Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde fået udstedt visum til Frankrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Frankrig, og til at klageren har en kæreste i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har fået udstedt et visum, der udløb [i foråret] 2025 og dermed mindre end seks måneder før, at klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at han ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sit visum. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 4, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig den [i sommeren] 2025 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren i Danmark har en kæreste, [A], som klageren i [foråret] 2025 er blevet religiøst viet med, og som efter det oplyste er anerkendt flygtning, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens kæreste ikke er omfattet af begrebet ”familiemedlem” i Dublinforordningens forstand, jf. Dublinforordningens artikel 2, litra g. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er tale om et ægteskab anerkendt efter dansk ret, og at der ikke er fremkommet oplysninger i sagen, der understøtter, at der skulle være tale om et fast samliv, herunder at klageren har oplyst, at de ikke på noget tidspunkt har boet sammen forud for hans ankomst til Danmark i [foråret] 2025, og da klageren under størstedelen af sit ophold i Danmark har været registreret indkvarteret på først [center A] og dernæst[center B]. Det bemærkes i øvrigt, at klageren ved sin oplysnings- og motivsamtale har oplyst at være gift med en kvinde ved navn [B], som er bosat i [by], [klagerens hjemland], og at det efter dansk ret ikke er tilladt at være gift med mere end én person ad gangen. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at formålet med Dublinforordningen er at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Formålet er således ikke at sikre, at en asylansøger kan opholde sig på en bestemt medlemsstats område som følge af familiemæssige hensyn, som falder uden for forordningens familiebegreb. Disse hensyn varetages derimod i medfør af blandt andet reglerne om familiesammenføring. DRC Dansk Flygtningehjælp har til støtte for, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark endvidere gjort gældende, at klageren ved en overførsel til Frankrig vil have vanskeligt ved at få adgang til asylproceduren, og at han vil være i høj risiko for hjemløshed. Forholdene for asylansøgere, herunder Dublin returnees i Frankrig er nærmere beskrevet i AIDA’s Country Report France Update on 2024 fra juni 2025. På side 75 fremgår bl.a.: “Applications of persons returned to France under the Dublin III Regulation are treated in the same way as any other asylum applications. If the asylum seeker comes from a safe country of origin, their application is examined under the accelerated procedure. If the asylum application had already received a final negative decision from the CNDA, the asylum seeker may apply to OFPRA for a re-examination only if they possess new evidence (see section on Subsequent Applications). Support and assistance to Dublin returnees remains complicated. The humanitarian emergency reception centre (Permanence d’accueil d’urgence humanitaire, PAUH) run by the Red Cross based next to Roissy – Charles de Gaulle airport aims to provide people released from the transit zone, after a court decision, with legal and social support. For many years, without any funding to implement this activity, the centre has welcomed Dublin returnees at their arrival at the airport. The returnees are directed towards the centre by the police or the airport services. Upon their arrival at the airport, the Border Police issues a safe conduct (sauf-conduit) which mentions the Prefecture where the asylum seekers have to submit their claim. This Prefecture may be located far from Paris, in Bretagne for example. The returnees have to reach the Prefecture on their own as no organisation or official service meets them. The centre cannot afford their travel within the French territory due to funding shortages. When the relevant Prefectures are in the Paris surroundings, two situations may occur: On the one hand, some Prefectures do not register the asylum claims of Dublin returnees and redirect them to the SPADA. As it has already been mentioned in the Registration section, access to these platforms is very complicated and some returnees have to wait several weeks before getting an appointment with the organisations running them. On the other hand, some Prefectures do immediately register the asylum claims of returnees and direct them to OFII in order to find them an accommodation place. The PAUH is the only entity receiving and supporting Dublin returnees upon their arrival in France by Charles de Gaulle airport. Considering the systemic difficulties encountered by the orientation platforms in Paris and its surroundings, several Dublin returnees, after registering their claim, are eager to turn to it in order to complete their asylum claim form or to find an accommodation. In Lyon, the situation is similar upon arrival of returnees at Saint-Exupéry airport. The returnees are not received at their arrival and not supported. They are supposed to present themselves at the SPADA run by Forum réfugiés to be registered before submitting their claim. They encounter the same difficulties in terms of accommodation to the conditions in Paris. When the incoming transfer concerns an asylum seeker who has previously abandoned their application and left the country, a new claim is considered as subsequent application. Dublin returnees further face important obstacles in accessing reception centres that is the same difficulties as all asylum seekers in France in securing housing. This is due to the fact that there is approximately a 50% gap of available places, as further explained in Conditions in reception facilities.” Om adgangen til indkvartering fremgår af rapportens side 114: “The law establishes a national reception scheme, managed by OFII. This scheme ensures the distribution of accommodation places for asylum seekers throughout the national territory, and their allocation thereto. In parallel and in compliance with the national reception scheme, regional schemes are defined and implemented by Prefects in each region. All asylum seekers are offered material reception conditions under Article L. 551-9 Ceseda. This provision applies to all asylum seekers even if their claim is channelled under the accelerated or Dublin procedure. The only nuance is that asylum seekers under the Dublin procedure do not have access to reception centres for asylum seekers (CADA) but have access to the other forms of accommodation and accommodation support. Reception conditions can be denied in the following cases: Whey they refuse to go to their attributed region; When they refuse their accommodation option, either at the GUDA or by not showing up within 5 days; Subsequent applications; Claim registered 90 days after entering France without a valid reason. In practice, OFII deny asylum seekers the benefit of reception conditions whenever it has the possibility to do so. After having registered their claim at the Prefecture, asylum seekers receive the asylum claim certificate that allows them to remain legally on French territory until: The end of the asylum procedure; A negative first instance decision for inadmissible claims and certain categories of claims rejected in an accelerated procedure – safe country of origin, subsequent application, threat to public order or national security; Their transfer to another Member State under the Dublin Regulation. Meanwhile, they are entitled to material reception conditions, tailored if needed to their specific needs. The GUDA has been set up in order to better articulate the registration of asylum claims by the Prefecture and provision of reception conditions by OFII.” Frankrig har tiltrådt Den Europæiske menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og der er ikke holdepunkter for at antage, at Frankrig, herunder såvel de franske myndigheder som den franske lovgivning, ikke lever op til disse internationale forpligtelser. Dublinforordningen er således også baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at modtageforholdene og asylproceduren i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at de franske myndigheder ikke vil behandle klagerens asylsag i overensstemmelse med fransk lovgivning og landets internationale forpligtelser, ligesom der efter det øvrige indhold af den ovenfor nævnte AIDA-rapport heller ikke er væsentlige grunde til at tro, at der – uanset betydelige udfordringer i det franske asylsystem – er systemfejl i asylproceduren og i modtagelsesforholdene, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Frankrig ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Frankrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk.1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Fran/2025/4/CARA
