Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen. Ansøgeren er født i byen [by A]i[delstat], Nigeria, men har boet i byen [by B] fra 2006 og indtil sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles [familiemedlemmer], samt at hun frygter overgreb fra [hovedklan A]. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun [i foråret] 2019 blev kidnappet, da en gruppe bevæbnede mænd trængte ind i ansøgerens families hus og krævede penge fra ansøgerens svigerfar, idet de mente, at han havde forgiftet deres [dyr]. Mændene slog svigerfaren med et [våben], så han faldt om. De begyndte at befamle ansøgeren, som [ var letpåklædt]. De trak [ansøgerens tøj] over hendes hoved og tvang hende med ud i [et køretøj], hvor de udsatte hende for seksuelle overgreb og brændte hende med smeltet [materiale], hvis hun gjorde modstand. De kørte hende hen til et ukendt sted, hvor de holdt hende og andre kvinder fanget. De udsatte ansøgeren for seksuelle overgreb flere gange i de to-tre uger, hvor hun blev tilbageholdt. De krævede, at ansøgerens familie betalte [20-30] millioner naira for at løslade hende. Det lykkedes ansøgerens familie at skaffe [2-3] millioner naira ved at sælge et stykke af ansøgerens [familiemedlems] land, hvorefter ansøgeren blev løsladt. Efter hændelsen i [foråret] 2019 flyttede ansøgeren hjem til sine forældre, hvor hun opholdt sig, indtil hun i [sommeren] 2019 udrejste til [land]. Hun rejste tilbage til Nigeria i [sommeren] 2023, hvor hun opholdt sig, indstil hun endeligt udrejste [i foråret] 2024. Ansøgeren formoder, at bagmændene enten er fra [hovedklan A] eller er hendes ægtefælles [familiemedlemmer]. Ansøgerens svigerfamilie har en konflikt med [hovedklan A], idet [hovedklan A´s] [dyr] har græsset på ansøgerens svigerfamilies jord uden tilladelse, og svigerfamilien som reaktion herpå forgiftede afgrøderne, så [dyrene] døde. Hendes ægtefælle har en konflikt med sine [familiemedlemmer], som han mistænker for at have forsøgt at forgifte ham i 2006. Derudover er ansøgeren blevet slået af ægtefællens [familiemedlem] i 2007. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter den generelle sikkerhedssituation i Nigeria. Ansøgerens advokat har anført, at ansøgeren har ønsket en [ansøgerens modersprog]-tolk, og at advokaten kan fremskaffe en sådan. Flygtningenævnet benytter imidlertid kun sikkerhedsgodkendte tolke, og der findes ikke sikkerhedsgodkendte [ansøgerens modersprog]-tolke på Rigspolitiets tolkefortegnelse. Det fremgår dertil af begge samtalereferater fra Udlændingestyrelsen, at der er benyttet engelsk tolk, og at både tolk og ansøger har forklaret, at de forstår hinanden. Tolkningen for Flygtningenævnet er lige ved forgået med engelsk tolk er og er forløbet uden problemer. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ægtefællen har haft en konflikt med ægtefællens [familiemedlemmer], og at ægtefællen i 2006 mistænkte sine [familiemedlemmer] for at prøve at forgifte ham. Flygtningenævnet lægger ligeledes efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren i 2007 blev udsat for vold af ægtefællens [familiemedlem]. Efter ansøgerens egen forklaring har konflikten med ægtefællens [familiemedlemmer] ikke siden haft yderligere konsekvenser. Flygtningenævnet lægger ligeledes efter ansøgerens egen forklaring til grund, at [i foråret] 2019 trængte bevæbnede mænd ind i ansøgerens hjem, hvor ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, børn og svigerforældre opholdt sig. De bevæbnede ukendte mænd pegede på hendes svigerfar og fortalte ham, at de var kommet for at få fat på ham. Svigerfaren blev udsat for vold og døde efterfølgende af sine skader. De ukendte mænd var maskerede og bar pandelamper, så hun ikke kunne genkende dem. Ansøgeren blev tilbageholdt på et ukendt sted i 2-3 uger, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb. Hun blev løsladt mod en løsesum på [2-3] millioner naira, som blev betalt ved salg af [ansøgerens familiemedlems] jord. Ansøgeren har ikke på noget tidspunkt set ansigterne på de mænd, som hun blev tilbageholdt af. Efter ansøgerens forklaring er hverken ansøgeren eller familien efter episoden i [foråret] 2019 blevet opsøgt som følge af denne episode. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har boet i Nigeria efter de forannævnte episoder med ægtefællens familie i 2006/2007 og overgrebene i [foråret] 2019 frem til sin udrejse [i foråret] 2024 bortset fra perioden [i sommeren] 2019 [sommeren] 2023, hvor hun boede i [land]. Hendes ægtefælle, børn og forældre bor fortsat i Nigeria, hvor de driver et landbrug. De er efter ansøgerens egen forklaring heller ikke blevet opsøgt vedrørende ovenstående episoder. Flygtningenævnet finder på baggrund af ovenstående, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de konflikter som ansøgeren har oplyst om, har en sådan intensitet, karakter eller aktualitet i forhold til hende, at de kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed at ansøgeren under nævnsmødet med henvisning til hendes besiddelse af meget voldelige videoer har anført, at der foregår en etnisk udrensning af yorubaere, der er det største folkeslag i Nigeria, kan ikke medføre et andet resultat, idet dette ikke har støtte i baggrundsoplysningerne. De generelle forhold i Nigeria kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2025/3/DIEI
