Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran samt hendes medfølgende barn. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv for det første henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for æresdrab af sine familiemedlemmer i Iran, idet hun er blevet gift med en mand, som er af anden etnisk herkomst end arabisk, og som heller ikke er iraner. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle er afghansk statsborger. De lærte hinanden at kende i 2014 i Iran, hvorefter de i 2018 blev viet i Tyrkiet. Hendes forældre fik først kendskab til ægteskabet et par år senere. Hun har endvidere oplyst, at hendes familie i 2022 holdt en bryllupsfest for hende og ægtefællen, hvor de tilkendegav, at de accepterede ægteskabet på betingelse af, at hun udrejste af Iran med sin ægtefælle, idet det ville krænke deres ære, hvis det blev kendt, at deres datter var blevet gift med en ikke-araber og ikke-iraner. Flere af ansøgerens øvrige familiemedlemmer i Iran, herunder hendes farbror, er ikke bekendt med, at hendes ægtefælle er af anden etnisk herkomst end arabisk, og at han heller ikke er iraner. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevending til Iran frygter en mand ved navn [A], som hun havde en konflikt med inden sin udrejse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [A] i 2016 tilbød at indgå et ægteskab med hende, men at hun afslog. Dette medførte, at hun over en periode på omkring et år flere gange blev udsat for chikane, trusler og opsøgninger på sin bopæl og arbejde af [A]. Hun har endvidere oplyst, at hun i 2017 blev opsøgt på sin bopæl af [A], hvor han smadrede ruderne, hvilket hun anmeldte til myndighederne. [A] blev retsforfulgt og skulle underskrive en erklæring på, at han ville holde sig væk fra hende. Hun hørte herefter ikke fra [A] i 7-8 måneder, hvorefter chikanen startede på ny. Som følge heraf flyttede hun til Teheran, hvor chikanen fortsatte i seks måneder, hvorefter den stoppede. Hendes ægtefælle har ligeledes modtaget trusler fra [A]. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet hun var været politisk aktiv i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i efteråret 2022 deltog i to demonstrationer i Danmark. Demonstrationerne omhandlede manglende kvinderettigheder i Iran og kritik af det iranske regime. Hun deltog i demonstrationerne som menig demonstrant. Hun har videre oplyst, at hun har ytret sig regimekritisk på sine sociale medier under sit ophold i Danmark. Hendes forældre har efter hendes udrejse modtaget 7 opkald fra ukendte personer på hendes iranske telefonnummer. De ukendte personer tilkendegav, at de er bekendt med hendes politiske aktiviteter i Danmark, og at dette vil volde hende problemer ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter, at hendes mindreårige datter, [navn], ikke vil kunne blive registeret ved myndighederne i Iran og dermed heller ikke vil kunne opnå iransk statsborgerskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes datter vil blive betragtet som en udlænding i Iran, og at datteren derfor ikke vil have adgang til skolegang eller sundhedshjælp. Ansøgeren forventer ikke, at datteren vil kunne opholde sig i Iran som afghansk statsborger. Ansøgeren har videre oplyst, at hun frygter, at familien i Iran vil gøre skade på hendes datter. Konflikt med familiemedlemmer i Iran[:] Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin familie i Iran som følge af hendes ægteskab til en afghansk mand. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om en asylbegrundende konflikt med familien ikke fremstår troværdig. Det bemærkes således bl.a., at ansøgeren efter indgåelsen af ægteskabet i 2018 var i stand til at opholde sig i Iran i flere år uden at modtage trusler eller opleve overgreb fra sin familie som følge af ægteskabet. Det må lægges til grund, at i hvert fald ansøgerens nærmeste familie har accepteret ægteskabet. Hendes far, mor og bror deltog i bryllupsfejringen, som blev holdt i Iran i 2022. I fejringen deltog også andre familiemedlemmer, bl.a. en morbror, en faster og en kusine. Ansøger har forklaret, at ikke alle familiemedlemmer til festen var klar over, at hendes ægtefælle er afghaner. Hun har dog samtidig forklaret, at ægtefællens familie, der også er afghanske statsborgere, ligeledes deltog i festen, og at en del af de to familier derfor har mødt hinanden. Nævnet finder herefter, at det fremstår som usandsynligt, at ansøgerens familie ikke skulle være bekendt med hendes ægtefælles nationalitet. Ansøgeren har heller ikke efter sin udrejse fra Iran modtaget trusler fra familiemedlemmer. Hun har oplyst, at hendes forældre fortsat bliver kontaktet af andre familiemedlemmer, som spørger ind til, hvordan hun har det, hvilket ikke understøtter, at der skulle være en risiko for ansøgeren ved at vende tilbage til Iran. Nævnet har endelig hæftet sig ved, at ansøger indrejste i Danmark første gang [i vinteren] 2021 for at besøge sin ægtefælle, hvorefter hun rejste tilbage til Iran uden at søge asyl, ligesom hun først søgte om asyl godt et halvt år efter, at hun [i foråret] 2022 på ny var indrejst i Danmark. Konflikt med [A][:] Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hun ved sin tilbagevenden til Iran frygter en mand ved navn [A], som hun havde en konflikt med inden sin udrejse, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om en asylbegrundende konflikt med [A] ikke fremstår troværdig. Forklaringen har på flere væsentlige punkter fremstået overfladisk, divergerende og udbyggende, herunder om hendes tidligere relation til [A], og om de var kærester, karakteren af de overgreb, som [A] skulle have begået, samt hvornår ansøgeren senest skulle være blevet kontaktet af ham. Om sidstnævnte bemærker nævnet, at ansøgeren under sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen forklarede, at [A] har kontaktet hende, mens hun har opholdt sig i Danmark, hvorimod hun under nævnsmødet har forklaret, at hun senest er blevet kontaktet af [A] i 2018. Politiske aktiviteter i Danmark[:] Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund vedrørende hendes politiske aktiviteter. Hun deltog således i efteråret 2022 i to demonstrationer i Danmark, der omhandlede manglende kvinderettigheder i Iran og kritik af det iranske regime, ligesom hun har ytret sig regimekritisk på sine sociale medier under sit ophold i Danmark. Det kan samtidig lægges til grund, at hun ikke har udført politiske aktiviteter i Iran, og at hun ikke var profileret eller på anden måde i myndighedernes søgelys ved sin udrejse af landet. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger undersøger de iranske myndigheder ikke rutinemæssigt hjemvendte iraneres sociale medier mv. Forholdene for tilbagevendte iranske asylansøgere fremgår bl.a. af Landinfos temanotat af 22. november 2024. I notatets afsnit 6.3 hedder det: ”Asylsøkere ikke gjenstand for særlig oppmerksomhet Nederlandske myndigheter peker på at det ikke finnes lover i Iran som kriminaliserer det å søke asyl i et annet land (MBZ Nederland 2019, s. 15). Ifølge australske Department of Foreign Affairs and Trade (DFAT) er ikke asylsøkere som returnerer til Iran gjenstand for særlig oppmerksomhet fra iranske myndigheter. Asylsøkernes aktiviteter i eksil, inkludert deres profiler på sosiale medier, blir ikke systematisk undersøkt av iranske myndigheter, med mindre vedkommende har fått oppmerksomhet i offentligheten eller er en offentlig person. DFAT skriver også at svært mange iranere har forlatt landet siden revolusjonen i 1979, og myndighetene aksepterer at mange vil søke å leve og jobbe utenlands av økonomiske årsaker (DFAT 2023, s. 40). Landinfo har i senere tid ikke funnet spesifikke indikasjoner på at returnerte personer har blitt straffeforfulgt eller opplevd andre reaksjoner utelukkende på grunnlag av å ha søkt asyl. Vi må likevel ta forbehold om at vi vet svært lite om hva som har forårsaket reaksjoner i konkrete saker det er rapportert om.” Af den i citatet nævnte DFAT-rapport fra juli 2023 fremgår om behandlingen af tilbagevendte iranske asylansøgere bl.a.: ”2.203 In general, authorities pay little attention to failed asylum seekers on their return to Iran. DFAT understands their actions (including social media posts about sur place activities) are not routinely investigated by authorities. Iranians with a public profile in Australia (or elsewhere) may have activities visible on social media tracked by the Iranian government. (See also Media.) Iranians have left the country in large numbers since the 1979 revolution, and authorities accept many will seek to live and work overseas for economic reasons. Those who return on a laissez-passer are questioned by the Immigration Police at Imam Khomeini International Airport in Tehran about the circumstances of their departure and why they are traveling on a laissez-passer. Questioning usually takes between 30 minutes and one hour, however may take longer if the returnee is considered evasive in their answers and/or immigration authorities suspect a criminal history on the part of the returnee. Arrest and mistreatment are not common during this process. 2.204 DFAT assesses that, unless they were the subject of adverse official attention prior to departing Iran (e.g. for their political activism), returnees are unlikely to attract attention from the authorities, and face a low risk of monitoring, mistreatment or other forms of official discrimination. Local sources told DFAT the greater challenges for returnees are finding work and economic considerations, which will differ from person to person depending on the location of return, family support and skills and experience.” Lignende oplysninger om de iranske myndigheders overvågning af iranere i udlandet og af deres sur place-aktiviteter fremgår senest af pkt. 10.2-10.4 i en rapport fra april 2025, der er udgivet af UK Home Office. Det fremgår heraf bl.a.: ”10.2.5 On 17 October 2024, the EUAA published a query response, covering the human rights situation in Iran between January 2023 and 7 October 2024. The response, which cited various sources, stated: ‘In an interview with the EUAA [on 24 September 2024], Leila Alikarami [an expert on Iranian law, a qualified attorney, and a member of Iran’s Central Bar Association since 2002] noted that: ‘“[A]uthorities do not systematically monitor every Iranian national abroad. However, high-profile activists, journalists, and human rights defenders may be monitored outside the country and arrested upon their return. Typically, the passport police or the Islamic Revolutionary Guard Corps (IRGC) maintain lists of Iranian citizens who have active cases. If an individual’s name appears on the passport police list, their passport will be confiscated by immigration authorities during the immigration process. If their name is on the IRGC list, they can be identified even after passing through immigration by IRGC officers present at the airport …” Flygtningenævnet finder, at ansøgerens sur place-aktiviteter i Danmark i form af deltagelse i demonstrationer og aktiviteter på de sociale medier ikke har et sådant omfang eller er af en sådan karakter, at ansøgeren som følge heraf har sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse i Danmark. Ud over det forhold, at ansøgeren som nævnt ikke har været i myndighedernes søgelys ved udrejsen af Iran, har nævnet lagt vægt på den begrænsede eksponering, som hendes politiske aktiviteter i Danmark har medført. Hun har således alene deltaget i to demonstrationer i 2022, hvor hun deltog som menigt medlem og dermed ikke havde en fremtrædende rolle. Der foreligger ikke oplysninger om, at der blev optaget video eller taget billeder af ansøgeren under demonstrationerne. Ansøgerens tilstedeværelse og eksponering på de sociale medier, der består af navnlig to [profiler på socialt medie A], er også relativt begrænset. Det bemærkes, at profilerne indtil omkring sommeren 2025 var lukkede/private og dermed begrænset fra offentligheden. Ansøgeren har herefter åbnet den ene af profilerne. Hendes offentliggørelse af beskeder på profilerne sker efter det oplyste navnlig ved brug af funktionen [beskrivelse af funktion med midlertidige opslag på det pågældende sociale medie]. Hendes billede er knyttet til profilerne, men ikke hendes eget navn. På denne baggrund er Flygtningenævnet enig med Udlændingestyrelsen i, at der ikke er holdepunkter for at antage, at de iranske myndigheder skulle have kendskab til og interesse i at forfølge ansøger ved en tilbagevenden til Iran som følge af hendes politiske aktiviteter i Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren ifølge sin forklaring har modtaget flere opkald fra ukendt nummer på sin telefon, der befinder sig hos hendes forældre i Iran, idet hverken ansøgeren eller forældrene ved, hvem der har ringet til dem. Nævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren efter det oplyste har henvendt sig til den iranske ambassade, hvilket ikke støtter hendes forklaring om, at hun skulle befinde sig i en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. På baggrund af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Datterens forhold[:] Flygtningenævnet finder på samme måde som Udlændingestyrelsen, at ansøgers datter, [navn], asylretligt skal vurderes i forhold til både Afghanistan og Iran. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de baggrundsoplysninger, som er fremhævet i styrelsens afgørelse, herunder rapporten ”Statelessness in Iran. Country Position Paper”, som er udgivet i november 2019 af ”Stateless Journeys”, og hvoraf fremgår bl.a., at børn født i og uden for Iran af en iransk mor og en ikke-iransk far siden den 2. oktober 2019 har kunnet opnå statsborgerskab fra morens side, og at den nye lov giver iranske kvinder mulighed for at anmode om iransk statsborgerskab på vegne af deres børn under 18 år også uden mandens samtykke. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har anført, at den nævnte lov i praksis ikke håndhæves, idet dette ikke understøttes af baggrundsoplysningerne. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til UNHCR’s ”Background Note on Gender Equality, Nationality Laws and Statelessness 2022”, der er udgivet den 4. marts 2022. Det fremgår heraf bl.a., at de iranske myndigheder i 4. kvartal 2020 meddelte, at myndighederne indtil videre havde godkendt 10.000 statsborgerskabsansøgninger i medfør af dem nye lov, og at man var begyndt at udstede identifikationspapirer til de omhandlede børn. Heller ikke den af ansøger fremlagte korrespondance med den iranske ambassade, der efter sit indhold angår et teknisk problem i forbindelse med udfyldelsen af et skema, kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tiltræder herefter Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter ansøgerens datter har ret til at opnå iransk statsborgerskab, og at datteren derfor kan henvises til at tage ophold i Iran med ansøgeren. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det heller ikke er sandsynliggjort, at datteren ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Da datteren kan tage ophold i Iran med ansøgeren, kan det ikke føre til et andet resultat, at hun ved en asylretlig vurdering i forhold til Afghanistan isoleret set i henhold til den gældende praksis for afghanske kvinder og piger opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Konklusion[:] Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Iran/2025/63/mskb
