Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire mindreårige børn fra Ukraine. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk ukrainer født i landsbyen [landsby A], der ligger i Odessa Oblast, Ukraine. Ansøgeren har, siden han var omkring [14-17] år gammel, boet i [by B i Odessa Oblast]. Ansøgeren er ikke religiøs. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter de ukrainske myndigheder, idet han risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Ukraine. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at hans forældre betalte for, at han som ung blev fritaget for militærtjeneste grundet helbredsmæssige forhold, selvom han ikke lider af helbredsmæssige problemer. Ansøgeren har endvidere oplyst, at selvom han er fritaget fra militærtjeneste, så frygter han at blive mobiliseret og kørt til fronten for at kæmpe, hvilket han ikke ønsker. Den mandlige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at han har modtaget trusler af en gruppe, der handlede med narkotika i [by B i Odessa Oblast]. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at ansøgerens partner i deres fælles daværende [firma] handlede med [ulovlige varer]. Efter ansøgeren afbrød samarbejdet med partneren, har ansøgeren modtaget trusler fra de mennesker, som partneren handlede med. Den mandlige ansøger har som asylmotiv endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter de generelle forhold i Ukraine og i[by B i Odessa Oblast]. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv blandt andet henvist til, at [by B i Odessa Oblast] ikke er et sikkert sted at opholde sig blandt andet på grund af daglige luftalarmer, droner og raketangreb, ligesom der er problemer med korruption og kriminalitet. Den mandlige ansøger har ligeledes henvist til, at han og hans familie er russisktalende, og at børnene ikke taler ukrainsk. Den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer født i landsbyen [landsby C], i Odessa Oblast, Ukraine. Ansøgeren flyttede senere til [by B i Odessa Oblast]. Ansøgeren er ikke religiøs. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Ukraine på grund af krigen. Den kvindelige ansøger har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at hun frygter for sin families sikkerhed. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter, at hendes ægtefælle mobiliseres til militærtjeneste, og at hendes ældste søn, der snart fylder [13-16] år, registreres til militærtjeneste. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun og hendes børn taler russisk og hun og hendes mand kun en smule ukrainsk, hvorfor de vil have svært ved at klare sig i Ukraine. Asylmotivet om militærtjeneste[:] Flygtningenævnet kan lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil kunne risikere at skulle udføre militærtjeneste. Flygtningenævnet finder imidlertid i overensstemmelse med nævnets generelle praksis, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste i det krigsramte Ukraine efter oplysningerne om baggrunden for krigen i Ukraine og mobiliseringen i kølvandet på den russiske invasion i landet den 24. februar 2022 ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, om asyl efter Flygtningekonventionen eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, om beskyttelsesstatus. Det oplyste om forholdene for personer, der mobiliseres til krigen i Ukraine, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren har hverken for Udlændingestyrelsen eller for nævnet henvist til, at en sådan tvungen militærtjeneste konkret vil være forbundet med forfølgelsesgrunde som nævnt i Flygtningekonventionen eller en velbegrundet frygt for overgreb omfattet af EMRK artikel 3. Efter baggrundsoplysningerne lægges det til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer at blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, og at ansøgeren også vil kunne blive straffet for unddragelse af at udføre militærtjeneste. De straffe, der efter baggrundsoplysningerne kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang og en karakter, der i sig selv indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3. De hjemlede straffe kan ikke anses for uforholdsmæssige sammenlignet med sanktionerne for tilsvarende overtrædelser af dansk lovgivning. Der er herunder ikke grundlag for at antage, at en straf konkret vil være omfattet af forfølgelsesgrundene nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller en velbegrundet frygt for overgreb i øvrigt som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afsoningsforholdene i ukrainske fængsler kan efter baggrundsoplysningerne være meget vanskelige, og standarden er meget lavere end i danske fængsler. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene i sig selv er af en sådan karakter, at de vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 i forhold til ansøgeren. Ansøgeren har herefter heller ikke på dette grundlag behov for international beskyttelse i Danmark mod overgreb som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Asylmotivet om trusler fra privatpersoner[:] Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om dette asylmotiv til grund. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om den påståede konflikt med personer involveret i [kriminalitet] i Ukraine. Ansøgeren har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke er blevet udsat for trusler i anledning af sin tidligere arbejdspartners handel med [ulovlige varer], og at han ikke ved, om det forklarede hændelsesforløb har relevans for hans ansøgning om asyl. Ansøgeren har imidlertid over for Flygtningenævnet på afgørende punkter udbygget sin forklaring, herunder således at han skulle være blevet truet af de pågældende personer, og at hans partner opbyggede [gæld som følge handel med ulovlige varer] i deres fælles firma. Flygtningenævnet finder, at forklaringen af de anførte grunde tilsidesættes. Sikkerhedssituationen i Odessa Oblast[:] Flygtningenævnet tiltræder, at de generelle forhold i det centrale og vestlige Ukraine, herunder forholdene i Odessa Oblast, der er ansøgernes hjemområde, ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder således, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at forholdene i hjemområdet på nuværende tidspunkt er præget af en lav eller meget lav grad af generel voldsudøvelse, og at der ikke forekommer en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, hverken i kraft af personers blotte tilstedeværelse i området eller som følge af en kumulativ vurdering af individuelle og generelle forhold. Der henvises i den forbindelse til de baggrundsoplysninger, der er refereret i Udlændingestyrelsens afgørelse, samt det aktuelle konfliktkort udarbejdet af ACLED pr. 15. august 2025. Øvrige asylmotiver[:] Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at den mandlige ansøgers generelle frygt for korruption og kriminalitet i øvrigt i sit hjemområde i Ukraine og den kvindelige ansøgers frygt for, at familien ikke vil kunne klare sig i Ukraine, ikke kan føre til, at ansøgerne meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at socioøkonomiske forhold ikke kan føre til, at der meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgerne efter det oplyste taler russisk, men kun til dels ukrainsk, og at deres børn kun taler russisk, kan ikke føre til en ændret vurdering af de ovenfor anførte forhold. Flygtningenævnet finder, at en kumulativ vurdering af det anførte vedrørende ansøgernes asylmotiver heller ikke kan føre til asyl. Konklusion[:] Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.”
Løbenummer: ukra/2025/7/tmlo
