Nævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] fra [by A], Uganda. Ansøgeren har oplyst, at ansøgeren tidligere var katolik, men er konverteret til en humanistisk trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda frygter forfølgelse som følge af, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren blev bevidst om, at ansøgeren er homoseksuel i [1994-1997], hvor ansøgeren var [12-16] år gammel, idet ansøgeren fandt nogle veninder på [skolen], som havde samme seksuelle orientering som ansøgeren. Ansøgeren indledte et forhold til en kvinde ved navn [kvinde A]. Ansøgeren har videre henvist til, at ansøgerens tidligere ægtefælle er blevet bekendt med ansøgerens seksualitet og udsatte ansøgeren for vold. Ansøgeren har oplyst, at ansøgeren i korte perioder forlod sin tidligere ægtefælle, fordi han udsatte ansøgeren for vold. Ansøgeren forlod endeligt sin tidligere ægtefælle i [2002-2005]. I [2007-2010] låste ansøgerens tidligere ægtefælle ansøgeren inde i sit hus og udsatte ansøgeren for voldtægt. [I sommeren] 2023 opsøgte ansøgerens tidligere ægtefælle uanmeldt ansøgeren, hvor den tidligere ægtefælle fandt ansøgeren sammen med ansøgerens kvindelige kæreste. Ansøgerens tidligere ægtefælle udsatte herefter ansøgeren for vold ved at slå ansøgeren i hovedet med en [genstand]. Ansøgeren modtog et opkald fra sin tidligere ægtefælle, hvor han truede ansøgeren med fængsel, da han var i besiddelse af beviser fra ansøgerens telefon, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde et forhold til en kvinde. Ansøgeren har endelig henvist til, at ansøgeren frygter forfølgelse og dødsstraf som følge af sit arbejde i foreningen [foreningen A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at ansøgeren af en veninde har fået fortalt, at politiet har ført ansøgerens kæreste væk. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om sin kønsidentitet og homoseksualitet forekommer ureflekteret, overfladisk og utroværdig. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret forskelligt om helt centrale dele i relation til sin seksualitet og har svaret afglidende og overfladisk på spørgsmål i relation til kønsforskelle og kønsidentitet. Ansøgeren har således primært forklaret om omstændigheder af faktuel karakter og ikke om sin indre afklaring og den proces, som ansøgeren gennemgik i forhold til sin kønsidentitet og om at være homoseksuel. Der lægges herunder bl.a. vægt på, at det fremgår af samtalereferat [fra foråret] 2024, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at ansøgeren hverken identificerer sig som kvinde eller mand. Det fremgår dertil af samtalereferat [fra sommeren] 2024, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at ansøgeren vil omtales som ”han”, og at ansøgeren første gang følte sig som mand i [1994-1997], da ansøgeren gik i skole. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren fik visum til Danmark i [foråret] 2023, hvor ansøgeren havde planlagt at skulle rejse til Danmark på sit visum [i sommeren] 2023, og at den angivelige voldsepisode med ansøgerens tidligere ægtefælle, hvor ansøgerens angivelige homoseksualitet blev opdaget, skete få dage før den planlagte udrejse til Danmark. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke troværdigt, at den tidligere ægtefælle uhindret kunne få adgang til angiveligt kompromitterende oplysninger i ansøgerens telefon om ansøgerens seksualitet, og at ansøgeren trods vidende om dette alligevel meldte ægtefællen til politiet for vold mod ansøgeren. Flygtningenævnet finder det heller ikke troværdigt, at ansøgeren skulle have haft et længevarende forhold til kvinden [kvinde B], som ansøgeren under sin forklaring for nævnet har omtalt som sit livs kærlighed. Det skyldes navnlig, at ansøgeren efter episoden, hvor deres angivelige homoseksuelle forhold blev opdaget, ikke undersøgte, hvad der var sket med [kvinde B], og at ansøgeren heller ikke undersøgte dette senere, selvom ansøgeren havde mulighed for dette. Ansøgeren har i Flygtningenævnet forklaret, at ansøgeren prioriterede forberedelsen til sit foredrag i Danmark fremfor at prioritere, hvad der var sket med [kvinde B], dette på trods af de meget alvorlige konsekvenser dette kunne have medført for [kvinde B]. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren har arbejdet for organisationen [forening A] siden [2007-2010], og at ansøgeren havde fået visum til Danmark i forbindelse med en konference vedrørende ansøgerens arbejde for [forening A]. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at denne omstændighed – eller i øvrigt oplysningerne om ansøgerens aktiviteter i Danmark – har asylretlig relevans. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Ugan/2024/8/AALK
