Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende ægtepar fra Rusland. Sagen er sambehandlet med rusl/2025/31 og rusl/2025/32. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den kvindelige ansøger er etnisk armenier og kristen ortodoks fra [by], Rusland. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger er etnisk armenier og kristen ortodoks fra [by], Rusland. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes ægtefælle ved en tilbagevenden til Rusland vil blive slået ihjel på grund af en konflikt med russisk politi og [en myndighedsperson]. Hun har til støtte herfor anført navnlig, at hendes ægtefælle og dennes ven i 2005 modtog nogle kasser med [varer] fra russisk politi, som de skulle sælge. [varerne] blev dårlige, og ægte¬fællen smed dem ud, hvorefter han skyldte politiet penge for [varerne]. Vennen flygtede til[land], hvor han blev slået ihjel. I perioden fra 2005 til 2010 afbetal¬te ansøgerens ægtefælle al gæld til politiet. Politiet opkrævede herefter penge for, at ansø¬ger¬ne kunne få lov til at drive virksomhed i Rusland. I 2012 nægtede an¬sø¬gerens æg¬¬tefælle at betale pengene til politiet. [i vinteren 2012/2013] blev ansøgerens datter påkørt af politiet. Datteren stod i skolegården, da en bil ramte hende, og hun blev ind¬lagt med hjernerystelse. Ansøgerens ægtefælle blev truet med, at hans familiemedlemmer ville blive slået ihjel, næste gang han ikke betalte. Ansøgerens ægtefælle blev i 2014 afpresset af to politibetjente. Ægtefællen blev tvunget til at tage imod to paller med [varer], som ægtefællen skulle sælge for politiet. Ansøgerens ægtefælle nægtede at sælge [varerne]. Han blev udsat for vold af politiet, hvorefter han indvilligede i at sælge [varerne]. Ansøge¬rens ægtefælle anmeldte herefter politiet for korruption til [en myndighedsperson], og han vi¬ste politiets falske dokumenter til [vedkommende]. Ægtefællen blev herefter tilbageholdt af politiet og bedt om at aflevere de falske dokumenter. Han ønskede derfor at få de falske dokumenter tilbage fra [myndighedspersonen]. Det¬te nægtede [myndighedspersonen] imidlertid. [myndighedspersonen] hav¬de allerede sendt sagen videre til anklagemyndigheden, og hvis sagen blev trukket tilbage, ville det skade [myndighedspersonens] renommé. [myndighedspersonen]ville der¬for slå an¬søgerne ihjel for at rense sit navn. Ansøgerens ægtefælle blev herefter til¬¬bageholdt af politiet. Efter [nogle] dage blev ægtefællen kørt hjem. Han havde [legemlige skader]. Under tilbageholdelsen truede politiet med, at ansøgerne ville blive slået ihjel, hvis ikke de trak anmeldelsen tilbage. Hendes ægtefælle modtog i 2023 en indkaldelse fra den russiske anklagemyndigheds efterforskningskomité. Han modtog indkaldelsen via [sit familiemedlem]. Der er tale om en indkaldelse til afhøring. Indkaldelsen har re¬lation til den tidligere konflikt i Rusland. Indkaldelsen er et bevis på, at ansøgerne og deres familie stadig er efterstræbt af de russiske myndigheder. Den kvindelige ansøger har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at søn¬¬nen [navn på søn] i for¬bindelse med militærtjeneste i Rusland risikerer at blive sendt til fronten i Ukrai¬ne. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælles [familiemedlem] har modtaget en indkaldelse til re¬¬gi¬strering i hæren og senere en indkaldelse til militærtjeneste, der er stilet til [sønnen]. I militærindkaldelsen er det nævnt, at der vil blive indledt en straf¬fesag mod [sønnen], hvis han ikke møder op. Hun tror, at indkal¬del¬sen er de russiske myndigheders forsøg på at finde ansøgerne og deres familie, idet [sønnen] kun var [8-11] år, da de udrejste fra Rus¬land, og idet han derfor aldrig fik udstedt et russisk pas eller registreret hos de militære myndigheder. [Sønnen] risikerer i for¬bindelse med militærtjeneste at blive sendt til fronten i Ukrai¬ne. Slutteligt har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at de frygter at vende tilbage til Rusland, fordi de i mange år har opholdt sig i Danmark – et land som af Rusland bliver anset som fjendtligt. Asylmotivet vedrørende konflikt med russisk politi mv. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerne har en asyl¬be¬grun¬den¬de kon¬flikt med russisk politi eller andre myndighedspersoner i Rusland som følge af en korruptionssag, som de var involveret i før udrejsen fra Rusland. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om en asylbegrun-dende kon¬flikt med russisk politi mv. fremstår utroværdig. Der er herved navnlig henset til, at ansøgernes generelle troværdighed er svækket af, at ansøgerne tidligere forklarede anderledes om deres nationalitet, identitet og asyl¬motiv. Forklaringen om det nye asylmotiv har fremstået overfladisk og konstrueret til lejlighe¬den. Nævnet henviser i den forbindelse til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelser af [foråret] 2025 og [efteråret] 2021. Den fremlagte indkaldelse af den mandlige ansøger til at afgive vidneforklaring i Rusland kan ik¬ke føre til en ændret vurdering, allerede fordi det ikke af indkaldelsen fremgår, hvad den angår. Heller ikke den fremlagte rapport fra Amnesty International Denmark vedrørende en torturundersøgelse af den mandlige ansøger kan føre til en anden vurdering. Asylmotivet vedrørende indkaldelse af sønnen [navn på søn] til værnepligt: Flygtningenævnet finder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at det uanset de fremlagte indkaldelser må anses for behæftet med usikkerhed, om [sønnen] reelt er blevet indkaldt til aftjening af værnepligt. Selv om det lægges til grund, at en sådan indkaldelse har fundet sted, bemærker nævnet, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at Rusland først og fremmest bruger soldater ansat på kontrakt i Ukraine, og at der således i almindelighed re¬-krutteres frivillige, men at overtalelse og visse tvangselementer også anvendes i forbindelse med rekrutteringen. Af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets seneste rapport, ”Russia – Conscription”, der er udgivet den 5. marts 2025, fremgår bl.a. (s. 50 f.), at værnepligtige siden efteråret 2022 har været brugt til at be¬vogte den russisk-ukrainske grænse. I henhold til russisk lov kan værnepligtige kun blive udstatio¬ne¬ret på russisk territorium, og de fleste af rapportens kilder er enige om, at værnepligtige ikke udfører tje¬neste i Ukraine. Rusland anser de annekterede ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizhzhia som en del af russisk territorium. Nogle kilder mener, at værnepligtige ikke udføre tje¬ne¬ste i de annekterede regioner, mens andre kilder mener, at værnepligtige også udfører tjeneste i disse regio¬ner. Russisk lovgivning forbyder brugen af værnepligtige i kampenheder, og majoriteten af kil¬der¬ne mener, at værnepligtige derfor ikke bliver brugt i kampenheder, heller ikke i de annekt¬e¬re¬de re¬gioner. Flygtningenævnet finder herefter, at det i lyset af baggrundsoplysningerne ik¬ke er sand¬synliggjort, at [sønnen] ved en tilbagevenden til Rusland vil være i en konkret, aktuel risiko for tvangsmæssigt at blive sendt til fronten i krigen mellem Rusland og Ukraine, idet ansøgernes formodning om, at dette vil ske, ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af baggrundsoplysningerne. Denne del af asylmotivet kan derfor ikke dan¬ne grund¬lag for asyl. Ansøgerne har endvidere henvist til, at [sønnen] vil blive straffet uproportionalt, hvis han søger at unddrage sig militærtjeneste i Rusland. Herom bemærker Flygtningenævnet, at unddragelse fra militærtjeneste efter baggrundsoplysningerne oftest straffes med bøder, jf. senest rapport fra EUAA, ”The Russian Federation: Country Focus”, fra december 2025, hvori det bl.a. anføres: “In 2024, as reported by IStories, 916 individuals were convicted of draft evasion, and two more were found guilty of evading alternative civilian service. In 95 % of convictions the punishment was a fine of up to 100 000 rubles [1 025 euros]. According to a human rights lawyer, in the first half of 2025, 580 people were convicted by courts for draft evasion, with the majority (576) punished by a fine. Only two individuals were sentenced to imprisonment (up to one year): these are the first prison convictions in several years, which indicates that penalties for draft evasion remain relatively lenient. As reported by IStories, based on data from the Judicial Department, actual prison sentence was applied previously only once, in 2022.” På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at den straf, som [sønnen] kan forvente for udeblivelse eller vægring fra værnepligt eller videre militærtjeneste, ikke har en sådan uforholdsmæssig karakter, at det i sig selv kan danne grundlag for et behov for international beskyttelse. Flygtningenævnet finder, at denne del af asylmotivet herefter heller ikke kan danne grundlag for asyl. Konklusion Herefter, og da det, som ansøgerne i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbage¬ven¬den til Rusland er i risiko for konkret og in¬di¬viduel forfølgelse omfat-tet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller over¬greb omfattet af § 7, stk. 2.Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/30/fbll
