Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by A] i [område], Pakistan. Ansøgeren er efter det oplyste født i Afghanistan, men familien flyttede til Pakistan, da hun var [0-3] år gammel, og hun er pakistansk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter æresrelaterede overgreb, herunder drab, som følge af, at hun har ladet sig skille fra sin ægtefælle i Danmark. Ansøgeren frygter sin [familiemedlem A], sine [familiemedlemmer B, C og D] og [familiemedlem E og F], idet de betragter det som skamfuldt, at hun har ladet sig skille fra sin ægtemand. Ansøgeren har oplyst, at hun i [vinteren 2022/2023] indgik et frivilligt arrangeret ægteskab med sin [familiemedlem Gs] søn, [person A], kaldet [kaldenavn]. Ansøgeren boede hos sine [familiemedlemmer] i Pakistan ved ægteskabets indgåelse, og [person A] boede i Danmark. I [efteråret] 2023 indrejste ansøger til Danmark, hvorefter hun flyttede ind hos [person A] og hans familie. Da der kort tid herefter opstod alvorlige problemer i forholdet, ønskede ansøgeren skilsmisse efter tre-fire måneders samliv. Efter seks-syv måneder i Danmark kontaktede ansøgeren sine [familiemedlemmer] i Pakistan for at fortælle dem om skilsmissen, hvorefter ansøgerens [familiemedlem A] truede ansøgeren med at slå hende ihjel, hvis hun vendte tilbage til Pakistan. Ansøgeren blev kort tid herefter skilt via en imam, som [person A] havde kontaktet. Ansøgeren har efterfølgende ikke haft nogen kontakt med sin [familiemedlem A], [familiemedlem B, C og D] eller [familiemedlem E og F]. Ansøgeren har i det skjulte haft kontakt med sin [familiemedlem H] og [familiemedlem I], der har oplyst, at [familiemedlem A] fortsat er meget vred og følelsesmæssigt opstemt. Ansøgeren har endelig henvist til, at de pakistanske myndigheder ikke vil kunne beskytte hende, da myndighederne betragter æresrelaterede sager som familieanliggender. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter har fremstået overordnet og til dels også udetaljeret, herunder i relation til hendes ægteskab med [person A]. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har oplyst, at hun og [person A] har været gift og samboende i ca. seks måneder, og at hun til trods herfor ikke husker navnet på den by, hvor de boede, men hun mener, at det var omkring [by B] eller [by C]. Hertil kommer, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens og [person As] familie angiveligt skulle være meget konservative og desuagtet – uden nævneværdige indsigelser eller modstand – have accepteret samlivsophøret og parrets skilsmisse. Ansøgerens forklaring ses endvidere at have været divergerende i relation til bortkomsten af hendes personlige papirer, herunder om de er tabt, stjålet eller frataget hende af [familiemedlem G], og hvor dette skulle være foregået. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring i nogen udstrækning har fremstået utroværdig, og at det må anses for tvivlsomt, om hun reelt har været i et ægteskabslignende forhold med [person A]. I tilknytning hertil bemærkes, at ansøgeren ved sit forsøg på udrejse til Sverige [i foråret] 2024 – hvor hun oplyste, at hun søgte asyl – heller ikke nævnte [person A] eller sit forliste ægteskab til politiet. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren reelt har været samlevende med [person A], tiltræder Flygtningenævnet af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge heraf har en asylbegrundende konflikt med sin familie i Pakistan. Flygtningenævnet henviser i det hele til begrundelsen i styrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: paki/2025/8/SRWM
