Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [by A], [provins], Somalia. Klageren tilhører klanen[hovedklan A]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter [daværende ægtefælles] familie og personer fra familiens klan, [hovedklan B], idet klageren i hemmelighed blev gift med [daværende ægtefælle] og efterfølgende gjorde hende gravid. Klageren har endvidere som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at han ved tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende al-Shabab oplyst, at der en dag kom en pige til hans [arbejdsplads]. Han [betjente] hende. Efterfølgende blev han opsøgt af pigens to brødre, som han tror, var fra al-Shabaab, da de havde våben med. De sårede ham med et strejfskud i panden og stak ham med en bajonet i nakken. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konflikten med [daværende ægtefælles] brødre oplyst, at han blev forelsket i [daværende ægtefælle], der boede i nærheden af klageren. De begyndte at kunne lide hinanden i slutningen af 2011 eller starten af 2012. De turde dog ikke sige det til deres familier, idet de tilhørte to forskellige klaner. De blev gift i 2012 i [by B]. Efterfølgende blev [daværende ægtefælle] gravid, hvilket hendes forældre opdagede. De pressede hende til at sige, hvem der var far til barnet. Omkring [2-5] måneder efter vielsen blev klageren opsøgt [på sin arbejdsplads] af [daværende ægtefælles] to brødre, der var bevæbnede. De talte nedladende til ham og slog ham. De tog ham til et arresthus, hvor klageren blev tilbageholdt af al-Shabaab, der styrede fængslet. Efter [25-27] dage kom en al-Shabaab-leder til klageren og sagde, at han skulle blive soldat for dem. Klageren gennemgik fysisk træning i fem dage i en træningslejr. Efter [tre-fem] dage fik han dog mulighed for at flygte sammen med to andre personer fra lejren. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen som asylmotiv fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv vedrørende konflikten med [hovedklan B] på grund ægteskabet med [daværende ægtefælle] og til hans modsætningsforhold til Al-Shabab. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse herudover henvist til, at han får svært ved at få beskæftigelse, uddannelse og giftermål i Somalia, da klageren tilhører [hovedklan A] der er en minoritetsklan. Ved Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2018/2019] blev klagerens forklaring om sit asylmotiv ikke lagt til grund, idet nævnet fandt, at klageren havde forklaret divergerende herom. Sagen blev imidlertid [ i vinteren 2018/2019]hjemvist til Udlændingestyrelsen med henblik på, at der blev foretaget en ny vurdering efter udlændingelovens § 26. Klagerens asylmotiv er i forbindelse med de senere forlængelser af hans opholdstilladelse fortsat ikke lagt til grund, idet forlængelserne alene har været begrundet med hensynet til klagerens familieliv. Der er efter Flygtningenævnets opfattelse ikke fremkommet nye oplysninger om klagerens oprindelige asylmotiver i forbindelse med behandlingen af sagen, der kan begrunde en anden vurdering af klagerens forklaring. For nævnet har klageren således yderligere forklaret forskelligt, idet han nu forklarer, at den pige, han[betjente], var [daværende ægtefælle]. Dette har han ikke tidligere forklaret. Sidst han var i nævnet forklarede han således, at han ikke kendte pigens navn, og at hun var klagerens nabo. Flygtningenævnet kan derfor fortsat ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Det klageren har oplyst om, at han får svært ved at få beskæftigelse, uddannelse og giftermål i Somalia, fordi han tilhører [hovedklan A], kan heller ikke begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet tiltræder, at nægtelsen af forlængelse af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., og at det varetager et legitimt hensyn til at sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Hvad angår klagerens ret til respekt for sit familieliv bemærkes, at klageren stadig ikke har samvær med [sit barn]. Klageren har forklaret, at han for ca. en måned side blev ringet op af [tidligere kæreste], der fortalte, at hun og [barnet] var i [land], hvor hun havde fået opholdstilladelse. Klageren ved ikke, hvor i [land] de opholder sig, og han spurgte ikke om det, da han talte med [tidligere kæreste]. Klageren har således i over to år ikke haft samvær med [sit barn], som han så sidste gang i [foråret] 2023. Nævnet er derfor enig med Udlændingestyrelsen i, at klageren ikke har en familiemæssig tilknytning til Danmark, og at en nægtelse af at forlænge hans opholdstilladelse, derfor ikke udgør et indgreb i hans ret til familieliv. Der kan efter nævnets opfattelse ikke lægges vægt på, at klageren med en opholdstilladelse i Danmark vil have lettere ved at gennemføre samvær med [sit barn] i [land]. En nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil derimod, som også anført af Udlændingestyrelsen, udgøre et indgreb i hans privatliv, henset til varigheden af hans ophold i Danmark. Nævnet er imidlertid enig med Udlændingestyrelsen i, at klageren ikke har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være i strid med EMRK artikel 8 ikke at forlænge opholdstilladelsen. Nævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen af [vinteren 2024/2025]. Der er således lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Somalia, hvor han har boet, indtil han var omkring [17-19] år, og hvor han har gået i skole og har arbejdet [i branche for wellness], indtil han udrejste. Der er også lagt vægt på, at klagerens mor fortsat bor i Somalia og på, at klageren jævnligt via bl.a. sociale medier følger situationen i Somalia og således har fastholdt tilknytningen hertil. Heroverfor er der lagt vægt på hans ophold i Danmark på [11-13] år og på, at han har gennemført 9. klasse og Dansk Prøve 2 og på hans beskæftigelse. Der er endelig lagt vægt på, at klageren trods sine mange år i Danmark fortsat har haft behov for tolkning under dele af nævnsmødet, idet hans danske fortsat må anses for usikkert. Det forhold, at klageren har venner, som han spiller fodbold med, er indgået i vurderingen af klagerens tilknytning til Danmark, men alene med begrænset vægt. Derimod er det ikke indgået i vurderingen af klagerens tilknytning til Danmark, at han har haft en kæreste i to måneder. Dette forhold er således dels meget kortvarigt, dels etableret efter Udlændingestyrelsens afslag på forlængelse af opholdstilladelsen. Når klagerens tilknytning til henholdsvis Somalia og Danmark sammenholdes, finder Flygtningenævnet på samme måde som Udlændingestyrelsen, at klageren efter en samlet vurdering ikke har opnået en sådan stærk tilknytning til Danmark, at det vil være i strid med klagerens ret til privatliv at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Soma/2025/20/DIEI
