun [i efteråret] 2022 – altså efter at have boet endnu 23 år i Iran – rejste tilbage til Danmark. Hun har i Flygtningenævnet forklaret, at hendes mand, ældste søn og datter rejste tilbage til Danmark [6-10] måneder før, at hun selv rejste tilbage til Danmark [i efteråret] 2022. Hendes yngste søn aftjente på daværende tidspunkt militærtjeneste. Hun har således også i den periode, hvor hun reelt var enlig kvinde uden netværk kunnet begå sig i Iran. Flygtningenævnet lægger til grund, som det er forklaret af ansøgeren, at hun er blevet stoppet 4 gange af moralpolitiet i Iran inden for de sidste 3-4 år, idet de irettesatte hendes påklædning. Der skete ikke mere. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ikke kan begå sig i Iran uden at påkalde sig myndighedernes opmærksomhed som følge af vestliggørelse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de generelle forhold for kvinder i Iran, herunder for så vidt angår påklædning, ikke kan anses for asylbegrundende. Den omstændighed at ansøgeren lider af [helbredsproblem], har en [sygdom] samt at hendes mand ikke har en [forsikring], som hun kan benytte, kan heller ikke anses for asylbegrundende, idet her er tale om socioøkonomiske forhold. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Iran/2024/30/aalk
