iran202428

Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst, at han er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark. Ansøgeren er fra [by A], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i demonstrationer mod styret. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, fordi han i Danmark er konverteret til kristendommen og er blevet døbt [på et tidspunkt i 2015-2019]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at vende tilbage til Iran, fordi han har flere kristne tatoveringer, herunder et [symbol et synligt sted på kroppen]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter regeringen, fordi han som tilbagevenden kurder vil blive anset for tilhænger af de kurdiske oppositionspartier, og fordi han har deltaget i demonstrationer mod regeringen. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for chikane, tortur samt at blive henrettet, idet han har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i demonstrationer. I [2003-2007] deltog ansøgeren i en demonstration mod regimet, som endte i slagsmål mellem politiet og demonstranterne. Ansøgeren blev fængslet to år senere, da han var [16-17] år gammel. Han var fængslet i fem år og blev udsat for tortur. Regeringens soldater har efterfølgende truet ansøgeren på [et socialt medie]. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet vedrørende sit udenomsægteskabelige forhold henvist til, at han gennem en veninde, [B], lærte en kvinde ved navn [C] at kende. [C’s] far var en kendt imam og leder af Sepahs ideologiske afdeling i ansøgerens hjemby. Ansøgeren og [C] indledte et forhold, som de holdt skjult. Otte måneder efter, at de indledte deres forhold, opdagede [C’s] bror, at de talte sammen over telefonen og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis han ringede igen. Efter noget tid kontaktede [C] ansøgeren igen telefonisk og fortalte, at hendes far og bror var blevet bekendte med, at de havde haft seksuelt samvær, idet de havde læst deres sms korrespondance. Tre uger herefter mødtes ansøgeren og [C] ved hendes skole, og de aftalte at mødes den efterfølgende dag på ansøgerens brors bopæl, som stod tom. Den efterfølgende dag, mens ansøgeren og [C] lå nøgne sammen, blev døren sparket op af fire mænd, hvoraf den ene var [C’s] bror. Broren tvang [C] med sig. De tre øvrige mænd udøvede vold mod ansøgeren, hvilket resulterede i, at ansøgeren brækkede sin næse og kæbe. De tre mænd forlod herefter lejligheden, og ansøgeren ringede til sin far, som bragte ansøgeren til hospitalet, hvor han blev indlagt. Fem måneder herefter modtog ansøgeren et opkald fra [B], som opfordrede ham til at flygte fra Iran, idet hans liv var i fare. Ansøgeren besluttede som følge heraf at udrejse illegalt af Iran. [C’s] far har meldt ansøgeren til efterretningstjenesten, og ansøgerens familie er efter ansøgerens udrejse blevet opsøgt, ligesom ansøgerens far er blevet udsat for vold. I relation til ansøgerens asylmotiv vedrørende en fængsling har ansøgeren afgivet en divergerede forklaring. Ansøgeren har således for nævnet forklaret, at han var fængslet i 6 år, hvilket han også har bekræftet på en [video delt på et socialt medie], hvor han er blevet interviewet af en [kendt iransk person]. Ansøgeren har dog tidligere for Flygtningenævnet i [2016-2020] forklaret, at han var fængslet i 5 år. Ansøgeren har også i [videoen] oplyst, at han udrejste af Iran fem måneder efter, at han blev løsladt. Under mødet i Flygtningenævnet har han oplyst, at det godt kan passe, at han udrejste fra Iran fem måneder efter sin løsladelse, og at det nok var i [2009-2011], da han arbejdede flere år i [et andet land], inden han i 2015 rejste til Danmark. Ansøgeren har dog tidligere oplyst, at han udrejste fra Iran fem måneder efter, at han og [C’s] forhold blev opdaget af hendes bror, at han indledte et forhold til [C] i [2012-2014] og at de havde et forhold i ca. otte måneder. Ansøgeren har endelig for nævnet forklaret, at han efter sin løsladelse blev opsøgt af politiet, og at han efter løsladelsen blev indkaldt til afhøring. Ansøgeren har tidligere for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke efter sin løsladelse blev udsat for overgreb. Om divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende, og divergenserne kan ikke forklares alene ved tolkeproblemer eller ved ansøgerens psykiske vanskeligheder, som der er taget hensyn til. Uanset de mange divergenser i forhold til dette asylmotiv, finder Flygtningenævnet som tidligere nævnt, at ansøgeren har været fængslet [på et tidspunkt i 2005-2009], og at han afsonede en længere dom. Flygtningenævnet finder endvidere som tidligere nævn, at ansøgeren efter sin løsladelse kunne leve i Iran uden at være udsat for forfølgelse eller overgreb, hvorfor der er tale om et afsluttet forhold, der ikke kan begrunde asyl. Nævnet kan i øvrigt henvise til det, der er anført som begrundelse i det tidligere nævn tilbage i [2016-2020]. I relation til asylmotivet om at være forfulgt som følge af et forhold til en kvinde kaldet [C], finder nævnet, at de ovenfor beskrevne divergenser om tidspunktet for udrejsen bevirker, at heller ikke dette asylmotiv kan lægges til grund. Flygtningenævnet kan i øvrigt i det hele henvise til det, der er anført af Flygtningenævnet i afgørelse [fra 2016-2020]. I relation til konversion bemærker nævnet, at ansøgeren har forklaret, at han igennem mange år løbende har deltaget i gudstjenester siden sin konvertering [på et tidspunkt i 2017-2019]. Ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for sin konversion. Ansøgeren har således under nævnsmødet i [2016-2020] forklaret, at han konverterede tilbage [på et tidspunkt i 2015-2017], mens han under nævnsmødet har forklaret, at han først konverterede til kristendommen [på et senere tidspunkt] efter afslaget om asyl. Ansøgeren har samtidig demonstreret et begrænset kendskab til kristendommen, ligesom han ikke har været i stand til at redegøre for sin indre overbevisning. Det forhold, at ansøgeren har religiøse tatoveringer, herunder [et synligt sted på kroppen] kan ikke ændre herpå. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens konvertering ikke er reel. Ansøgeren har deltaget i [en video], hvor han fortæller om baggrunden for sin udrejse af Iran, sin situation som afvist asylansøger og afslaget på asyl. De udtalelser, ansøgeren giver under interviewet, finder Flygtningenævnet ikke gør, at ansøgeren fremstår profileret i forhold til de iranske myndigheder. Det ændrer ikke herpå, at videoen er optaget af en kendt iransk [person], der lever i asyl, og at videoen er oploaded på [et socialt medie] og sangerens [profiler på to sociale medier] med [over 4 mio.] følgere, hvor den er set mere end [75.000] gange og har fået [mere end 1.000] kommentarer. Det forhold, at ansøgeren har flere tatoveringer, herunder også af et kristent symbol [et synligt sted på kroppen], kan efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke føre til, at ansøgeren skal meddeles asyl. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren er kurder. Uanset forholdene for kurdere efter baggrundsoplysningerne er vanskelige, findes de ikke at være at en sådan karakter, at de er asylbegrundede. Endelig bemærker nævnet, at ansøgeren har fået [både en psykisk lidelse og flere andre sygdomme]. Disse helbredsmæssige forhold, er imidlertid ikke af en karakter, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse som følge heraf. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Iran/2024/28/anjv