Nævnet meddelte i august 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk chin og [kristen] fra [by A], Chin State, Myanmar. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har arbejdet for [en kristen kirkes forening], herunder været ansat [i en højtstående stilling]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter overgreb fra militærjuntaen, dels fordi han tidligere har arbejdet som præst, dels fordi militærjuntaen har brændt ansøgerens landsby ned i 2021, og dels fordi at Chin Region Defence Force (CDF) har opholdt sig på [et stykke jord] ansøgeren ejer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at militærjuntaen anser præster for værende en trussel mod militærstyret, idet en præst som ansvarlig for en menighed, kan samle folk herimod. Ansøgeren er uddannet præst og han har arbejdet som præst, sidenhen pastor, i perioden fra [1900’erne til 2020’erne] i kirken, [A]. Foruden dette har ansøgeren prædiket i andre kirker, ved borgermøder og på skoler i nærliggende landsbyer. Ansøgeren har videre oplyst, at en tidligere præst og ven af ansøgeren er blevet skudt af militærjuntaen i forbindelse med, at juntaen i [september 2021] brændte ansøgerens landsby ned. Som følge af branden flygtede ansøgeren ud af landsbyen og hen til hans [jord], hvor han opholdte sig i knap halvandet år, indtil en oprørsgruppe tilknyttet CDF søgte ophold på marken. Herefter flygtede ansøgeren videre. Militærjuntaen er efterfølgende blevet bekendt med, at det er ansøgeren, der ejer [jorden] og har således opsøgt ansøgerens datter herom. Han frygter endvidere militærjuntaen, fordi han i [starten af 2000’erne] blev udsat for et overgreb i forbindelse med, at en spion fra juntaen var blevet dræbt i ansøgerens landsby. Spionen var ansøgerens nabo og han havde en affære med en chinpige i landsbyen. Ansøgeren blev udsat for tortur, idet juntaen forsøgte at presse ham til at oplyse, hvem der havde dræbt spionen. De [udsatte ansøgeren for fysisk vold], fordi han ikke kunne svare på deres spørgsmål. Oprørsstyrkerne tog dagen efter ansvaret for drabet. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Myanmar. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår også af Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2024/2025], at Udlændingestyrelsen lagde ansøgerens forklaring til grund vedrørende CDF-soldaternes ophold på ansøgerens [jord] i [vinteren 2022/2023]. Udlændingestyrelsen lagde også til grund, at ansøgerens datter i sit hjem i [by B] blev opsøgt af soldater fra militærjuntaen, der ville vide, hvor ansøgeren opholdt sig. Udlændingestyrelsen lagde endeligt til grund, at ansøgeren i Myanmar havde arbejdet som præst i [over 25 år] og derefter som frivillig, der havde prædiket om Gud og Jesus. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i dette. Risikoen for personer, der vender tilbage til Myanmar er beskrevet i bl.a. Udlændingestyrelsens rapport ”Myanmar; Security Situation, return and military service” fra august 2024 og i DFAT’s rapport om Myanmar fra april 2025. Af Udlændingestyrelsens rapport fremgår på side 32 bl.a.: “Individuals returning must have a passport and universal ID number (UID). If a returnee meets all the formal requirements in terms of travel documents, documentation, etc., has not violated any immigration rules, and has not been involved in anti-junta activities, it may be that nothing happens to this person upon return. Another source stated, however, that having the right documents will not guarantee that a person can return without facing problems, as everything is random and uncertain. Generally, sources assessed that all returnees may risk being subjected to violations, unless the returnee is affiliated with the SAC. People abroad may nonetheless choose to return to Myanmar if they cannot sustain a living abroad. According to one source, they may return to villages in opposition-controlled areas where the SAC’s administrative system has broken down, and where they will not be monitored as much as if they returned to a city with SAC presence. … Members of ethnic minority groups would face particular difficulties upon return. They could for instance be subjected to extra scrutiny because the military authorities suspect them of being pro-opposition, e.g. involved with EAOs or supporters of the independence movement. Finally, sources assessed that Rohingyas and Muslims in general are overall more exposed to mistrust, discrimination and negative pressure from the military authorities which is why they will be at higher risk than other groups upon returning to Myanmar. … It is not clear whether treatment upon return differs depending on whether a person returns from a neighbouring country or from Europe, or depending on whether a person returns voluntarily or is forcibly returned. An international humanitarian organisation had the impression that it does not make a difference whether a person returns from Europe or a neighbouring country, or whether the return is voluntary or forced. DIIS assessed, however, that rejected asylum seekers risk persecution upon return to Myanmar if the junta knows about their attempt to seek asylum abroad. Chin Human Rights Organization assumed that the risk would be higher for a person returning from Europe than for a person returning from a neighbouring country, such as India or Thailand. The source added that it makes a difference whether a person returns officially, e.g. through an international airport, rather than by crossing borders where there are no SAC guards to monitor the return. As regards forced returns, the military authorities search for information about an individual being forcibly returned, in addition to the information they already have. One source believed that if the returnee is not associated with anti-junta activities, it might be safe to return. According to the same sources, however, there are no guarantees regarding the military authorities’ treatment of returning individuals. Cases of forced return were reported from Thailand, India and Malaysia. A couple of CDM activists were returned from Malaysia and have subsequently disappeared. Individuals forcibly repatriated from India are assumed to have been placed in detention.” Af DFAT’s rapport fremgår bl.a.: “5.28 DFAT assesses, considering the high level of scrutiny of people arriving and departing Myanmar, and the severe consequences for anyone suspected of opposing or criticising the regime or having links to Western countries (see Political Opinion), a failed asylum seeker returning from Australia would be at high risk of official harassment, arbitrary detention and violence, regardless of the reason they originally left Myanmar.” Flygtningenævnet finder på baggrund af disse oplysninger, og når de sammenholdes med baggrundsoplysningerne om forholdene i Myanmar i almindelighed, herunder om den vilkårlighed, som hersker, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer asylbegrundende overgreb. Der er i vurderingen lagt vægt på, at oprørsgruppen CDF tog ophold på ansøgerens [jord] i [vinteren 2022/2023], hvor ansøgeren boede. Der er derudover lagt vægt på, at militærjuntaen efterfølgende opsøgte ansøgeren efter hans udrejse på datterens bopæl. Der er endeligt lagt vægt på, at ansøgeren er etnisk Chin, kristen og har arbejdet som præst i [over 25] år. Flygtningenævnet meddeler på baggrund af ovenstående kumulative forhold ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Myan/2025/4/sahe
