Nævnet stadfæstede i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2024. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk albaner og katolik fra [by A], Albanien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Albanien frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A], eller en lejemorder bestilt af [A], idet ansøgeren i Albanien er blevet dømt for at have slået [As] bror, [B], ihjel. Ansøgeren har herom oplyst, at han blev en del af en konflikt mellem to familier, som begyndte i [slut 1990’erne], hvor [A] slog en person ved navn [C] ihjel. I [starten af 2000’erne] blev [As] bror, [B], slået ihjel. [A] anklagede ansøgeren og to af hans fætre for at stå bag drabet på [B]. Ansøgerens [familiemedlem A] var til stede på gerningsstedet, da [B] blev fundet dræbt. Da [A] ankom til gerningsstedet, truede han ansøgerens [familiemedlem A] og sagde til [familiemedlem A], at han ikke ville gøre [familiemedlem A], [familiemedlem As] brødre og ansøgeren fortræd med det samme, men at han ville slå dem ihjel på et senere tidspunkt. Senere blev en af ansøgerens andre [familiemedlem B] slået ihjel. Ansøgeren mistænker, at det var familien [efternavn], der stod bag drabet. [En sommer i start 2000’erne] blev ansøgeren i forbindelse med en rutinekontrol anholdt for [kriminelt forhold]. Ansøgeren blev senere sigtet for drabet på [B] og idømt [over 15 års] års fængsel. Ansøgerens to fætre blev også dømt og fængslet for drabet på [B]. Da ansøgeren og hans to fætre var fængslet, blev de opsøgt af nogle personer, som var blevet sendt af familien [efternavn]. Personerne truede dem, og ville have dem til at frafalde og trække rapporten om deres myrdede [familiemedlem B] tilbage. Ansøgeren fastholder, at hverken han eller hans fætre stod bag drabet på [B], men at det var [Cs] bror, [D], som havde bestilt drabet som hævn for mordet på [C]. Ansøgeren har oplyst, at de to stridende familier havde brug for syndebukke for at afslutte konflikten mellem parterne, efter at hver familie havde mistet et familiemedlem, og at ansøgeren og hans fætreblev valgt som syndebukke. Efter ansøgerens løsladelse [i start 2020’erne] forsøgte ansøgeren at mægle med [A’s] familie i håb om, at han ville kunne leve uden problemer i Albanien. [Efternavn]-familien afviste mæglingen. Ansøgeren frygter derfor for sit liv, idet han ikke har betalt blodhævn for det drab, som han er blevet dømt for at have begået. Forekomsten af blodhævn i Albanien og myndighedernes indgreb heroverfor er blandt andet behandlet i UK Home Office, Country Policy and Information note, Albania: Blood feuds, version 7.0., juli 2024. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt i Albanien i tilknytning til blodhævn, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale punkter vedrørende den påberåbte blodhævnskonflikt i Albanien, hvor ansøgeren har oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af [A] i anledning af [As] drab på en person ved navn [C] i [slut 1990’erne] og det efterfølgende drab i [start 2000’erne] på [As] bror, [navn B]. Ansøgeren har således afgivet forskellige forklaringer om, hvem han har en konflikt med i Albanien. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 oplyste ansøgeren, at han havde en konflikt med en person ved navn [E], mens han til [et andet europæisk lands] myndigheder i forbindelse med den asylsagsbehandling, der fandt sted i [land i Europa] og førte til afslag på asyl dér, jf. referat af [sommeren] 2021, og under asylsamtalen [i sommeren] 2024 har oplyst, at han har en konflikt med [A]. Ansøgeren har desuden afgivet forskellige forklaringer om, hvorfor han er efterstræbt af [A]. Under asylsamtalen oplyste ansøgeren, at [A] havde beskyldt ansøgeren og hans fætre for at have slået [As] bror ihjel, og at [A] derfor vil slå ansøgeren og dennes fætre ihjel. Over for [det andet europæiske lands] myndigheder ses ansøgeren imidlertid som anført i et referat af [sommeren] 2021 at have oplyst, at han jages af en person ved navn [F], fordi ansøgeren ville kunne vidne mod ham omkring et mord, som ansøgeren er blevet dømt for at have begået. Ansøgeren har herudover afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt ansøgeren eller hans fætre oplevede problemer, herunder modtog trusler fra [efternavn]-familien. Af referatet af [sommeren] 2021 fra [det andet europæiske lands] asylsagsbehandling fremgår det, at ansøgeren har oplyst, at [efternavn]-familien under ansøgerens varetægtsfængsling sendte delegationer til ansøgerens familie for at få dem til at frafalde anklagerne og trække rapporten tilbage om den myrdede [familiemedlem B]. Til asylsamtale [i sommeren] 2024 har ansøgeren imidlertid forklaret, at hverken han eller hans fætre oplevede problemer, herunder modtog trusler fra [efternavn]-familien, under fængslingen. Det fremstår endvidere påfaldende for nævnet, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 ikke har nævnt sine to fætres fængsling i samme sagsforhold, eller at en af ansøgerens øvrige [familiemedlem B], en bror til de to fængslede fætre er blevet slået ihjel af [A]. Som anført af Udlændingestyrelsen fremstår det endvidere usammenhængende, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at [A] slog ansøgerens [familiemedlem B] ihjel to måneder efter drabet på [As] bror, mens ansøgeren var fængslet, idet ansøgeren over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at det drab, som ansøgeren blev dømt for, blev begået [en sommer i starten af 2000’erne], mens ansøgeren først blev fængslet [et par år senere]. De af ansøgeren fremlagte dokumenter vedrørende hans prøveløsladelse og henvendelsen fra [forening i Albanien], kan ikke tillægges bevismæssig betydning til støtte for ansøgerens asylmotiv. Om det sidstnævnte dokument henvises til det anførte i pkt. 16 i UK Home Office, Country Policy and Information note, Albania: Blood feuds, version 7.0., juli 2024 om bl.a. anklagemyndighedens inddragelse i udstedelse af attestationer vedrørende blodhævnskonflikter. Endelig er det indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren efter sin løsladelse ikke har oplevet konkrete trusler eller overgreb, og at heller ikke ansøgerens familiemedlemmer på fri fod under eller efter ansøgerens fængselsophold har været udsat for trusler eller overgreb. På den anførte baggrund, og idet de af ansøgeren påberåbte tolkeproblemer i forbindelse med behandlingen af hans asylsag i [land i Europa] ikke kan føre til en anden vurdering, tilsidesætter Flygtningenævnet derfor ansøgerens forklaring om asylmotivet. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af [det andet europæiske lands] myndigheders referat af [sommeren] 2021, at ansøgeren har svaret ja til, at han har forstået tolken under hele samtalen. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alba/2025/1/labja
