ghan20251

Nævnet hjemviste i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Ghana. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [by A], i regionen [region], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ghana frygter, at hendes far vil slå hende ihjel, fordi ansøgeren har fået børn uden for ægteskab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes far, som længe havde opholdt sig i [afrikansk land], fandt ud af, at ansøgeren havde fået børn uden for ægteskab og igen var gravid. Ansøgerens far kontaktede ansøgerens søster, og fortalte ansøgerens [søster], at ansøgeren grundet graviditeten skulle fraflytte deres fælles bopæl, inden han vendte tilbage til bopælen. Da ansøgerens far vendte tilbage til bopælen i [efteråret] [2019-2023], var ansøgeren stadig ikke flyttet ud. Ansøgerens far slog ansøgeren med kæp og truede hende med at slå hende ihjel, hvis hun ikke fik en abort. Ansøgeren og hendes børn forlod derefter bopælen, og fik ikke lov til at komme tilbage. Ansøgeren og børnene opholdt sig derefter hos ansøgerens [bekendt A] i [by B]. Ansøgerens far opsøgte herefter ansøgerens [bekendt B] på et marked i [by B], og spurgte [bekendt B], hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgerens far truede senere ansøgerens [bekendt A] telefonisk, hvorfor [bekendt A] blev bange, hvorefter ansøgeren forlod Ghana i [måned] 2023. Ansøgeren har som asylmotiv over for Flygtningenævnet videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ghana frygter, at hendes mindreårige, herboende datter vil blive omskåret. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes [antal] andre døtre, som opholder sig Ghana, er blevet omskåret. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hverken hendes identitet eller det påberåbte asylmotiv vedrørende en konflikt med faderen til grund. Flygtningenævnet finder således ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om sin identitet. Af politiets afhøringsrapport af [foråret] 2023 fremgår det, at ansøgeren ved indrejsen i Danmark i Københavns Lufthavn blev antruffet med et ghanesisk pas med et [europæisk] visum, og at politiet vurderede, at såvel pas som visum var uægte. Det fremgår desuden af afhøringsrapporten, at ansøgeren på sin telefon havde en profil til [socialt medie A] på en person ved navn [fornavn A] [efternavn A], og at ansøgeren til politiet oplyste, at profilen tilhørte en veninde. Under asylsamtalen [i foråret] 2024 forklarede ansøgeren, at [fornavn A] [efternavn A] var en barndomsveninde, og at hendes mor, [fornavn B], havde passet ansøgerens børn i Ghana efter ansøgerens udrejse af landet. I forbindelse med udlæsningen af ansøgerens mobil blev der endvidere fundet et ghanesisk vælgerregistreringskort med fotografi tilhørende en person ved navn [fornavn A] [efternavn A]. Under asylsamtalen har ansøgeren herom forklaret, at personen på billedet er ansøgeren, men at generalia på kortet ikke er hendes, ligesom ansøgeren ikke var klar over, hvordan hendes fotografi var kommet på et vælgerregistreringskort tilhørende en anden person. Herudover oplyste ansøgeren, at barndomsveninden [fornavn A] ikke hedder [efternavn A] til efternavn, men derimod [fornavn A] [efternavn B], og at ansøgeren ikke vidste, hvem [fornavn A] [efternavn B] er. Herudover har ansøgeren under asylsagens behandling afgivet divergerende forklaring om ejerskabet til de konti fra sociale medier, som blev fundet på hendes telefon. Under asylsamtalen oplyste ansøgeren således, at hun alene anvender [socialt medie B], og at de konti, der blev fundet på mobilen, tilhører veninden [fornavn A], herunder en [socialt medie C] konto. Efter at have fået oplyst, at [socialt medie C] kontoen var registreret i navnet [fornavn B] [efternavn C], oplyste ansøgeren imidlertid, at hun selv havde oprettet kontoen under sit ophold på [sted i Danmark]. Herudover fremgår det, at ansøgeren har modtaget en besked på sin mobiltelefon, om at [socialt medie D] profil ”[fornavn A]” havde modtaget en venneanmodning. Endelig fremgår det af sagen, at der på mobiltelefonen blev fundet en [socialt medie A] profil med brugernavnet [brugernavn], og at ansøgerens datter hedder [datterens navn]. Under disse omstændigheder tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren har modvirket afklaringen af din identitet ved at have oplyst et forkert navn, og at ansøgerens generelle troværdighed på den anførte baggrund er svækket. Den først under nævnsbehandlingen fremsendte fødselsattest kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin far, i anledning af, at han har truet med at slå ansøgeren ihjel, fordi hun ikke har fået en abort. I lighed med Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret udbyggende og modstridende om intensiteten af denne konflikt. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2023 har ansøgeren således forklaret, at hendes far ikke havde opsøgt hende på [bekendt A’s] bopæl, mens ansøgeren opholdt sig i Ghana, hvorimod ansøgeren under asylsamtalen forklarede, at hendes far havde opsøgt hende dér. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgerens far på den ene side skulle have truet med at slå ansøgeren ihjel og samtidig har udøvet vold mod hende og smidt hende ud af sit hus uden i øvrigt at gøre alvor af truslen om at slå hende ihjel. Når ovenstående sammenholdes med ansøgerens svækkede troværdighed i øvrigt og den omstændighed, at faderen til ansøgerens børn stadig bor i Ghana og ikke har været udsat for trusler eller angreb fra ansøgerens far side, tilsidesætter Flygtningenævnet asylmotivet. Ansøgeren har for nævnet som yderligere asylmotiv gjort gældende, at hendes herboende datter risikerer omskæring ved ansøgerens tilbagevenden til Ghana sammen med hende. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at hendes [antal] øvrige døtre i Ghana er blevet omskåret, og at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at omskæring er udbredt i dele af Ghana. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår det, at kvindelig omskæring er mere udbredt i det nordlige end det sydlige Ghana og mere udbredt på landet end i byområpder. I 2017-18 var udbredelsen i Accra-området 1 %. Generelt er tendensen til at foretage omskæring faldende, og kvindelig omskæring er forbudt i Ghana, ligesom flere offentlige myndigheder er involveret i at bringe kvindelig omskæring til ophør. Der henvises navnlig til 28 too Many: FGM in Ghana: Short Report, november 2019. I US Department of State, Trafficking in Persons Report: Ghana, 2024, er det anført, at ghanesiske kvinder søger mod det sydlige Ghana bl.a. for at undgå kvindelig omskæring. Af UK Home Office: Country Policy and Information Note Ghana: Female Genital Mutilation (FGM), december 2016, fremgår det af pkt. 9.1.4 med henvisning til en rapport fra Friends of Health Association (FOHA) at ”there is little real protection to turn to in many rural areas”. Det fremgår videre af pkt. 9.2, at kvindelig omskæring bliver retsforfulgt i Ghana. Ansøgeren har forklaret, at både hun og hendes samlever er modstandere af kvindelig omskæring. Dette asylmotiv har ikke været prøvet af Udlændingestyrelsen, og nævnet finder det derfor rettest at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på yderligere sagsoplysning og stillingtagen til dette asylmotiv.” Ghan/2025/1/labja