Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by 1], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Hun har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at de tjetjenske myndigheder vil slå hende ihjel eller tvinge hende i militæret, fordi hendes bror ikke vendte tilbage til militæret efter to dages orlov. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes bror havde været sammen med sin ven, da vennen filmede [en episode]. Ansøgerens bror var ikke synlig i videoen, men man kunne høre ham tale negativt i baggrunden. Videoen er efterfølgende blevet offentliggjort på [et socialt medie], hvilket førte til, at ansøgerens brors ven blev hentet af myndighederne, tortureret og idømt otte års fængsel. Den [dato i foråret] 2022 blev ansøgerens bror også tilbageholdt af myndighederne, hvorefter han blev tortureret og tvunget til at underskrive et dokument, hvori han meldte sig til krigen i Ukraine. Den [dato i sommeren] 2022 dukkede ansøgerens bror op på familiens bopæl, da han havde fået to dages orlov, inden han skulle sendes til krigen i Ukraine. Ansøgeren og deres far overtalte ham til at flygte til Ingusjetien, hvorefter ansøgerens far kørte ham til deres faster i [by 2] i Ingusjetien. Den [dato i sommeren] 2022 opsøgte personer fra de tjetjenske sikkerhedsstyrker deres bopæl for at afhente ansøgerens bror. De foretog en ransagning af bopælen og fremsatte trusler om, at de ville tage ansøgeren med, hvis de ikke fandt hendes bror. De forlod dog bopælen uden at gøre yderligere, da de ikke kunne finde ansøgerens bror. Senere samme dag flygtede ansøgeren også til deres faster i [by 2] i Ingusjetien. Hun rejste senere til sin fasters svigerinde i [by 3], Ingusjetien. Ansøgerens far blev efterfølgende anholdt af myndighederne, men han er senere blevet løsladt. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med de tjetjenske myndigheder som følge af, at ansøgerens bror den [dato i sommeren] 2022 deserterede fra militæret under to dages orlov, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring herom fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og til dels udbyggende på flere centrale punkter vedrørende sit asylmotiv. Ansøgeren har således oplyst divergerende om, hvorvidt ansøgerens bror foretog sig noget i den offentliggjorde videoen på [socialt medie]. I følge oversættelsen af ansøgerens asylansøgningsskema af [dato i efteråret] 2022 oplyste hun under pkt. 6 ”oplysninger om dit asylmotiv”: ”…Cirka i [angivelse af måned i forår] optog en ung fyr fra [by 4] en video, hvor [beskrivelse af episode]. Denne unge fyr hedder [navn] - og han er min brors ven. Min bror var sammen med ham på videooptagelsestidspunktet, men han gjorde intet, han sad bare ved siden af ham - i bilen, mens hans ven optog video og talte…” Under oplysnings- og motivsamtalen den [dato i efteråret] 2022 forklarede ansøgeren derimod, at broren i videoen kommenterede på, hvad han så. I forbindelse med asylsamtalen den [dato i efteråret] 2023 og under gensamtalen den [dato i foråret] 2025 oplyste ansøgeren videre, at broren i videoen kommenterede negativt på, hvad han så. Ansøgerens forklaring om hendes brors optræden i den omhandlende video må anses at udgøre en helt central del af ansøgerens asylmotiv. Det må derfor med rimelighed kunne forventes, at hun er i stand til at give en konsistent forklaring om, hvorvidt broren sagde noget negativt - eller slet ikke udtalte sig - på videoen. Ansøgerens divergens på dette punkt fremstår så meget desto mere påfaldende, eftersom det af oversættelsen af ansøgerens asylansøgningsskema under pkt. 6, ”oplysninger om dit asylmotiv”, fremgår: ”Beskriv alle grundene til at du udrejste af dit hjemland: Det er vigtigt at du skriver tydeligt og detaljeret beskriver alle grundene til, at du udrejste af dit hjemland.” Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om hvem, der offentliggjorde videoen på [socialt medie]. I ansøgerens asylansøgningsskema og til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at det var brorens ven, som lagde videoen op på sin [profil på socialt medie]. Under asylsamtalen den [dato i efteråret] 2023 forklarede ansøgeren derimod, at hun havde hørt fra sin bror, at brorens ven havde sendt videoen til en ven, som herefter lagde den op på [socialt medie]. Ansøgeren har herudover forklaret forskelligt om hvem, der oplyste hende om brorens vens anholdelse. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at hun mente, at det var hendes far, der oplyste hende om brorens vens anholdelse, og at hun ikke havde kendskab til, hvorfra faren var kommet i besiddelse af denne oplysning. Under sin asylsamtale den [dato i efteråret] 2023 forklarede ansøgeren derimod, at det var hendes bror, som oplyste hende herom. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om hendes kontakt til sin bror. Under asylsamtalen den [dato i efteråret] 2023 oplyste ansøgeren, at hendes moster havde telefonisk kontakt med ansøgerens bror, og at broren i den forbindelse havde oplyst mosteren om, at han befandt sig i [europæisk land]. Ansøgeren oplyste under denne samtale endvidere, at hun ikke havde haft kontakt med andre end sin moster, fordi ansøgeren ikke turde at have kontakt med øvrige familiemedlemmer. Til gensamtalen den [dato i sommeren] 2024 forklarede ansøgeren derimod, at hun selv havde været i kontakt med sin bror i sommeren 2023, hvor broren sagde, at han nok skulle finde ansøgeren. Denne divergens fremstår så meget desto mere påfaldende, eftersom ansøgeren ifølge sin seneste forklaring netop selv havde talt med sin bror i sommeren 2023 - ganske få måneder forinden asylsamtalen den [dato i efteråret] 2023. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret overfladisk og afglidende på spørgsmål om hendes overvejelser i anledning af brorens desertering fra militæret under hans orlov, som ansøgeren tog aktiv del i, herunder hendes egen sikkerhed, særligt når henses til de alvorlige følger, det havde fået for hendes bror få måneder før. Under asylsamtalen den [dato i foråret] 2024 forklarede ansøgeren blot, at hun og faren var bange og vidste, at myndighederne kunne gøre dem fortræd, men at hendes brors liv og sikkerhed vejede tungere. Selv om ansøgeren vidste, at militærmyndighederne ville møde op på deres bopæl to dage senere for at afhente broren, foretog hun sig ingen foranstaltninger i den anledning. Derudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret overfladisk og afglidende på, hvad der mere specifikt skete den [dato i sommeren] 2022, udover, at myndighedspersonerne truede med at tage ansøgeren med, hvis de ikke fandt broren. De generelle forhold i Tjetjenien er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan være asylbegrundende. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med de tjetjenske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/24/DH
