Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tamiler og hindu fra [by A], Sri Lanka. Ansøgeren har været medlem af De Tamilske Tigere (LTTE, Liberation Tigers of Tamil Eelam) i to år og seks måneder fra [vinteren 1995/1996] og indtil slutningen af 1998. Hun har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes liv vil være i fare, hvis hun rejser tilbage til Sri Lanka. Ansøgeren frygter forskellige former for overgreb og tortur fra det srilankanske politi og militær som følge af, at hun tidligere har været medlem af LTTE. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev medlem af LTTE i [vinteren 1995/1996], og at hun i [vinteren 1996/1997] deltog i kamphandlinger én dag i [by B] i rollen som hjælpeperson. Efter at have mødt sin [familiemedlem A], som også kæmpede for LTTE, besluttede ansøgeren sig for at forlade LTTE i slutningen af 1998. Ansøgeren opsøgte herefter sin familie i en flygtningelejr i [by A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hun i omkring [foråret] 1999 blev anholdt af Criminal Investigation Department (CID), da hun blev genkendt som tidligere medlem af LTTE. Politiet hængte ansøgeren op i et mangotræ, slog hende med et cricketbat og truede hende med en pistol, indtil hun tilstod at have været medlem af LTTE. Ansøgeren blev efterfølgende fængslet i to år fra 1999 indtil 2001, hvor hun blev frikendt af en domstol. Fra 2001 og frem opholdt ansøgeren sig først i [by A], hvor hun var underlagt meldepligt til politiet. Ansøgeren fik i 2002 tilbudt et job i [by C], hvorefter hun fik lov til at flytte hertil på betingelse af, at hun skulle være under opsyn af [by Cs] politi. Ansøgeren opholdt sig herefter i [by C] fra 2002 indtil sin udrejse i 2022. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun i perioden 2002 og indtil 2022 blev opsøgt af [by Cs] politi to til tre gange årligt på grund af hendes etnicitet, og som følge af hendes tidligere tilknytning til LTTE. Disse opsøgninger fra [by Cs] politi var præget af uværdig behandling og til dels fysiske overgreb. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere henvist til, at hun under opsøgningerne tillige er blevet udsat for både chikane, slag og seksuelle overgreb i form af befølinger under tøjet og krav om samleje. Hun har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at politiet i [by C] har opsøgt ansøgerens [familiemedlem B] og ansøgerens [familiemedlem Cs] kone, [person A], to til tre gange i 2024, hvor politiet målrettet har spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har endelig i advokatindlægget henvist til, at hun har søgt asyl, eftersom de srilankanske myndigheder udstedte en ”Final Notice” på hende [i sommeren] 2023. Arrestordren fik hun oplysninger om [i foråret] 2024, hvilket var 3 dage efter, at Udlændingenævnet [i foråret]2024 havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring. Under nævnsmødet har ansøgeren henvist til, at det først var i [foråret] 2025, at hun fik kendskab til arrestordren. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i perioden 1996-1998 har været medlem af De Tamilske Tigre (LTTE - Liberation Tigers of Tamil Eelam), og at ansøgeren ikke siden 1998 har været medlem af De Tamilske Tigre, som hun forlod efter deltagelse i én dags kamphandlinger efter sin egen beslutning herom. Nævnet lægger endvidere i overensstemmelse med den fremlagte dokumentation fra Human Rights Commission of Sri Lanka og Røde Kors til grund, at ansøgeren i 1999 blev anholdt af Criminal lnvestigation Department og var fængslet frem til [foråret] 2001, hvor hun af [domstol] i [by A] blev frifundet. Efter ansøgerens forklaring blev hun frifundet for at have været medlem af De Tamilske Tigre. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hun har en konflikt med de srilankanske myndigheder, fordi hun er tidligere medlem af De Tamilske Tigre, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konflikt har den fornødne karakter og intensitet til, at den kan være asylbegrundende, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under en retssag ved [domstol] i [by A] i 2001 blev frikendt for anklagerne mod hende om at tilhøre De Tamilske Tigre, og at hun efter nævnets vurdering boede i [by C] uden at opleve problemer fra 2002 frem til udrejsen [i sommeren] 2022. Det forhold, at myndighederne har holdt øje med ansøgeren, og at hun skulle have haft meldepligt i lyset af den tidligere tilknytning til De Tamilske Tigre, idet politiet to til tre gange om året fra 2002-2022 har ført tilsyn med hende i [by C], hvor de har spurgt ind til, om ansøgeren stadig var medlem af De Tamilske Tigre og har tjekket op på, om hun stadig boede i [by C], hvorefter de har forladt hendes bopæl, kan ikke i sig selv anses for at være behandling af en sådan karakter, at det er asylbegrundende, jf. udlændingelovens § 7. Dette understøttes af de tilgængelige baggrundsoplysninger fra Australian Government Department of Foreign Affairs and Trade, Country Information Report “Sri Lanka” af 2. maj 2024 (s. 25), hvoraf fremgår: “… Monitoring, harassment, arrest and detention… 3.14 Former LTTE members are sometimes monitored and questioned, depending on their profile. Incountry sources told DFAT that monitoring and questioning was usually undertaken by military intelligence and the police (the Police Criminal Investigation Department, or CID, and separate Terrorism Investigation Division, or TID). This can include visits, phone calls and physical surveillance. Monitoring often involves plain clothes officers questioning family members, friends, employers and neighbours. DFAT is also aware of reports of people receiving ostensibly wrong phone calls in which a conversation is struck, and questions asked. State informants operate within the Tamil community, including former LTTE members. Authorities are known to monitor links to foreign groups, including proscribed Tamil diaspora groups.…3.16 Authorities continue to monitor Tamils in the north-east, particularly Tamils suspected of promoting statehood, Tamils who are engaged in politically sensitive issues related to human rights or the war (as defined in paragraph 3.13) and Tamils who previously belonged to the LTTE. DFAT assesses that Tamils who are monitored by the state face a moderate risk of harassment (in the form of visits and questioning). DFAT assesses that Tamils who are suspected of glorifying the LTTE, as a proscribed entity, face a high risk of monitoring, arrest and detention. DFAT assesses that ordinary Tamils, including those living in the northeast, face a low risk of monitoring, harassment, arrest and detention.…” Flygtningenævnet finder, at ansøgerens udbyggende forklaring til sidst under nævnsmødet om, at hun i forbindelse med - hver eneste af - politiets opsøgninger er blevet udsat for både chikane, slag og seksuelle overgreb i form af befølinger under tøjet og krav om samleje, fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret herom til Udlændingestyrelsen. Tværtimod forklarede hun under asylsamtalen, at politiet ikke har været truende eller voldelige overfor hende eller har fremsat fysiske trusler, hvilket hun også har forklaret ved nævnsmødets start. Ansøgeren har endvidere ved nævnsmødets start ligeledes forklaret, at politiet ikke gjorde noget fysisk overfor hende. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens [familiemedlem B] skulle være blevet opsøgt af politiet i [by C] to til tre gange i 2024 efter ansøgerens udrejse. Nævnet har herved lagt vægt på, at politiet ifølge ansøgerens forklaring under opsøgningerne alene har spurgt ansøgerens [familiemedlem B] til, hvor ansøgeren var, ligesom de har oplyst, at ansøgeren er forpligtet til at komme tilbage til Sri Lanka, men efterfølgende har forladt [familiemedlem Bs] bopæl uden yderligere problemer. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at hun efter en bombesprængning i [by C] i 2019 blev afhørt af politiet og tilbageholdt i cirka 3 timer. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring derefter blev løsladt og ikke er blevet udsat for overgreb i forbindelse med afhøringen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under sin familiesammenføringssag har fremlagt et dokument fra politistationen i [by C], hvoraf det fremgår, at hun ikke har været involveret i kriminelle aktiviteter eller været i politiets søgelys fra år 2010 og frem til [foråret] 2022. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at dokumentet fra politistationen ifølge ansøgerens forklaring under asylsagen skulle være erhvervet af hende via bestikkelse. Flygtningenævnet har endelig - og særligt – lagt vægt på, at ansøgeren [i sommeren] 2021 har fået udstedt et nationalpas af myndighederne i Sri Lanka uden at opleve problemer, og at hun [i sommeren] 2022 udrejste legalt fra Sri Lanka ved brug af sit srilankanske nationalitetspas, ligeledes uden at opleve problemer. Ansøgeren har herom forklaret, at de srilankanske pasmyndigheder lod ansøgeren udrejse, efter at de indledningsvist stoppede hende i lufthavnen, hvorefter de lod hende gå, da hendes [familiemedlem D] talte med dem. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de srilankanske myndigheder [i sommeren] 2023 skulle have udstedt en ”Final Notice” på ansøgeren. Herved har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom er væsentlig udbyggende og ikke troværdig. Ansøgeren har hverken i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 eller under asylsamtalen [i foråret] 2025 forklaret herom, selv om ansøgeren ifølge advokat-indlægget allerede [i foråret] 2024 skulle have fået oplyst om en ”Final Notice” af sin [familiemedlem B]. Selv om det lægges til grund, som hun har forklaret på nævnsmødet, at ansøgeren først fik oplyst om en ”Final Notice” [i sommeren] 2023 af sin [familiemedlem B] 3 dage efter, at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2025 havde truffet afgørelse om afslag på hendes anmodning om asyl, fremstår det meget påfaldende, særligt når henses til sagens alvorlighed, at ansøgerens mor først knap 2 år efter modtagelsen, har oplyst ansøgeren om en ”Final Notice”, som moderen havde modtaget cirka 2 år tidligere. De generelle forhold på Sri Lanka kan ikke anses for at være af en sådan karakter, at de kan være asylbegrundende. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: sril/2025/6/SRWM
