Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og født sunnimuslim fra Iran. Ansøgeren har henvist til, at han har været medlem af Kurdistans Demokratiske Parti (KDPI), siden han var omkring 18 år og indtil hans indrejse i Danmark. Ansøgeren har tillige oplyst, at han har været peshmerga i 8 år i Irak, hvor han deltog i patruljeringer ved grænsen til Iran. Ansøgeren har oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han deserterede fra militærtjeneste i Iran, da han var cirka 18 år, og som følge heraf rejste til Irak. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDPI ved at udbrede partiets budskab og forsøge at rekruttere folk i Iran. Ansøgeren var peshmerga i 8 år. Ansøgeren har i sin oprindelige asylsag ligeledes henvist til, at han frygter sin svigerfamilie, idet de har truet ham på livet, da de mener, at han var skyld i hans tidligere ægtefælles død. Ansøgeren blev i den forbindelse tilbageholdt af de iranske myndigheder, men blev løsladt, da ansøgerens ægtefælles [familiemedlemmer] fortalte myndighederne, at ansøgeren ikke var skyld i hendes død, idet hun var [helbredsmæssige oplysninger]. Ansøgerens ægtefælles familie truede imidlertid stadig ansøgeren på livet, hvorefter han flyttede til Irak. Efter to år døde ansøgerens [familiemedlem A], hvorefter han flyttede tilbage til Iran. Han blev ved sin tilbagevenden anholdt af de iranske myndigheder og løsladt efter en måned. Ansøgeren blev herefter igen opsøgt af myndighederne, ligesom hans [familiemedlem B] havde fortalt, at myndighederne havde spurgt efter ansøgeren, imens ansøgeren lå på hospitalet [på grund af et nærmere specificeret hændelsesforløb]. Ansøgeren besluttede herefter at tage ophold i Irak indtil hans udrejse til Danmark. Ansøgeren har endelig henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han konverterede til kristendommen efter indrejsen til Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag fortsat henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt dokumentation omhandlende sine kristne aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse af de iranske myndigheder, som følge af hans fortsatte aktiviteter for partiet KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han aktivt deltager i møderne i regi af KDPI, herunder deltagelse i en [KDPI-aktivitet i Danmark i perioden 2021-2023], hvor ansøgeren fremgår på billeder med flere højtstående medlemmer af KDPI, blandt andet en person ved navn [A]. Ansøgeren har endvidere til støtte herfor fremlagt dokumentation omhandlende sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse af de iranske myndigheder som følge af sin deltagelse i en række demonstrationer i Danmark, hvor han har tilkendegivet sin utilfredshed med det iranske regime. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han særligt har deltaget i demonstrationer siden efteråret 2022 i kølvandet på Mahsa Aminis død. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt dokumentation for sin deltagelse i demonstrationerne. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse af de iranske myndigheder som følge af [barn A’s] tilslutning til PAK som peshmerga i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han har delt oplysninger om [barn A’s] tilslutning på de sociale medier. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund for så vidt angår hans angivelige aktiviteter for KDPI under opholdet i Irak. Som anført i Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2019 har ansøgeren under asylsagens behandling forklaret divergerende og udbyggende på en række centrale punkter. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvornår han blev medlem af KDPI, og om hvor mange år han var peshmerga. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor mange gange han var tilbage i Iran, og om hvor han blev anholdt i Iran. Over for nævnet forklarede ansøgeren i 2019 endvidere udbyggende om det forhold, at han under en tilbageholdelse i Iran skulle underskrive dokumenter om, at han ikke længere ville samarbejde med KDPI. Under sin oplysnings og motivsamtale forklarede ansøgeren heller ikke om, at han tillige frygtede sin svigerfamilie og [sit barn B], ligesom det fremgår af nævnets afgørelse fra 2019, at ansøgeren over for nævnet havde oplyst, at han senest dagen før nævnsmødet havde telefonisk kontakt med [sit barn B], hvor de talte om dagligdagsting, herunder om ansøgerens andre børn, og at ansøgerens [barn B] ikke havde truet ham. De fotografier, som ansøgeren dengang fremlagde kunne ikke føre til anden vurdering af sagen, allerede fordi det var usikkert, om det var ansøgeren, der var på de foreviste fotografier, ligesom ansøgeren havde afgivet divergerende oplysninger om, hvornår fotografierne var taget. Det fremgår mere generelt af EUAA’s Country Guidance: Iran Common analysis and guidance note, januar 2025, s. 8, at: “In light of the willingness and capabilities of the Iranian authorities to track and monitor activities of Iranian nationals abroad, the conclusions of the common analysis should also be considered generally applicable for sur place activities”, herunder også i forhold til politiske aktiviteter, der anses for rettet mod det iranske styre. De iranske myndigheder foretager i et vist omfang overvågning af iranske statsborgere i udlandet, der ytrer sig regimekritisk enten ved deltagelse i demonstrationer eller på sociale medier. Efter baggrundoplysningerne undersøger de iranske myndigheder ikke rutinemæssigt tilbagevendende iranske statsborgeres sociale medier mv. Se om forholdene for returnees bl.a. DFAT County Information Report Iran, 24. juli 2023 (version 2): ”TREATMENT OF RETURNEES 2.202 The Iranian Government has a longstanding policy of not accepting involuntary returns. Voluntary returns are possible and are sometimes assisted by returning governments or the International Organization for Migration (IOM). In cases where an Iranian diplomatic mission has issued temporary travel documents, authorities will be forewarned of the person’s imminent return. DFAT is not aware of any legislative or social barriers to voluntary returnees finding work or shelter in Iran, nor any specific barriers to prevent voluntary returnees from returning to their home region. DFAT Country Information Report IRAN JULY 2023 40 2.203 In general, authorities pay little attention to failed asylum seekers on their return to Iran. DFAT understands their actions (including social media posts about sur place activities) are not routinely investigated by authorities. Iranians with a public profile in Australia (or elsewhere) may have activities visible on social media tracked by the Iranian government. (See also Media.) Iranians have left the country in large numbers since the 1979 revolution, and authorities accept many will seek to live and work overseas for economic reasons. Those who return on a laissez-passer are questioned by the Immigration Police at Imam Khomeini International Airport in Tehran about the circumstances of their departure and why they are traveling on a laissez-passer. Questioning usually takes between 30 minutes and one hour, however may take longer if the returnee is considered evasive in their answers and/or immigration authorities suspect a criminal history on the part of the returnee. Arrest and mistreatment are not common during this process. 2.204 DFAT assesses that, unless they were the subject of adverse official attention prior to departing Iran (e.g. for their political activism), returnees are unlikely to attract attention from the authorities, and face a low risk of monitoring, mistreatment or other forms of official discrimination. Local sources told DFAT the greater challenges for returnees are finding work and economic considerations, which will differ from person to person depending on the location of return, family support and skills and experience.” Særligt om øget fokus på returnees af kurdisk oprindelse kan der henvises til Landinfos Temanotat, Iran – Mottagelse og behandling af returnerte asylsøkere, 21. januar 2021, pkt. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at den forklaring, som ansøgeren nu har afgivet, herunder om [sit barn A’s] politiske aktiviteter, sammenholdt med de nu fremlagte og foreviste dokumenter, fotografier og videoer, kan føre til, at ansøgeren skal meddeles asyl. Nævnet har lagt vægt på, at den person, som ansøgeren oplyser er hans [barn A], optræder under et dæknavn på sociale medier mv. Heller ikke karakteren og omfanget af ansøgerens egne sur place aktiviteter i Danmark i form af tilknytning til KDPI i Danmark, deltagelse i en [KDPI-aktivitet i Danmark] samt deltagelse i nogle demonstrationer i kølvandet på Mahsa Aminis død har en sådan karakter, at ansøgeren på dette grundlag har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse i Iran. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren, bortset fra en enkelt demonstration angiveligt i 2024, hvor ansøgeren angiveligt var taler, ikke har haft en aktiv rolle under demonstrationerne, men alene været almindelig deltager. Ansøgeren fremstår på den baggrund – uanset det oplyste om deling af fotografier fra demonstrationerne og tilstedeværelse på videoer tilgængelig på [TV-kanal] – ikke særligt profileret og dermed heller ikke i risiko for at blive udsat for asylrelevante overgreb ved en tilbagevenden til Iran ved navnlig den eksponering, han har foretaget på egne sociale medier med begrænset udbredelse. Der er ikke i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af genoptagelsessagen, herunder ansøgerens forklaring for nævnet, fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan give nævnet anledning til at anlægge en anden vurdering af spørgsmålet om ansøgerens konversion fra islam til kristendommen. Flygtningenævnet kan således fortsat ikke lægge til grund, at ansøgeren konversion er reel, og nævnet tiltræder i den forbindelse den begrundelse, der blev givet af nævnet i afgørelsen [i foråret] 2019. De opslag med kristent indhold, der optræder på ansøgerens sociale medier, og oplysningen om, at [et familiemedlem C] i Danmark er bekendt med hans konversion og kan have viderebragt denne oplysning til personer mv. i Iran, har ikke en sådan karakter, at det kan føre til en anden vurdering af konversionsspørgsmålet. Det anførte om ansøgerens psykiske fremtræden kan ikke føre til en anden vurdering af de påberåbte asylmotiver, heller ikke i sammenhæng med en kumulativ vurdering af de ovennævnte forhold. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og ansøgeren kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse på grundlag af disse bestemmelser.”
Løbenummer: iran/2025/10/eeb/flfr
