Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2020.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Sebei og katolik af trosretning fra [by], Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes far og farens familie vil tvinge hende til at blive omskåret (FGM). Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes forældre blev skilt i 2008, da ansøgeren var ni år gammel. Da ansøgeren fyldte 13 år, begyndte hendes far at kontakte ansøgerens mor, idet han ønskede, at ansøgeren skulle omskæres, da dette er en tradition blandt medlemmer af farens stamme. Under Corona-nedlukningen i 2020 bragte ansøgerens far op igen, at han ønskede, at ansøgeren skulle omskæres. I mellemtiden fandt ansøgerens mor, som tidligere har arbejdet i Danmark, et skoleophold til ansøgeren i Danmark. Ansøgeren udrejste derfor til Danmark [i efteråret] 2020. Ansøgeren har videre oplyst, at hun tog tilbage til Uganda [i sommeren] 2022 i tre uger, fordi hendes mor var syg. I den forbindelse inviterede ansøgerens far dem til en familiesammenkomst i hans families landsby i [distrikt]. Ansøgerens far fortalte hende, at han havde fundet en ægtefælle til hende, og at hun i forbindelse med ægteskabet skulle omskæres. Ansøgeren nægtede, hvorefter ansøgerens far fortalte hende, at hun ikke længere ville være en del af familien, hvis hun ikke blev omskåret. Ansøgeren udrejste igen fra Uganda [i sommeren] 2022. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at hendes far ønsker hende omskåret, til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren, indtil hun var ni år, boede med begge sine forældre, hvorefter ansøgeren boede dels med sin mor dels sin mormor. Det kan også lægges til grund, at ansøgeren, siden hun var ni år, alene enkelte gange har haft kontakt til sin far, og at faren, fra ansøgeren var 13 år, ønskede hende omskåret. Endelig lægger nævnet til grund, at ansøgerens far i årene 2012 og frem til ansøgerens udrejse i 2020 ikke har opsøgt ansøgeren eller hendes mor, og at faren således ikke i disse år har forsøgt at få sit ønske om, at få ansøgeren omskåret gennemført. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om en familiesammenkomst i 2022 til grund. Nævnet kan dog ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hendes far i forbindelse med familiesammenkomsten pressede på for at få ansøgeren omskåret, og at han efterfølgende opsøgte hende i [by], til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] forklaret, at hele familien og den mand, hun skulle giftes med, var samlet til et familiemøde, hvor faren oplyste, at ansøgeren skulle omskæres og giftes med en ældre mand. Den ældre mand sagde højt til ansøgeren, at hun skulle beslutte sig, og ansøgeren sagde, at hun ikke ville lade sig omskære og bortgifte til ham. Herefter gik ansøgeren ind i huset, hvor faren fulgte efter og tildelte hende en lussing. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid oplyst, at familiemødet foregik uden for i et telt, at manden, hun skulle giftes bort til, ikke sagde noget under mødet, og at ansøgerens far tildelte ansøgeren en lussing, mens de opholdt sig i teltet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun blev opsøgt af sin far under sit ophold i [by] i 2022. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen oplyst, at hendes far ikke kendte hendes adresse, men at han efter familiesammenkomsten kørte omkring i området. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende oplyst, at der blev banket på deres dør, at hun hørte sin far stemme, da han kaldte på hende og sagde, at hun skulle omskæres. Ansøgeren har om divergenserne forklaret afglidende. Endelig finder Flygtningenævnet på baggrund af de ovenfor anførte divergenser, at det beror det på ansøgerens egen formodning, at hendes far vil kidnappe hende og føre hende til sin landsby med henblik på, at hun omskæres. Flygtningenævnet bemærker i relation til denne del af forklaringen, at den fremstår udbyggende og først er fremkommet under ansøgerens seneste samtale [i sommeren] 2024 med Udlændingestyrelsen. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgerens far - som af ansøgeren er beskrevet som en traditionel mand, der ønsker ansøgeren omskåret inden et ægteskab - selv har valgt at få børn med en kvinde, der ikke er omskåret. Flygtningenævnet bemærker tillige, at ansøgeren i dag er [22-25] år, og at hun støttes af sin mor og dennes familie i ønsket om ikke at lade sig omskære. Ansøgerens far har endvidere igennem mange år ikke gjort forsøgt på at få ansøgeren omskåret, og han har efter ansøgerens forklaring oplyst, at konsekvensen af ikke at lade sig omskære vil være, at ansøgeren ikke længere er en del af familien. På baggrund heraf finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt med sin far ikke har et omfang og en intensitet, der er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i et asylbegrundende modsætningsforhold til sin far, som følge af at have fået en søn uden for ægteskab. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens far selv har fået børn med en kvinde, han ikke, efter ansøgerens forklaring til nævnet, var gift med, og som end ikke er omskåret. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2025/11/flfr
